Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Spydglanssvovl. 770 Staal. Spydglanssvovl, orangefarvet s. Guldsvovl. Spæksten s. Fedtsten. Square er et engelsk Flademaal = 100 eng. Kvadratfod = 9,29 fr. Kvadratmeter = 94,3 danske Kvadratfod. Staal (Chalybs), T. Stahl, E. Steel, Fr. Acier, er en Forbindelse af Jern med. 2/3 indtil 2 pCt. Kulstof; med Hensyn til dets Egenskaber staar det derfor midt imellem Raa- eller Støbejern, som indeholder 2—5Y pCt. Kulstof, og Smedejern, som næsten er kulstoftrit, og det kan derfor baade smeltes som det første og sveises som det sidste, men begge Dele dog noget vanskeligere. Det har derhos den fortrinlige Egenskab, at det kan gives Elasticitet og Haardhed i forskjel- lig Grad, og det er tillige det stærkeste af de tre Slags Jern. Staal har en Yægtfylde af 7,4—8,1, et kornet, tæt Brud, som er mere ensartet end Stangjernets ; navnlig er hærdet Staal meget finkornet. Det har en graalig- hvid Farve, som kan være næsten hvid, men aldrig blaalig undtagen ved Anløbning. Hærd- ningen bestaar i, at man hurtigt dypper det rødglødende Staal i koldt Vand, hvorved det bliver saa haardt, at det ridser Glas og ikke angribes af en Fil; men samtidig bliver det ogsaa meget skjørt og lader sig kun vanske- lig sammensveise. Naar man efter Hærd- ningen igjen opheder det og lader det lang- somt afkøles, faar det sin forrige Blødhed igjen og kan da atter files, sauges, afdreies etc. I den ved Hærdningen fremkomne høi- este Grad af Haardhed og Skjørhed kaldes Staalet glashaardt, men det er da kun lidet anvendeligt paa Grund af dets Skjørhed, hvorfor man ved Anløbning maa give det den ringere Grad af Haardhed, som er nødvendig til det forskjellige Brug, hvortil det skal benyttes. Dette sker, idet man igjen op- varmer det til en vis Grad; derved anløber det i forskjellige, efter hverandre følgende Farver, af hvilke man vil kunne bedømme dets større eller mindre Haardhed, Først bliver det ved c. 220° C. straagult og egner sig da til stærke, skærende Instrumenter, saasom Meisler til Afdreining af Jern og Staal og for Billedhuggere; ved den derpaa følgende guldgule Farve benyttes det lige- ledes til Meisler og andet Yærktøi til Bear- beidning af blødere Metaller, til Gravstikker for Kobberstikkere, til Stemmejern, Barber- knive, chirurgiske Instrumenter; ved Purpur- rødt til Yærktøi for Snedkere og Dreiere etc., til almindelige Knive, Saxe og lignende Red- skaber til dagligt Brug; ved Violet til Vogn- fjedre o. dsl. ; ved Blaat til Uhrfjedre, Sabel- og Kaardeklinger, Laase, Uhrkjeder, Spænder etc. — Uhærdet Staal kan behandles paa samme Maade som Smedejern, om ogsaa med noget større Vanskelighed, fordi det er haar- dere; man kan saaledes først tildanne det og derpaa senere ved Hærdning og Anløbning give Gjenstandene den fornødne Haardhed, hvilken Fremgangsmaade t. Ex. benyttes ved Forfærdigelson af Synaale, Knive, Saxe, Sauge, File etc. Støbejernet er letsmelteligt, men kan hverken hærdes eller sveises; Smede- jernet er derimod usmelteligt i almindelige Ovne og kan sveises, men ikke hærdes ; Staal og Smedejern kunne derfor sveises sammen, hvilket sker ved Fabrikationen af Øxer, Am- bolte, Knive og lignende Instrumenter, som »lægges for« med en Staaleg eller Staalpande. Uhærdet Staal er stærkere og mere spændigt end Smedejern; en Stang af 1 □ Tom. Gjen- nemsnit, ophængt lodret i den ene Ende, kan saaledes belastes med en Vægt af e. 1,000 Centner inden den trækkes over, ime- dens Smedejern kun er omtrent halvt saa stærkt; Støbejern vil ikkun kunne bære en Vægt af 150—200 Centner. Belastes en saa- dan Staalstang med 330 Ctr., tiltager den lidt i Længde, men paa Grund af dens Spæn- dighed trækker den sig atter sammen til sin tidligere Længde, naar Vægten er fjernet; derimod vil en varig Forlængelse indtræde ved betydeligt større Belastninger, der dog’ ikke medføre Brud. Da Støbejern, Staal og Smedejern kun ad- skille sig fra hverandre ved deres større eller mindre Indhold af Kulstof, kan man frem- stille Staal og Smedejern ved at berøve Støbe- jern endel af dets Kulstof; stanses denne Proces paa et vist Punct, erholder man Staal med et Indhold af 2/s—2 pCt. Kulstof, og' fortsættes den yderligere, bliver Productet Smedejern, der dog stedse vil indeholde en ringe Mængde Kulstof, som kun yderst vanske- ligt kan fjernes. Men omvendt kan man ogsaa fremstille Staal af Smedejern ved at lade dette optage den til dets Forvandling’ til Staal nødvendige Mængde Kulstof. Fa3 den første Maade vinder man af Rujern Raa- staal eller Friskstaal og Puddelstaal, og' paa den sidste af Smedejern Cement- Brænd- elier Blærestaal. Raastaalet, T. Roh- Frisch- Schmelzstald eller Mock, Fr. Acier naturel, Acier d’Alle- magne, E. German Steel, Furnace Steel, er- holdes navnlig af et af Spathjernsten fremstil- let Støbejern, som især produceres i store Kvan- titeter i Steiermark, Kärnthen, Krain og Tyrol, i Thüringerwald (Schmalkalden og Suhl), ved Coblenz og Arnsberg. Det fremstilles ved en Friskning i en Herd paa samme Maade som man fremstiller Smedejern af Støbejern (s. Jern), men ved en lavere Temperatur og’ med' en svagere Blæsning; hertil benyttes mest Trækul, sjeldnere Cokes, som Brændsel. Foretages Smekningen i en Flammeovn elle1’ saakaldet Puddelovn ved Hjælp af Sten Ind. indtil den største Del af Kullene ere brændte og de i Raajernet iblandede Forurensninger ere slaggeagtigt udskilte, erholder man Pud- delstaal. Den smeltede Masse hældes i Forme, saa at der dannes halvt cylindriske Stykke1 eller Blokke, som derpaa smedes eller ud- valses til Stænger, der hærdes og afhuggeS i flere Stykker, som sorteres efter deres t°r' skjellige Beskaffenhed. Puddelstaalets bilhS.® Pris gjør det vel skikket til Anvendelse ö Jernbanevognhjul og andre større og tung. Gjenstande. Særlig vigtig er Puddelstaal® som Materiale for Støbestaalsfabrikationom Det steiermarkske og kärnthenske Smelte staal er ganske vist ikke saa lidet dyrere en