Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Staal. 771 Staal. Puddelstaalet, men kan heller ikke erstattes neraf til flere bestemte Slags Brug, som til gærende Værktøi, til Klinger, Sauge, Fjedre, ^ile etc. I Almindelighed anvender man nu jßere og mere Puddeljernet til Øiemed, hvor- til man tidligere benyttede det dyrere ved trækul fabrikerede Stangjern. Det samme Princip, hvorefter man frem- stiller baade Baastaal og Puddelstaal ved at udsætte Bujern for Paa virkning af den at- JUosphæriske Luft ved forskjellige Processer, %ger ogsaa til Grund for den af Englæn- deren Bessemer i Sheffield i Aaret 1856 upfnndne Methode til Fabrikation af det efter uam opkaldte Bessemer-Staal, som nu i For- ening med Puddelstaalet udgjør Hovedmassen uf hele Staalproductionen. Bessemerstaalet Affærdiger man directe af Støbejern ved at hielte dette og presse Luft igjennem den ^ueltede Masse; Luftens Ilt danner da med jtisel, Jern og nogle af Iblandingerne en jern- utidig og iltholdig Slagge, som derpaa ved Jtiårig omdanner Kulstoffet til Kulilte. Dette sker enten i faststaaende Ovne (svensk Me- thode) indtil Kullet er saavidt fjernet, at der 6r dannet Staal, eller i et pæreformet Appa- At, den saakaldte Converter, som bestaar af ^mmennittode Jernplader og indvendig er be- dædt med et meget ildfast Materiale (en- 9elsk Methode); denne sidste er forsynet med dobbelt Bund, hvorved der forneden dannes hum, hvori Luften presses ind og hvorfra dea igjennem en Mængde i den øvre Bund Udbragte Huller igjen presses ind i det smel- te Jern, som af det stærke Lufttryk hin- des fra at flyde igjennem Hullerne. Jern- juassen kommer derved i en voldsom Bølge- )evægelse og bruser op, saa at en Flamme jV glødende Slagge- og Jernpartikler bryde (em foroven af Apparatets Munding som en Aga af Gnister. Af de forskjellige Farve- 'Aftninger, som Flammen antager under Pro- ssen, bedømmer Arbeideren, naar Behand- 'Ugen kan ophøre, og det mægtige Apparat, s°Bi rummer 20 à 30,000 Pund smeltet Jern, °S som kan dreies om to Axetappe, bringes l'.U i en horizontal Stilling, for at der kan ^sættes et vist Kvantum Speiljern eller hvidt ‘JØbejern, hvorved Massens Kulstofmængde ftrøges og det smeltede Stangjern forvandles d Staal. Ovnen bringes derpaa igjen i lod- .Stilling, og der indpresses nu atter Luft ■ Massen for at gjøre den mere ensartet, jtiorpaa Ovnen dreies helt rundt, saa at Ind- ædet løber ud i de nedenunder samme an- ragte Forme. Da Staalets Haardhed beror j a dets Indhold af Kulstof, kan man ved Slutningen af Processen at tilsætte mere tier mindre Speiljern forøge Kulstofmæng- jtitl efter Behag og saaledes give Staalet den rp’fØnskede Haardhed. I mindre end en halv ptifie kan man paa denne Maade omdanne 30,000 d. smeltet Støbejern til Staal, imedens For- 'beidelsen af 10,000 Pd. Baajern ved Herd- tiskning til Baastaal tager næsten l1^ Uge ; ed Puddling vil samme Mængde kunne gjø- I®8 lærdig i 11/a Dag. Materialet maa imid- rtld være rent Stangjern, idet Svovl og Phosphor i den korte Tid Behandlingen varer ikke kunne udskilles af Jernet, og dette ud- smeltes derfor af rene Malme og bedst af Blodsten (s. d.), som indføres til de Lande, der ikke ere tilstrækkelig forsynede dermed, hvilket er Tilfældet med Frankrig og Eng- land, imedens Tyskland indforskriver engelsk Baajern. Da Productionsomkostningerne ere billige, er Bessemerstaalet meget søgt og an- vendes fortrinsvis til større Gjenstande, saa- som Skibspandsere, Maskinaxer og andre Maskindele, til Plader til Dampkjedler, Hjul- bandager, Fjedre, Vognaxer, Jernbaneskinner, Kanoner, Projectiler og andre tunge, haarde Gjenstande. Derimod egner det sig mindre til Yærktøi, som Bor, Meisler, Dreiestaal, File etc., navnlig i saadanne Tilfælde, bvor en varig Haardhed er nødvendig. Det bløde Bessemerstaal (Bessemerjern) har vist sig at være et udmærket Materiale til Fremstilling af tyndt Blik til Fortinning eller til pressede Gjenstande. Fra England udbredte Besse- merprocessen sig efter 1862 til Sverig, Frank- rig, Tyskland, Østerrig, Kusland, Italien og Belgien. Efter 1866 har man ogsaa i Nord- Amerika bygget mange Bessemerhytter. Som ovenfor omtalt udgjøre Bessemer- staalet og Puddelstaalet Hovedmassen af hele Staalproductionen; i Aaret 1874 producerede t. Ex. Tyskland 82/10 Millioner Centner Staal, hvoraf Bessemerovne leverede 43/J0 og Pud- delovne 34/10 M. Europas aarlige Production af Bessemerstaal anslaas til over 15 Mill. Centner, hvoraf omtrent Halvdelen tilvirkes i England, imedens dog Østerrig og Sverig staa øverst med Hensyn til Staalets Godhed. I Seraing (Belgien) produceres der 5 Slags Bessemerstaal, nemlig: 1) med et Kulstof- indhold af 0,25—0,35 pCt. og med Beteg- nelse extra blødt. Anvendes til Vaaben, Kanoner, Kjedelblik, Niter, Strænge etc. 2) Kulindhold 0,35—0,45, benævnes blødt. An- vendes til Maskindele, Axler, Hjulbandager, Skinner etc. 3) Kulindhold 0,45—0,55 kal- des halvblødt eller halvhaardt og anvendes til Bandager, Skinner, Kolbestænger etc. 4) Kulindhold 0,55—0,65, kaldes haardt og anvendes til alle Slags Fjedre, skærende Værk- tøi, File, Saugblade, Borestaal etc. 5) Kul- indhold 0,66 og derover kaldes meget haardt og anvendes til fine Fjedre, fint Værktøi, Spindler etc. Af andre mere bekjendte Staalsorter, som nærme sig Bessemerstaalet, skulle vi nævne Uchatiusstaal, som har sit Navn efter en østerrigsk Artilleriofficer, som i 1856 opfandt en Methode til at fremstille Staal ved at smelte Bu jern af Magnetj ernsten sammen med Spathjernsten ved en høi Temperatur. Fremgangsmaaden bestaar i at granulere smel- tet Bujern ved at hælde det i koldt Vand, som holdes i stadig Bevægelse, og derpaa smelte det sammen med findelt Jernspath. Ligesom Bessemerstaalet gives sin rette Kulstofmængde og Haardhed ved Tilsætning af Støbejern, saaledes kan ogsaa Smedejernet forvandles til Staal ved at sammensmeltes med Støbejern i et saadant Forhold, at hele 49*