Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Massen omdannes til Staal. Dette sker ved at tilsætte Smedejern saalænge i smaa Mæng- der og lidt efter lidt tilRaajern, som holdes smeltet under et Dække af Slagge, indtil en udtagen Prøve viser, at hele Massen har an- taget Smedejernets senede Structur. Denne Fabrikation blev indført af Martin, efter hvem det saaledes fremstillede Staal kaldes Mar- tinsstaal (ogsaa kaldet Flusstaal). Sammen- smeltningen er kun mulig ved en meget høi Varmegrad og foretages derfor i de af Sie- mens construerede Generatorovne med Gas som Brændsel. Uagtet denne Fabrikation er forholdsvis ny, indtager den dog i den sam- lede Production den tredie Plads i Rækken. Martinsstaalet er Massestøbestaal og anvendes til Jernbaneskinner, Bandager og navnlig til Geværløb. Det saakaldte Glødstaal, som først blev fremstillet af Tunner i Leoben i 1855, til- virkes af hvidt Rujern ved at berøve det en- del af dets Kulstof. Tynde Stænger af Ru- jern nedpakkes i Cementeringskasser sammen med Blodsten, Brunsten, Jernspath eller andre iltende Stoffer og glødes i flere Døgn, hvor- ved man erholder en Sort temmelig billigt Staal, som mest benyttes til grovere Staal- gjenstande, som ikke skulle hærdes. Efter Heatons Methode (hvormed Hargre- aves og en ny Staalberedningsmethode af Bessemer (1869) ere identiske i Principet) friskes Raajernet med Natronsalpeter. Her- ved mister ikke alene Raajernet sit Kul, men Phosphoret og Svovlet overgaa i Slaggen som Phosphat og Sulphat. — Indførelsen af denne Salpeterfriskning i Jern- og Staalin- dustrien synes i Fremtiden at skulle opnaa stor Vigtighed. Den anden Hovedsort af Staal er Cement- staal, der fremstilles af Smedejernstænger, som man uden Smeltning meddeler et større Indhold af Kulstof ved en saakaldet Cemen- teringsproces. For at fremstille et godt Ce- mentstaal, er det nødvendigt at anvende godt Stangjern, saaledes som der produceres i Sverig (navnlig iDanemora) og i Ural. Det svenske Jern (af Magnetjernsten og Rødjern-, sten) udføres i stor Mængde til Frankrig og England for der at overføres til Cementstaal, da selv det bedste engelske Jern kun kan an- vendes til de sædvanlige Staalsorter. Cement- staalet (og i den nyere Tid ogsaa det for- bedrede Bessemerstaal) er Hovedmaterialet for den engelske Støbestaalsfabrikation, som har sit Hovedsæde i Sheffield. Cemente- ringen bestaar i at man holder Jernstæn- gerne glødede i flere Dage i lufttætte, ild- faste Tegl- eller Sandstenskasser, hvor de anbringes lagvis og omgives paa alle Sider af det kulholdige Pulver (Cementérpulver), hvorved Jernet optager noget Kulstof sam- tidig med at dets Overflade antager et blæret Udseende, hvorfra Benævnelsen Blærestaal (E. Blistersteel) stammer. Cementérpulveret bestaar af grovkornede Trækul, befriede for Støv, sædvanlig af Bøg, Eg, Birk eller andre Løvtræer med et tæt og fast Ved, og blan- dede med Træaske, Potaske og forkullede kvælstofrige Stoffer, saasom Læderaffald, Horn, Ben etc. Ved Brændingen heraf dannes Cy- anforbindelser, der synes at være Bærere for Kulstoffet ved Cementstaaldannelsen. Cemen- teringskasserne, som sædvanlig have en Længde af 8 à 4 Meter og en Høide og Bredde af henved 1 Meter, anbringes paa Herden af en Flammeovn, hvor de opvarmes til lys Rødglødhede, der saavidt muligt skal vedligeholdes indtil hele Processen, som ved større Cementeringskasser kan vare henved 14 Dage, er tilendebragt. Stængernes For- vandling til Staal sker udvendigt fra indad, og Staaibrændingens Fremskriden bedømmes ved at man fra Tid til anden udtager igjen- nem egne smaa Aabninger nogle i denne Hensigt indlagte Prøvestænger, som over- hugges ; ved at undersøge disses Brudflader vil man da kunne sé, hvorvidt Staaldannelsen er skreden frem, idet Jernet, som i Begyn- delsen er senet eller takket krystallinsk, ved Cementeringen bliver fintkornet i Massen, ligesom ogsaa den blaalige Jernkjærne i Stæn- gernes Indre stedse er bleven tyndere for hver Gang en Prøvestang tages ud og under- søges. Saavel Raastaal som Cementstaal ere imid- lertid kun ufuldkomne Producter, idet de dels ikke ere fri for ujevne Steder og dels ere forbundne med Kulstof paa en uensartet Maade, saa at de baade indeholde haardere (kulstofrigere) og blødere (kulstoffattigere) Dele, og af denne Grund kunne disse Staal- arter i oprindelig Tilstand kun benyttes tu større og grovere Arbeider. Til finere Brug' maa Staalet underkastes en Efterbehandling som kan finde Sted paa to Maader, nemh£ ved Garvning, som ogsaa kaldes Raffinering eller ved Smeltning. Garvningen sker Paa den Maade, at man udsmeder tynde Stål- stænger, som hugges i mindie Stykker, de1 lægges ved Siden af hverandre, saa at clt’ danne en Pakke eller Kasse (Garbe), so® omvikles med Jerntraad. Denne Pakke op- varmes derpaa i en Ovn til Hvidglødhe<iej hvorefter den yderligere sammensveises vC( Hamring og Yalsning, hvorved den tilhfy strækkes, og ved denne Strækning sammen- blandes da de forskjellige Staalsorter. ™ denne Maade faar man det saakaldte GarV. staal eller raffineret Staal, T. Gärbsta&j Fr. - Acier raffiné eller corroyé, E. Ren.11 eller tilted steel, Shearsteel; ved en gjel tagen Sammensveisning af de atter samme lagte Staalstænger erholder man dobbelt. tr eller firdobbelt garvet Staal, og jo dette sker, desto finere og mere ensar t bliver Massen, men samtidig ogsaa saa®6» 0 desto blødere, fordi den ved den gjental! . Hvidglødhede stedse berøves mere og Kulstof. Garvestaalet kaldes ogsaa Sa*,' staal, fordi det benyttes til Fabrikation , Tøi- og Faaresaxe. Garvningen passer sig_ flJj bedre for Raastaalet end for Cementstaalet- hvis Raffinering Omsmeltning bedre egnen s ^ Det garvede Raastaal benyttes især til sgll danne Arbeider, til hvilke der fordres nøiagtig, ren Sveisning, eller som let ku brække i kold Tilstand, eller som ofte ^ opvarmes og hærdes, saasom til grovere >a