Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Staal. 773 Staal. tø i for Smede og andre Metalarbeidere, til Meisler, Stempler, grovere Vognfjedre, Leer, Kaardeklinger, Saugblade, grovere Knive o. dsl. ; det garvede Cementstaal derimod bedst til File, Filemeislér, smaa Bor, Gravstikker, Penneknive, alle Slags Snedker- og Billod- huggerværktøi etc. og endvidere paa Grund af sin udmærkede Elasticitet særlig til Uhr- fjedre. Ved Smeltning af Staalet i Digler opnaas der imidlertid selvfølgelig en langt større Ensartethed i Massen, og det paa denne Maade fremstillede Støbestaal, som i den moderne Industri har fundet en saa vigtig Anvendelse til Kanoner, Klokker, Jernbane- materiel, Brobygningsmateriel, Geværløb, Pumpestænger og som Værktøisstaal etc., er derfor bedre end Staal, som er fremstillet v’ed Garvning. Det fremstilles ved Omsmelt- uing af Friskstaal, Martinsstaal, Bessemer- staal eller Cementstaal, og ved hensigtsmæs- sigt Valg af Materialet, som anvendes dertil, kan man opnaa enhversomhelst ønsket Be- skaffenhed af Støbestaalet. Det meste Støbe- staal faas ved at smelte Cementstaal eller de andre Staalsorter i Digler, som paa Grund af den høie Varmegrad, der udfordres, maa 'jære af de bedste ildfaste Materiali er,- men dog udholde de sædvanlig kun 3 eller 4 Smeltninger. De stilles i et Antal af 2 eller Undertiden 4, hver dækket med et godt slut- ande Laag, i en Staalovn, der er helt om- given af Cindersgløder, og endogsaa denne Cvn maa i Regelen repareres, naar den har ^®net benyttet i nogle faa Dage. Efter Smeltningen, som varer i 3 eller 4 Timer, tages Diglerne én ad Gangen ud af Ovnen Yed Hjælp af Tænger og Indholdet tømmes da i de af to Halvdele bestaaende Støbejerns- °rine; der udstraales herved en saadan Hede, at Arbeiderne maa beskytte sig derimod ved gJOQnemvaade Dragter. De saaledes støbte Staalstykker have ingen umiddelbar technisk Anvendelse, idet de efter at være afkølede nave en ru og ujevn Overflade og en tem- nieüg kornet Brudflade, og de blive derfor Paany glødede og smedede eller valsede til Songer til videre Forarbeidning (raffineret Støbestaal). Uagtet Diglerne kun rumme 30 j\40 Pund, kan man dog støbe store Staal- ji°kke paa éngang, enten ved at benytte en -Lengde Digler i flere Ovne og efterhaanden .Ømnie deres Indhold i store Beholdere, eller eA at smelte større Staalmasser i dertil ind- ..tede Flammeovne uden Digler og da saa- Ant muligt beskytte den smeltede Masse Uiod Flammens chemiske Paavirkning ved et .Yer samme udbredt smeltet indifferent Stof, Bv°rtil der i Regelen anvendes en med lidt °rax tilsat almindelig Glasmasse. Den først- nævnte af disse Methoder anvendes i den AUlensberømte Kruppske Fabrik i Essen i ustphalen, hvis Hovedmateriale er Puddel- aal, og som paa Verdensudstillingen i Paris i aret 1867 udstillede en Støbestaalskanon, 1 On Va!' sme<^ef ak ét Stykke og som veiede over ta 0 Centner. Krupps Opfindelse blev snart ^en til Indtægt af hans eneste virkelige Concurrent i Verden paa Jern- og Staalfa- brikationens Omraade, nemlig den Schnei- derske Fabrik i Creuzot i Frankrig, som vil findes nøiere omtalt under Artiklen »Jern«; fra dette Etablissement udstilledes der i 1878 i Paris iblandt Andet en Staalstang paa 2,400 Centner og en Pantserplade af c. 80 Ctm. Tykkelse og en Vægt af c. 1,400 Cent- ner. Flere større Fabriker have ligeledes optaget denne Methode, saasom Meyers Fa- brik i Bochum i Westphalen, hvor der navn- lig forfærdiges fortrinlige Staalplader, Jern- banehjul og Axer samt store Støbestaals- Kirkeklokker, som nu ofbe benyttes istedetfor de kostbare Kirkeklokker af Bronce. For- uden i de forannævnte store Fabriker drives Støbestaalsfabrikationen i stort Omfang i England, navnlig i Yorkshire, samt desuden flere Steder i Tyskland, Frankrig etc. — Støbestaal har egentlig i fremtrædende Grad alle de Egenskaber, som godt Staal bør have; ot af dets Hovedfortrin viser sig saaledes ved Slibning og Polering, hvorved det forholder sig renest og finest og antager med mindst Møie den høieste Grad af Politur og Glans, uden at fremvise sorte Striber, Pletter og Ujevnheder, hvorfor andet Staal aldrig er ganske frit. Det egner sig derfor særlig til alle finere Arbeider, saasom chirurgiske In- strumenter, Barberknive og andre fine Knive, fine File etc., og overhovedet til Gjenstande, til hvilke der kræves fuldstændig Ensartet- hed af Materialet og fremfor Alt Fraværelsen af Blærer, i hvilken Henseende der stilles de srengeste Fordringer ved Fabrikationen af astronomiske Instrumenter, Uhrdele o. dsl. Da det er blevet meget billigere, anvendes det ogsaa mere og mere til større Gjenstande, saasom forskjellige Dele af Locomotiver, Jern- banevognfjedre og Axer, Jernbaneskinner, Kanoner etc. De af Støbestaal forfærdigede Artikler udmærke sig ikke alene ved deres større Fasthed, men ogsaa ved deres for- holdsvis ringe Vægt, idet de kunne fabrike- res langt svagere deraf end af Jern eller sædvanligt Staal. Flere Sorter Støbestaal kunne slet ikke, andre kun vanskeligt sveises, hvilket dels beror paa et større eller mindre Indhold af Kulstof og dels paa den Hede, der er anvendt ved Smeltningen, og man skjelner derfor imellem sveiseligt og usvei- seligt Støbestaal; jo mere strengtflydende det er og jo større Heden har været under Smelt- ningen, desto lettere lader det sigsveise. Fabri- kationen af Støbestaal i Europa blev allerede op- funden iAaret 1740 af en engelsk Uhrmager ved Navn Huntsman, som i Sheffield anlagde en endnu bestaaende Støbestaalslabrik, som i Begyndelsen havde store Vanskeligheder ved at erholde Digler, der kunde udholde den stærke Hede, ligesom ogsaa ved at skaffe denne sidste tilveie, hvilket imidlertid i den nyere Tid er bleven forholdsvis let ved An- vendelsen af de Siemenske Gasovne, hvor paa éngang 20 Digler eller flere kunne anbringes paa Ovnens Herd. Endnu skal nævnes en tredie Sort Staal, Flussfaal, som fremstilles ved Sammensmelt-