Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Staal. in Staal. ning af Raajern (Speiljern) og Smedejern. Dette Staats Seighed, Haardhed og Sveis- barhed er afhængig af det tilsatte Smede- jerns Kvalitet. Det var udstillet paa Pariser- udstillingen 1867 i den italienske Afdeling under Navn af Glisentistaal. — Martins- staalet maa i en vis Henseende nærmest hen- regnes til denne Slags Staal. Forfærdigelsen af Støbestaal var allerede kjendt i ældre Tider i Ostindien, hvorfra man erholdt det saakaldte Wootz- Bombay- eller indisk Staal, som udmærker sig ved en overordentlig Fasthed, Haardhed, Seighed og Elasticitet, der langt overgaar det alminde- lige Staals, samt ved en smuk Damascering, der ikke engang taber sig ved en gjentagen Omsmeltning. Det benyttes særlig til Fa- brikation af fine, skærende Instrumenter, men forekommer nu kun sj elden eller aldrig ægte i den europæiske Handel, idet den Vare, som stundom sælges under dette Navn, sæd- vanlig kun er Staal, som ved Hjælp af Træ- kul tilvirkes af Englændere i Ostindien af den derværende fortrinlige Magnetjernmalm. Det bliver ogsaa kun sjelden efterspurgt, da det engelske Støbestaal, som nu forfærdiges til en høi Grad af Fuldkommenhed, godt kan erstatte det. En berømt Sort Staal er det allerede i Aartusinder kjendte Damascenerstaal eller Staaidamast, som har sit Navn af Byen Da- mascus i Syrien og hvoraf de bekj endte ægte Damascenerklinger ere forfærdigede. Det fremviser paa sin Overflade efter Polering og Beitsning med Skedevand eller andre Syrer indviklede, slyngede og ofte fint krusede Tegninger, der bestaa af mørkere og lysere paralleltløbende Linier og Pletter, som gaa igjennem hele Massen og derfor ikke kunne bortslibes. Saavel denne Damascering som Staalets store Seighed hidrører fra dettes Sammensætning af forskjellige mere eller mindre haarde Staalsorter i Forbindelse med blødt Jern, idet man i Orienten tilvirker dette Staal ved Sammensveisning af alle Slags gamle Staalvarer, saasom Leer, Segle, Knivblade, Hesteskosøm etc. De deraf dan- nede Stænger blive skrueformig snoede, sam- menlagte efter Længden og svoisede sammen gjentagne Gange, hvorved de mere eller mindre fine Tegninger fremkomme, som uag- tet alle deres Snoninger dog stedse vise en vis Regelmæssighed og aldrig krydse hver- andre. Yed forskjellige lignende Manipula- tioner tilvirker man ogsaa i Europa dama- sceret Staal, som vel tildels ligner det ægte, men dog ikke kan maale sig dermed i God- hed. I selve Damascus forfærdiges denne Staalsort nu ikke mere, men derimod mest i Persien, navnlig i Schiras, Tebris, Jesd og liere Steder. Det forarbeides der hyppigst til Sabelklinger og Geværløb; en ægte Da- mascenerklinge er saa haard og elastisk, at man kan gjennemhugge et tykt Jernsøm der- med, uden at Eggen tager mindste Skade derved, og man kan bøie dens Spids til Hef- tet uden at den brækker over eller beholder nogen Krumning derefter. I Europa forfær- diges der kun sjeldendamascerede Klinger, men derimod ofte Geværløb, som damasceres paa forskjellig Maade og som ere langt mindre udsatte for at springe end andre ; de tilvirkes navnlig i Solingen, Mailand og flere Steder, men dog ikke af saa fortrinlig Kvalitet som de orientalske. Det i Østerrig, navnlig i Steiermark, i Mængde tilvirkede saakaldte Wolframstaal indeholder 3—5 pCt. Wolframmetal og ud- mærker sig ved en stor Fasthed og Haard- hed. — Yed smaa Tilsætninger af andre Me- taller har man paa lignende Maade oftere forsøgt paa at forbedre det sædvanlige Staals Egenskaber, og man fabrikerer saaledes en Sort Sølvstaal, som indeholder omtrent 0,05 pCt. Sølv og som mest anvendes til fine In- strumenter, Barberknive etc. Man fremstiller ogsaa Staal med smaa Iblandinger af andre Metaller, og man har saaledes Titanstaal- Nikkelstaal, Alumuiumstaal etc. Yed at gløde færdige Gjenstande af Smede- jern sammen med kvælstofholdige Dyrestoffer, saasom Læderaffald, Hornspaan og deslige og hurtig afkøle dem kan man omdanne deres Overflade til Staal. Større Gjenstande kunne cementeres ligesom Jernstængerne ved Fa- brikation af Cementstaal ; men en saadan Hærdning kan ogsaa udføres paa en lettere Maade ved at gløde Gjenstanden og over- stryge eller indgnide dens Overflade med et Hærdemiddel, hvortil man sædvanlig benytter Blodludsalt eller gult Cyanjernkalium, som pulveriseres og strøs paa, indtil det i smeltet Tilstand bedækker hele Overfladen, hvorpaa Gjenstanden afkøles i Vand. Et andet og ypperligt Hærdemiddel bestaar i en pulveri- seret Blanding af 41,5 Dele Borsyre, 35 Dele smeltet Kogsalt, 15—25 Dele Blodludsalt) 7,5 Dele Colophon og 3—5 Dele tørt Soda., Da Jern ikke vod sædvanlig Hærdning 1 Yand hærdes i den Forstand, at Filen ikk® angriber det, har man derved havt etMidd^ til at skjelne imellem Jern og Staal. I de11 nyere Tid er der imidlertid i nogle Land0 en Tilbøielighed til at opgive denne Adskil' leise og benytte Benævnelsen Staal for au saadant Jern, som under Friskningsprocesse11 har været smeltet, hvad enten det lader si# hærde eller ikke. De scandinaviske Lan“® saavel som Tyskland og Østerrig have iiMj lertid bibeholdt det gamle Staalbegreb Hærdningen som Skjelnemærke imellem So'6' dejern og Staal. Én Undersøgelse af jern, Smedejern og Staal kan foretages veda hælde en Draabe Saltsyre paa det paagjældeF ' Metal, hvorved der efter Afvaskning paa jern vil fremkomme en graasort, paa Smedej ed en hvidliggraa og paa Staal en askeg^L Plet. Bestaar Metallet af Dele af forskjelh» Kulstofindhold blandede imellem hveranoj, vil den affilede, med Skedevand eller syre bestrøgne og igjen afvaskede Overfly fremvise lysere og mørkere Striber og Pj. > ter, der især ere fremtrædende ved daarh^ Smedejern. Denne Fremgangsmaade kan sa • ledes ogsaa benyttes til at undersøge kva teten af Jern. $ Staal forekommer i Handelen foruden s Stænger eller i forarbeidet Tilstand og