Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Staal. 775 Staalpenne. s°m Staalblik, bestemt til Saugblade etc., eller som Traad til Naale, Klaverstrænge °- dsl. Samtlige Staalværker paa Jorden an- tages nu at kunne producere aarlig omtrent 3 Millioner Tons Staal (à 2,032 d. Pund). I de forenede nordamerikanske Fristater findes der 120 Bessemerovne, af hvilke over 80 ere 1 Virksomhed, og den aarlige Production for disse anslaas til 755,000—800,000 Tons. Eng- land producerer omtrent et lignende Kvan- tum, imedens Tysklands aarlige Production anslaas til c. Vs Million Tons, Frankrigs til ^15,000, Østerrig med 32 Bessemer Conver- ters til 250,000, Belgiens til 150,000 og ^verigs og Buslands til 150,000 Tons. I England findes der 24 Staalværker, af hvilke 17 især beskæftige sig med at tilvirke Jern- baneskinner. De 2 største Bessemer Conver- ters i England findes i John Brown & Co.s Fabriker i Sheffield og rumme omtrent 10 Tons hver, imedens de øvrige variere imellem 3 og 8 Tons. I Tyskland og Østerrig pro- duceres det meste og bedste Staal i den Preussiske Bhinprovins og Westphalen, Steier- mark og Kärnthen. Navnlig ere de steier- niarkske Staalværker bekjendte for at levere et fortrinligt Product, hvilket dels er be- grundet i Landets store Kigdom paa righol- dig Mosejernsten og dels i den særlige Omhu, 8om der vises ved Bearbeidningen og Sor- teringen af Baa- og Garvestaalet. Eaastaalet deles dér i 3 Sorter, nemlig Zwittereisen, °n Slags staalagtigt Stangjern, som mest forarbeides til Hjulringe o. dsl., Mock- eller Sensenstahl, et seigt, jernagtigt Staal, som dels forarbeides til ordinaire skærende Bed- skaber, saasom Leer, Segle etc., og dels for- sendes ud af Landet, og Rohstahl, hvortil der tages de bedste og reneste Staalstykker, som man anvender til Kaffinering. Mest be- kjendte ere de Schwarzenbergske Staalfabri- ker i Paal og Murau og Innerberger-Støbe- staalsfabriken i Eisenerz. To fortrinlige Sorter Støbestaal komme i Handelen fra Kärnthen og Steiermark under Navn af Mi- lanostaal og Bresciastaal. Krupps verdens- berømte Fabrik i Essen og den Creuzotske i Frankrig ere omtalte ovenfor, og desuden findes der flere større Staalværker i Frankrig, ligesom ogsaa i Sverig, imedens Staalfabri- kerne i Kusland, Norge, Belgien, Schweiz etc. ikke have videre Betydning for Verdens- handelen. Danmark indførte i Aaret 1880 af Staal i Stænger 3,339,095 Pd., hvoraf c. 1,2 Mill. Pd. fra England, 810,387 Pd. fra Tyskland, 553,157 Pd. fra Sverig, 487,472 Pd. fra Bel- gien, 256,054 Pd. fra Holland, 34,584 Pd. fra Norge etc. Der udførtes ialt 274,474 Pd., som næsten alt gik til Sverig. Norge indførte i 1879 797,100 Pd. Staal til en Værdi af 129,700 Kroner, hvoraf c. 593,000 Pd. fra Sverig, 131,000 Pd. fra Eng- land og 65,000 Pd. fra Holland. Landet ud- førte i samme Aar 476,420 Pd. norsk og 1,150 Pd. fremmed Staal, hvoraf Størstedelen gik til Hamborg. Sverig indførte i 1878 648,300 Pd. Staal, v. c. 81,000 Kroner, og udførte lidt over 12 Millioner Pund, v. c. 2,1 Mill. Kr. England indførte i 1876 9,230 Tons Baa- staal til en Værdi af 138,343 £., hvoraf 4,737 Tons fra Holland og 2,918 Tons fra Sverig. Der udførtes i samme Aar fra Eng- land af Staal i Stænger 23,113 Tons v. c. 789,000 £., hvoraf over 9,000 Tons gik til Nordamerika, c. 2,200 Tons til Frankrig, 2,200 til Busland, 1,600 til Tyskland, 1,600 til Holland etc. Endvidere udførtes 2,426 Tons Staalplader til en Værdi af c. 83,000 £., mest til Frankrig, Holland og Canada. Staalkngler, Jernkugler, Jernvinsten (Tartras ferr oso-ferrico-kalicus, G-lobuli tar- tari martiatï), ere glinsende sorte eller graalig sorte Kugler af en mild, sødlig, jern- eller blækagtig Smag, som ere tildels op- løselige i Vand og stødte give et graagrønlig sort Pulver. Man tilbereder dem af 5 Dele renset Vinsten og 1 Del ren Jernfilspaan, som fugtes med saameget Vand, at der op- staar en Grød. Denne digereres i længere Tid ved anvendt Varme under gjentagen Om- røring, saaledes at det fordampede Vand sta- dig erstattes, indtil der er dannet en ens- artet sortagtig Masse, og en lille Prøve næsten fuldstændig opløser sig i Vand. Massen for- mes derpaa i Kugler, sædvanlig af 30 Grams Vægt, og tørres. De maa ikke indeholde me- tallisk Jern og benyttes til de saakaldte Staalbade, ligesom ogsaa til Omslag og In- jectióner. Staalpenne have i vore Dage næsten ganske fortrængt de tidligere almindelige Fjerpenne, idet man nu forfærdiger dem dels til meget billige Priser og dels i mange hundrede forskjellige Sorter, saa at Enhver kan finde en til hans Haand passende Sort, hvortil endnu kommer, at Brugen af Metal- penne har gjort det Arbeide overflødigt, som man tidligere havde ved stadig at skulle til- danne og tilspidse sine Fjerpenne, hvorved ofte megen Tid gik tilspilde. De fleste af de i Handelen kommende Staalpenne forfær- diges i Birmingham i England, hvor der fin- des 5 Fabriker af første og flere af anden Bang, som tilsammen producere over 1,000 Millioner Staalpenne aarlig. Frankrig har ogsaa flere større Fabriker, navnlig i Paris, Aigle og Boulogne; i Wien findes den be- kjendte Kuhnske Staalpennefabrik, og Berlin har ligeledes nogle, som ikke ere uden Be- tydning; den største, som tilhører Firmaet Heintze & Blankertz, forfærdiger aarlig hen- ved 100 Millioner Penne. — Staalpenne for- færdiges i Begelen af raffineret Cementstaal ; til de bedre Sorter benyttes mest Støbestaal af det bedste svenske Jern, som paa Grund af dets Finkornethed er særlig egnet dertil, imedens der til de billigere Sorter anvendes simplere Materiale. Staalet erholdes fra Staal- værkerne i store Blokke eller Plader, som først omdannes til smalle Stænger eller Strim- ler, der glødes til Hvidglødhede for at blive haarde og derpaa udvalses paa en Maskine til tynde, baandagtige Strimler af Bredde som den dobbelte Længde af en Staalpen.