Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Staalpenne. 776 Stamsild. Af disse blive nu de enkelte Stykker eller Smaaplader til Pennene enten udklippede eller udslaaede med Stempler i den Form, som Staalpennene have, naar de tænkes ret- tede ud istedetfor bøiede. Saavel dette som de følgende Arbeider udføres i de engelske Fabriker næsten udelukkende af Kvinder, og en øvet Arbeiderske kan daglig tilvirke hen- ved 30,000 af de nysnævnte Smaaplader, som i England kaldes Flats eller Blanks. Disse blive derpaa glødede til Eødglødhede i tæt tildækkede Jernkar for at blive tilstrækkelig bløde til den paafølgende Bearbeidning, og efter at være udtagne og rensede, lægges da hver enkelt lille Plade paa et cylindrisk ud- hulet Underlag og trykkes med et tilsvarende convex Stempel ned i Fordybningen, hvorved den ikke alene bøies, men ogsaa forsynes med den Aabning, som findes i en Staalpen ved den indre Ende af Spalten, samt med de Indskæringer i Kanterne, som anbringes for at gjøre Pennene mere elastiske, ligesom og- saa Firmastemplet og undertiden nogle For- siringer anbringes deri. De saaledes som Penne tildannede Smaaplader ere meget bløde og bøielige og blive derfor nu hærdede ved at rødglødes og hurtig kastes i et Kar med Olie, Tran eller Vand, hvilket sidste dog kun benyttes til de simpleste Sorter. Ved Hærdningen med Olie antage Pennene Staa- lets Haardhed igjen, men blive tillige skjøre, hvorfor de atter opvarmes ved at rystes sam- men med Saugspaaner i en roterende Tromle af Jernblik, hvorved de tillige befries for den vedhængende Olie; ved en lignende Behand- ling med pulveriseret Teglsten blive de der- paa gjorte blanke eller skurede. Pennene ere imidlertid endnu ikke forsynede med Spalter, og dette sker nu ved at lægge hver enkelt Pen paa en lille Maskine, hvor man ved et Tryk paa en Vægtstang bringer et skarpt Staalstempel til at slaa ned imod en ligeledes skarp Kant, hvorpaa Staalponnen hviler. Pen- nene gives derpaa en yderligere Afpudsning i en roterende Blikcylinder, hvorved ogsaa Kanternes Ujevnheder afslibes ved Pennenes Gnidning imod hverandre, og tilsidst bliver hver enkelt Pen afsleben for at gjøre den lidt tyndere udad imod Spidsen, hvilket sker ved at holde den et Øieblik imod en hurtig oindreiende Smergelskive. Pennene ere nu færdige og prøves derpaa enkeltvis ved et Tryk paa en Benring, og efter Udfaldet heraf sorteres de i første, anden og tredie Sort, imedens de, som have Feil, udskydes til Om- arbeidning; de sorteredo Penne pakkes i Pap- æsker med 1 Gros i hver. Mange Penne undergives endnu forskjellige Behandlinger, hvorved deres ydre Udseende forandres; de blaat eller gult anløbne gives saaledes denne Farve ved at ophedes i en over en Kulild roterende Tromle af Jernblik. Ofte blive Pennene behandlede med sure Beitser, Cyan- kalium etc., hvorved de faa et mørkt eller graaligt Udseende, og de gaa da i Handelen under Navn af Kobber- Cement- Amalgam- eller Zinkcompositionspenne etc., men disse Penne bestaa dog altid af Staal. Yed et Overtræk af en vinaandig Schellakopløsning gives Staalpenne undertiden en Slags Fer- nissering, som skal beskytte dem noget imod Eust, ligesom de ogsaa derved' erholde et glinsende Udseende. For at gjøre Staalpenne mere varige giver man dem ogsaa et galva- nisk Overtræk af Kobber, Sølv eller Tin. De saakaldte Aluminiumpenne ere forfærdigede af Aluminiumbronce, som er en haard og seig Legering, men som dog ikke kan er- statte Staalet. — Da Spidserne paa alle Staal- penne ved Blækkets Paa virkning blive skarpe, altfor spidse og uensartede, forfærdiger man ogsaa undertiden Staalpenne med Spidser ai Guld, Sølv, Palladium og endogsaa afEubin; men uansét at saadanne Penne ere kostbare, skulle de heller ikke kunne vare meget læn- gere end de almindelige. Derimod ere de saakaldte Guldpenne med Diamantspids næ- sten uopslidelige, men selvfølgelig meget kostbare; de forfærdiges af en meget haard og elastisk Legering af 14 Dele fint Guld, 16 Dele Sølv og 18 Dele Kobber, og den saa- kaldte Diamantspids bestaar kun af en meget ringe Mængde Osmium-Iridium, som er til- loddet. Staalstik. Til Gravering og Ætsning af Staal (Siderographi) benytter man Plader af Støbestaal, som først berøves sit Kul paa Overfladen ved stærk Glødning og efter Gra- veringen atter omdannes til Staal. En saa- dan- Plade tjener som Matrice for at forfær- dige Patricer deraf, som benyttes til Over- føring af Stikket til andre Plader. For at forfærdige Patricerne benytter man en "Valse af Støbestaal, som maa have en saa stor Overflade, at denne netop bedækker Pladen. "Valsen berøves Kul paa Overfladen og pres- ses derpaa mod Matricen, saaledes at Teg- ningen viser sig ophøiet paa denne. Patricen hærdes derpaa og kan nu benyttes til at overføre Tegningen paa Kobber eller blød- gjorte Staalplader. Istedetfor Gravering an- vender man ogsaa Ætsning og ætser Teg- ningen i Staalet ved Hjælp af en Ætsevædske, hvortil benyttes Salpetersyre eller salpeter- surt Sølv eller svovlsurt Kobber. En for- trinlig Ætsevædske er en Opløsning af 2 Dele Jod og 5 Dele Jodkalium i 40 Dele Vand. Staaltraad s. Jerntraad. Staalnrt s. Jernurt. Stång;, svensk Længdemaal = 9,46 danske Fod. Stab, Længdemaal i Tyskland og Øster- rig = 1 fr. Meter. Stadera, Vægt i Grækenland = 2,56 d. Pund. Stadio, Længdemaal paa de joniske Øer = 641 d. Fod. Stadion, Længdemaal i Grækenland = 3,186 d. Fod. Stamin s. Etamine. Stamsild (Aiosa finta) er en til Silde- familien henhørende Fisk, som kan naa en Længde af henved \ Meter og som er ud- bredt lige fra Norges Vestkyst til Nilen og' forekommer baade i Kattegattet og i Øster- søen. Den adskiller sig fra Silden dels ved sin Størrelse og dels ved en Eække sorte