Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Standard. 777 Staver. Pletter paa Siderne. Ligesom Laxen gaar den til bestemte Tider, sædvanlig i Mai Mua- ned, op i fersk Vand for at lege og tilbage ig'jen til Havet i Juli Maaned. Som .Nærings- middel nyder den kun ringe Anseelse. Standard er en engelsk Kvalitetsbe- tegnelse, som betyder normal, lovmedholdelig eller prøveholdig. Standard Guld har i Eng- land enEinhed = 9162/3 = 22 Karat; Stan- dard Sølv har en Finhed = 925 = 144/5 lødigt; 1 Standard Hundrede ved Salg af Planker og Bræder = 120 Stk. Stanglak s. Lak. Stanniol, Tinblik, Tinfolie, Speilfolie ®Uer Bladtin er tynde, valsede og udhamrede Ulade af fint Tin, af hvilke de tykkere Sorter anvendes til Speilbelægning og de tyndere Hl Indpakning af Chocolade, The, Parfumer 0; dsl., til Overbinding af Champagneflasker, td Electrisermaskiner og Electrophorer etc. IH Stanniol benyttes det reneste og altsaa °?saa mest strækkelige Tin, som undertiden støbes i Stænger og derpaa udvalses eller udhamre s til tynde Blade. I Wilmarts Fa- Mik i Brüssel fremstilles Stanniol paa føl- |ende Maade, der dog navnlig gjælder den tølie, der benyttes til Speilbelægning. Det ïfa Tin underkastes først en omhyggelig Rensningsproces og støbes derpaa i et Jern- *ar, der bestandig holdes saa varmt, at Tin- JRt er flydende. Tæt ved Jernkarret er an- dagt en Cylinder, der har en Diameter paa ' Meter og en Længde paa 2% Meter; den R' beklædt med Lærred, som særlig er præ- pareret til dette Brug. Cylinderen hviler .Middelbart over en vandret stillet Beholder, ;6r fyldes med flydende Tin, indtil det be- .ører Cylinderen; naar man nu dreier Cylin- eren en Gang helt rundt,- hænger der Tin j. .Ø(i Lærredet i et Lag, hvis Tykkelse man i. bels kan bestemme ved Stillingen af Cy- Mderen. Efter Omdrciningen skydes Tin- olderen til Side, og nu kan Tinbladet jakkes fra Lærredet, medens Cylinderen RMgsomt omdreies, og udbredes paa et Bord, 0bragt tæt ved Cylinderen. I ti Timer kan paa den angivne Maade tilvirke 5—600 Abblade. Af disse udtager man nu 300 Jakker og lægger dem, saa glat som muligt ^aturligvis, paa en poleret Sten, der er en j( eter bred og halvsyvende Meter lang og |Rr behandles de af 10 Arbeidere med Jern- öire; hver Hammer veier 5 Kilogram, og 0(| dem bearbeides nu Tinbladene, idet Ar- ideren benytter den smalle Side af Ham- len og bestandig gaar frem i en Ketning ^ med Stenens længste Side, indtil Bla- ere saa tynde, som man ønsker dem. JMimerslagene, der ses paa Tinbladene, ^ atter man tildels ud ved at slaa noget ^dre stærkt med samme Hammer og i k^Me Betning som før; hele denne Proces ^dder man »Strækning«. Den endelige »Glat- udføres med runde Trækøller, der have k, diameter paa 16 Centimeter og veie 5 ^u°grarü; Jjermed er Productet færdigt og nu enten magasineres i den Størrelse, filene have, eller udskæres i de Dimen- ûeL der forlanges af Speilfabrikanterne. 300 saadanne Stanniolblade veie omtrent 3,600 Kilogram, naar Stanniolet har en saa- dan Tykkelse, at en Kvadratmeter veier 500 Gram; at fabrikere en saadan Portion med- tager fjorten til femten Dage. Imidlertid fabrikeres der Stanniol af meget forskjellig Tykkelse, man kan tilvirke det saa tyndt, at en Kvadratmeter veier. 60 Gram. Det i Handelen forekommende Stanniol er undertiden forfalsket med en Tilsætning af Bly; da nemlig Tin og Bly omtrent ere lige strækkelige, kan man ved at udvalse Blad- bly, som er lagt imellem to Tinblade, for- færdige en Sort Stanniol, som i det Ydre ganske ligner Tinfolie, imedens over Halv- delen deraf kan være Bly. Ved gjentagne Gange at dyppe Varen i temmelig concen- treret Salpetersyre vil Tinnet blive forvandlet til et hvidt Pulver, Tintveiltehydrat, imedens Blyet vil blive opløst og efter Fortynding med Vand og Filtrering kan det kj endes ved at give en hvid Bundfældning med fortyndot Svovlsyre og en gul med en Opløsning af neutralt chromsurt Kali. Staimnm s. Tin. — St. bichloratum s. Tinilte, saltsurt. — St. iiinatuiii s. Tinfilspaan. — St. niuriaticum oxydulatuiu s. Tinsalt. — St. oxydatum s. Tinaske. Stargræsrod s. Sandstar. Staver, T. Stabholz, Stäbe, Fr. Mer- rains, Douvains, E. Staves, ere de af gode, kjærnefulde Blokke udspaltede eller udskaarne tynde, lange Tiæstykker, hvoraf Bødkerne forfærdige alle Slags Fade, Tønder, Ankere, Kar, Spande etc. De tilvirkes bedst af Træ, som er fældet om Vinteren og tildannes dels som Sidestaver og dels som Bundstaver, af hvilke de første spaltes og de sidste enten spaltes eller skæres af de til Blokke over- saugede Træstammer, som maa være voxede ganske lige og saavidt muligt fri for Kna- ster. Elter Stavernes Størrelse og Bestem- melse benævnes de Pibe- Oxehoved- Tønde- staver etc., og den samme Forskjel gjøres ligeledes imellem de til Bunde bestemte Staver. Af de i den større Handel forekom- mende Staver ere de fleste bestemte til Vin- og Ølfustager og foifærdiges mest af haardt Træ, sædvanlig af Eg; i de sydlige Lande benyttes dog ogsaa undertiden andre Træ- sorter dertil, navnlig Kastanietræ. Godt Stavtræ bør være 4 til 5 Tommer bredt og 1V2 til 2 Tom. tykt; Længden for Pibe- staver er fra 42 til 80 Tom., for Oxehoved- staver 36—38, for Tøndestaver 30—34, for Oxhvd. Bundstaver 20—32 og for Tønde- bundstaver 20—22 Tom. Foruden disse Sor- ter haves ogsaa mindre Staver til Ankere, Spande, Kar etc. fra 1 til 2 Fods Længde, Va til 1 Tom. Tykkelse og 3 til 4 Tom. Bredde. I de østersøiske Havne, hvorfra der udskibes en stor Mængde Staver, haves der flere forskjellige Sorter, saasom Fassholz (Fadetras), som ere af Eg og enten kunne være hele, 4V2 à 5 Fod lange, 1V2 Tom. tykke og 4—5" brede, eller halve, 3'/2 Fod lange, 1V4" tykke og 4" brede; endvidere Klappholz, som ere de bedste, udsøgte og omhyggelig forarbeidede Pibestaver til store