Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stearin. Stearin. 778 Yinfade, og som mest forsendes til Bordeaux og andre franske Havne. — 1 Ring Staver er 240 Stk.; 5 Ringe kaldes et Stortusinde og regnes for 10 store eller 12 smaa Hun- drede. Egestaver indføres mest her til Landet fra Danzig, Memel, Königsberg, Riga, Sverig og Ungarn, fra hvilket sidste Land navnlig de største og bedste Pibestaver erholdes. Bøge- staver komme kun hertil fra Sverig, sæd- vanlig af 15—30" L., 2*/a—3" Br. og 3/8- 1I2 " T. Desuden indføres ogsaa hertil endel saugede Fyrrestaver fra Norge og Sverig af 26-42" L., 3—4" Br. og 3/8—3/4 " T. Den aarlige Indførsel til Danmark af Staver kan anslaas til c. 70,000 Cbfd. Egestaver, 2 Mill. Stk. Side- og 1I2 Mill. Stk. Bundstaver af Bøg, samt c. 300,000 Stk. Fyrrestaver. Til- virkningen af Staver her i Landet er høist ubetydelig. I Amerika har Fabrikationen af Staver naaet en høi Grad af Udvikling, navnlig i Petroleumsegnene, hvor der findes mange store Fabriker, som forfærdige Staver og Tønder ved Hjælp af Dampkraft. En sa adan Fabrik har sædvanlig en Dampmaskine af 20—30 Hestes Kraft, som driver forskjellige andre Arbeidsmaskiner, saasom en Kløve- maskine, en Stavhuggemaskine, flere Sauge- og Dreiemaskiner etc., og kan daglig gjøre c. 300 Petroleumstønder færdige med en Ar- beidskraft af kun en halv Snes Mennesker. I en Sukkerfabrik i Newyork, hvortil der hører et Dampbødkeri, forfærdiges der daglig 200 Sukkerfade. I den nyere Tid er der ogsaa i Amerika construeret en Maskine, som af dampkogt Træ udskærer c. 3,500 glatte Staver i Timen, hvorefter de ved Hjælp af Damp eller hedt Yand bøies og presses i den forønskede Form. Stearin er et af de vigtigste naturlig forekommende Fedtstoffer og findes i de fleste faste Fedtarter, næsten altid blan- det med Palmitin og Olein; det er Grunden til Talgens faste Tilstand ved sædvanlig Temperatur. Det kan skilles fra Oleinet eller Oliestoffet ved Presning af det halvt stivnede eller halvt flydende Fedt, og danner en fast, voxlignende, alabastagtig gjennemskinnende Masse, som vel endnu indeholder Fedt, men dog ikke er fedtet at føle paa, ikke pletter og først smelter ved 600 C., imedens Talg allerede smelter ved 38 °. Da det i Forbin- delse med en Yæge brænder ligesom Yox og derved besidder de fleste af Yoxets Fortrin for Talgen, imedens det samtidig er meget billigere, saa benyttede man det tidligere til Fabrikation af Stearinlys (s. Lys); nu der- imod anvender man hertil i Regelen Stearin- syre eller Talgsyre, som dog ogsaa sædvan- lig kaldes Stearin og som man erholder ved at skille det med Stearinet forbundne Glyce- rylilte derfra. Dette sker ved en Sammen- blanding af den smeltede Talg med 4 à 14 pCt. læsket og i Yand til Kalkmelk udrørt Kalk og ved Decomponering af den paaVæd- skens Overflade dannede Kalksæbe ved Hjælp af 18*/s pCt. Svovlsyre, som er fortyndet med 60—70 Gange saameget Yand, hvorved der dannes svovlsur Kalk, der for største Delen udskiller sig som Gips, og fede Syrer, som i flydende Tilstand afsætte sig paa Over- fladen. Man benyttede tidligere til Blandin- gen af Kalken og den smeltede Talg c. 14 pCt. læsket Kalk; men denne Kalkmængde udkrævede Anvendelsen af et temmelig stort Kvantum Svovlsyre, og man har derfor efter flere Forsøg opnaaet at reducere Kalkmæng- den til 3 à 4 pCt. af Talgens Vægt ved at foretage Operationen i lukkede Kj edler ved en høi Yarmegrad og under stadig Omrø- ring. De friblevne fede Syrer aftappes og henstilles i flade, firkantede Blikbeholdere, hvor de stivne, og de underkastes da en stærk Presning i en hydraulisk Presse, efterat Massen først er indviklet i stærkt Tøi af Hestehaar eller Uld. En Del af den ved almindelig Varme flydende Oliesyre presses derved ud, imedens Resten af denne Syre fjernes ved varm Presning imellem opvar- mede Jernplader. Den udpressede Oliesyre opsamles og finder Anvendelse i Sæbefabri- kationen, til Indfedtning af Uld, eller blan- det med Ler som Læderolie til at gjøre Læder bøieligt, og den tilbageblivende faste Masse, som renses ved Omsmeltning, danner da det i Handelen forekommende Stearin, der be- staar af en Blanding af Stearinsyre og Paf' mitinsyre. Man erholder paa denne Maade af Talgen c. 95 pCt. Stearinsyre. Istedetfor den ovenfor beskrevne Kalkfor' sæbning benyttes nu meget en af Englæ11' deren Wilson i Aaret 1842 indført Frem- gangsmaade, som kaldes »sur Forsæbning*; og som bestaar i Fedtets Forsæbning med Svovlsyre og de fede Syrers Destillering 1 et luftfortyndet Rum. Som Fedtmaterial0 anvender man sædvanlig ved Svovlsyrefor' sæbningeø. kun saadanne Fedtsorter, som paa Grund af deres Beskaffenhed og Forurens' ninger ikke ere anvendelige til Kalkforssøb' ningen, saaledes Palmeolie, Cocosnødoh6’ Benfedt og Fedtaffald fra Slagtere. Naa'' Fedtstoffet opvarmes i længere Tid med stær* Svovlsyre, spaltes det saaledes, at der danne8 Forbindelser imellem Svovlsyre paa den ene Side og Glycerin og de fede Syrer paa den anden Side. Disse Forbindelser adskilles Ie ved Indvirkning af kogende Vand, som °T løser Svovlsyren og Glycerinet, og de f° | Syrer ville saaledes blive frigjorte. Ye( Svovlsyrens Indvirkning dannes der dog tilhg et sort tjæreagtigt Stof, som blander sig med de fede Syrer og kun ved Destillat10 kan skilles derfra, hvorved Syrerne destili611 over, imedens det sorte Stof bliver tilbag1' Da Syrerne meget let decomponcres ved e for høi Temperatur under Destillation611’ driver man dem hurtigst muligt over i 1° laget ved under Destillationen at sende Da»1! af 250—350° C. igjennem d« smeltede SyFj i Kjedlen. Dampen gives denne Varine#1® ved paa Veien fra Dampkjedlen til Destili^, kjedlen at passere Jernrør, der opvarmes °v, et Ildsted. De overdestiilerede Syrer behaD les derpaa som ovenfor omtalt. — En an« Fremgangsmaade bestaar i uden Destili011 at rense de raa Syrer, som erholdes vedi