Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stearopten. 779 Stenkul. sæbningen. Naar disse nemlig behandles med iltende Midler, saasom surt chromsurt Kali eller mangano versurt Kali, iltes endel af de farvende Bestanddele, imedens de øvrige synke tilbunds som Fnug, hvorved den øver- ste Del af Syrerne bliver næsten fuldkom- men ren. Stearin er uopløseligt i Yand, men opløse- ligt i kogende Alkohol og i Æther. Det foretrækkes for Talg til Fabrikation af Lys, fordi det er smukkere, haardere, ikke er fed- tet at føle paa og ikke bliver saa let blødt i Varmen; det kan derhos brænde med Væger, <ler ikke kræve Pudsning, og giver et hvidere Lys. Osen fra et udblæst Stearinlys har heller ikke den ubehagelige Lugt, som ved Talglysene skyldes et Omdannelsesproduct af Glycerin (s. »Lys« og »Glycerin«). Stearin- syren, der som forannævnt hovedsagelig an- vendes til med Tilsætning af lidt Vox at fabrikere Lys, benyttes ogsaa undertiden til at gjennemtrænge Gips, som derved bliver noget gjennemskinnende og senere kan gives en meget smuk, alabastlignende Politur. Om- endskjøndt man kan erholde Stearin af næsten enhver fast eller flydende animalsk eller vege- tabilsk Fedtart, anvender man dog mest Talg hertil, fordi dette Fedtstof indeholder mest Stearin og er forholdsvis billigst, og der for- færdiges derfor navnlig meget Stearin i Eus- Jand, hvorfra Stearinlysfabrikanterne ogsaa tildels forsynes. Siden Palmeolien begyndte at komme til Europa i stor Mængde og til tillige Priser, har man ogsaa fremstillet Itlf‘get Stearin af denne, navnlig i England. Stearopten er den tungere smeltelige, Ved almindelig Temperatur faste Del af de ætheriske Olier i Modsætning til den og- Saa i Kulden flydende Delr som kaldes Ele- ven. , fcjteatit s. Fedtsten. rp Stedmoderblomst (Viola tricolor), r Stiefmütterchen, Drcifaltigkeitsblume, den Rendte, paa tørre Enge etc. vildtvoxende ved Havekultur meget forædlede, til Viol- jamilien henhørende Plante med meget store, ppde Axelblade, uregelmæssig, flerfarvet f°msterkrone, femdelt Bæger og en kantet, kp Stengel. Den vildtvoxende tørres med vpßisterne og føres i Apothekerne under ( avn af Herba Violæ tricoloris eller Jaceæ j\ anvendes som en blodrensende Thé i for- fyellige Sygdomme. Y ^teeJkan, russisk Maal for flydende varer = \il Wedro = 19 d. Potter. ^teen, Handelsvægt i Holland = 8 Pond d. Pund. p teiermarksk e Vine, røde og fj p) udmærke sig vel ikke ved megen Fy- e Shed og Sødme, men ere dog sædvanlig af d 8'otl Middelkvalitet og indtage omtrent }*! samme Eang som Moselvinene. De (Lp e produceres i den sydlige Del af Lan- h . °g blandt disse vurderes følgende Sorter ]^ ^st, nemlig Luttenberger, Piker, Pettauer, tty urger, Bacher og Eadkersburger. I den pre Tid er Vindyrkningen i Steiermark (jjpt fremad baade med Hensyn til Kvalitet ” Kvantitet, saa at der nu udføres ikke lidet til andre Lande. De fleste af disse Vine skulle egne sig godt til Champagne - fabrikation. Sten, Maal for Uld i Sverig = 32 svenske Pund = 27,2 d. Pund. Sten, ildfaste, s. Mursten. Sten, lithographiske s. L. Steiiaske s. Kali, kulsurt. Stenfrø (Lithospermum officinale), T. Meerhirse, Steinhirse, er en paa stenede og sandede Marker i bjergfulde Egne, ved Veie, Hække og i lyse Skove navnlig i Tyskland voxende, 50—65 Ctm. høi Plante med smaa hvide og gule Blomster og hvidgraa, glin- sende, stenhaarde, ægrunde, olieagtige Frø, som undertiden ere blevne benyttede i Medi- cinen under Navn af Semen Milii solis eller Lithospermi. I Danmark findes en anden Art Stenfrø vildtvoxende, hyppigst som toaarig imellem Vintersæden, nemlig Rynket Sten- frø (L. arvense) ogsaa kaldet Bitterklinte eller Stenklinte; den bliver henved x/2 Meter høi i Mai og Juni, men kan let fjernes ved Lugning. Dens Frø skulle indeholde Spor af et alkaloidagtigt Stof med narkotisk Virkning. Stenharpix kaldes undertiden Dam- marharpix (s. d.). Stenkløver, gul, eller Meloteurt (Me- lito tus officinalis), T. Steinklee, Honig- eller Wunderklee, er en ved Veie, Grøfter, paa tørre Enge etc. hyppig vildtvoxende, henved 1 Meter høi Plante med kortstilkede, glin- sende gule, i drueformige Klaser staaende Blomster og ægrunde, rynkede Bælge med 2 rundagtige Frø. Hele Planten har en længe vedvarende, stærk og balsamisk Lugt, som ligner Tonkabønnernes og som hidrører fra et eiendommeligt Stof, Melilotin, der er en Forbindelse af Cumarin og Melilotsyre; den har dertil en slimet, bitter og lidt skarp Smag. Blomsterklaserne, ligesom ogsaa de finere Blade og Stengeldele, anvendes i Me- dicinen under Navn af Flores og Herba Me- liloti til udvortes Brug, især til Forfærdigelse af Molotenplaster og til fordelende Omslag; pulveriserede benyttes de i nogle Egne til at blande imellem Snustobak. — En i det sydlige Europa ikke sj elden dyrket Art er Blaa Stenkløver (M. coerulea) med blegblaa Blomster; den benyttes meget til Fabrikation af den saakaldte grønne Ost, som den baade meddeler Farve, en eiendommelig Lugt og en behagelig Bismag. Den er ogsaa med Held forsøgt dyrket her i Landet. — De ovennævnte Arter af Stenkløver bruges ogsaa i tørret Tilstand til at lægge imellem Pels- værk og Klæder som Beskyttelsesmiddel imod Møl. Stenkul eller mineralsk Kul, T. Stein- kohle, Fr. Houille, Charbon de terre, PL Coal, er et brændbart Fossil, som er af organisk Oprindelse og Eesultatet af en frivillig De- componering af en forlængst undorgaaet Flora under Medvirkning af Varme og Fug- tighed og Udelukkelse af Luft, en Art For- raadnelsesproces. I de Bjergarter, som led- sage Stenkullene, findes ofte Aftryk af de til en forhistorisk Tid henhørende Plante-