Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stenkul. 782 Stenkul. i Belgien efter en ordnet Plan. I England skete dette først langt senere, og endnu i det 14de Aarhundrede var det i London strengt forbudt at benytte Stenkul til Brænd- sel. Først i Midten af det 18de Aarhundrede begyndte man i England at anvende Kul ved Jerntilvirkningen, som derved tog et mæg- tigt Opsving; men det er dog egentlig vort Aarhundrede, som især ved Dampkraftens almindelige Udbredelse har bragt Kulproduc- tionen til at stige i en overordentlig Grad i et forholdsvis kort Tidsrum. Storbritanien, som i Begyndelsen af forrige Aarhundrede kun afgav c. 2% Millioner Tons Kul, pro- ducerede i 1861 allerede mere end 851/2 Mill, og i 1878 over 137 Mill. Tons eller omtrent Halvdelen af hele Jordens Production. Frank- rig, som i 1787 kun bragte 211,000 Tons for Dagens Lys, afgav i 1860 c. 8 Millioner og i 1878 c. 17 Mill. Tons, imedens de for- enede Stater, som i 1830 kun producerede 11/2 Mill., i 1840 lidt over 3 Mill, og i 1860 c. 15 Mill., i Aaret 1877 afgav c. 54% Mill. Tons. Productionen af Kul i de Lande, som til- sammen afgive omtrent 97 pCt. af alt det Kul, der kommer frem, stiller sig saaledes som nedenanført, hvor Tallene angive Milli- oner Tons. Storbritanien De forenede Stater Tyskland Frankrig Belgien Østerrig-Ungarn ... 1860. 1872. 1877. 85,4. 15.2. 12.3. 8,3. 9.5. 3.5. 125,5. 45,7. 42.3. 15,9. 15,6. 10.4, 136,i. 55.2. 48.2. 16,8. 13,9. 13,6. 134,2. 255,4. 283,8. imedens Productio- nen for hele Jor- den udgjorde 136. 260. 294. Med en saa uhyre Stigning i Forbruget maa det selvfølgelig være et Spørgsmaal af stor Betydning, om der ikke er Bimelighed for, at Kulleierne skulle blive udtømte; men her vise de i den nyere Tid anstillede geo- logiske Undersøgelser, at Faren ikke er stor for det Første, og selv om ogsaa Europas Beholdning engang skulde blive opbrugt, vilde der dog i flere Aarhundreder kunne bringes Kul dertil fra Amerika, Asien og Australien. Overfladen af de kjendte Kul- leier, angiven i engelske Kvadratmile, kan nemlig ansættes til 200,000 i China, 193,870 i Nordamerika, 35,000 i Ostindien, 12,800 i Storbritanien, 3,600 i Tyskland, 1,800 i Frankrig og 900 i Belgien. De store ager- dyrkende Lande i Østen indeholde uhyre Skatte af mineralsk Brændsel, som endnu henligge aldeles urørte. Kulleierne ved Mo- netz i det sydlige Kusland indtage saaledes et Areal af over 13,000 Kvadrat Kvartmil og antages at indeholde ikke mindre end 10,000 Millioner Tons Kul og Anthracit. China har enorme Masser af Kul, og i Japan findes det i 15 af dets 38 Provinser. I Ostindien er der Kulleier paa over 35,000 Kvadrat Kvart- mil med Lag paa 30—50 Meter, imedens Nordamerika antages at eie c. 194,000, ikke at tale om Australien, der har begyndt at forsyne alle det stille Havs Lande med sine fortrinlige Stenkul. I Europa findes de vigtigste Stenkulleier i følgende Lande: England producerer ikke alene de fleste, men ogsaa de bedste Stenkul og har vidt udstrakte og meget mægtige Kullag i en stor Del af Landet; efter Me. Culloch er de britiske Øers samlede Kulareal c. 12,800 eng. Kvadratmil og udgjør saaledes omtrent 1/io af hele Overfladen. I de forenede Stater stiller Forholdet sig endnu høiere, idet Kul- arealet der er omtrent 2/9 af det hele. I Frankrig ere de kulførende Lag 1,100 af Arealet, i Belgien 1,22, i Bøhmen 1,20, i Britisk Nordamerika ligeledes 1,20, i Spanien 1,52 og i Preussen 1,90. Man antager imid- lertid, at Productionen af de britiske Miner er tre eller fire Gange saa stor som Udbyt- tet fra alle disse Lande tilsammen. Tykkel- sen af de engelske Kullag kan gjennemsnitlig anslaas til 10 Meter; i enkelte Districter, saasom i Syd-Wales, kan den dog være ind- til 35 Meter, imedens Lagene andre Steder ere saa tynde, at det ikke kan lønne sig at bearbeide dem. De betydeligste Leier i selve England findes i Durham- og Northumber- landshire, som i 1864 afgav c. 23 Mill. Tons, dernæst Lancashire med et Kulareal af 250 eng. Kvadratmil og en Production af c. Il1/* M. Tons, Yorkshire c. 9 M. T., Sydwales c. 7 M. T. etc. Skotland har de største Kul- leier paa de britiske Øer, omtrent 1,600 eng. Kvadratmil, og producerede i 1864 c. 12% Mill. Tons, imedens Irland kun afgav c. 125,000 Tons, skjøndt Kularealet paa Øen er meget udstrakt. — Tyskland har betyde- lige Stenkulsleier i den preussiske Rhinpro- vins og i Westphalen, desuden i Schlesien, ved Halle an der Saale, i Sachsen, Hanno- ver, Hessen-Nassau etc. — I Østerrig findes der store Kulleier i Bøhmen ved Pilsen, Brandau, Schlau etc., i Mähren og Steier- mark, ligesom ogsaa flere Steder i Ungarn. — Frankrig producerer i Regelen meget gode Stenkul, som ofte kunne rnaale sig med de engelske, navnlig ved Loire (St .Etienne, Creuzot, Blanzy), ved Aubin (Aveyron), Alais (Dep. Gard) og i Nordfrankrig ved Valenciennes. — Belgien har især i de syd- lige Provinser Hennegau, Namur, Lüttich og' Limburg betydelige Leier med over 260 Gru- ber. — I Rusland er Productionen af Sten- kul i en meges stærk Udvikling i de senere Aar, om den ogsaa endnu ikke er tilstrække- lig til Landets Forbrug. I Gouvernemen- terne Tula og Rjasan strække Kulleierne sig1 over et Areal af mindst 47,000 Kvadratkilo- meter (à 181 d. Td. Land), og Productionen af Kul fra dette Centralbækken tiltager Aar for Aar; imedens den i I860 kun udgjorde 10,337 metriske Tønder (à 1,000 Kilogr.),