Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stenkul. 783 Stenkulstjære. udgjorde den i 1880 c. 394,000 metriske Tønder, og der er Udsigt til en meget stær- kere Udvikling i den nærmeste Fremtid. Fra Kul- og Anthracitleierne i Donezbjergene bygges der nu en Jernbane til de righoldige •Ternertsleier ved Krivoi-Rog, og om nogle decennier vil Eusland maaské kunne forsyne sig selv baade med Kul, Jern og Staal. — Sverig har Kullag af 1 à 2 Meters Mægtig- bed i Omegnen af Höganäs og Helsingborg Ì Skaane, men disse Grubers Production er forsvindende i Sammenligning med de oven- nævnte Landes; i Aaret 1874 udgjorde den Således kun 2*/2 Mill. Kubikfod. Kulleiet strækker sig over et Areal af c. 16 geogra- phiske Kvadratmil og indeholder tillige en værdifuld ildfast Lér. De skaanske Kul ere juindre glinsende end de sædvanlige engelske Kul og indeholde, mindre Kulstof end disse, hvorfor de ogsaa afgive svagere Yarme, un- dertiden kun halvt saameget; de indeholde herimod ikke meget Svovl, holde Ilden læn- ?ere og afsætte ikke meget Sod. De egne S]g ikke til at transporteres langt, da de have Tilbøielighed til at smulre ; men de ere Jog godt anvendelige til Smedning og som hhændsel under Dampkj edler, hvorimod de udse egne sig til Gasberedning paa Grund af Jo store Kensningsomkostninger — I Norge hpdes Stenkul paa Andøen i Nordland, lag- med indtil 6 Meter mægtige Lag af bi- “Uininøs Skifer; hidtil er her paavist 7 Kul- ag, af hvilke det største er c. */2 Meter tykt. Ogsaa i Danmark forekommer der Kul b.aa Bornholm, hvor der indtil for kort Tid Julen blev brudt Kul paa Sorthat; men for Dieblikket maa Brydningen betragtes som °Phørt. — Selv det største af de forannævnte Europæiske Kulleier er imidlertid kun lille i kummenligning med dem, som forekomme i Nordamerika. Det mest udstrakte af disse luger sin Begyndelse i nogen Afstand syd- østlig for Briesøen ved Foden af Alleghany- u,lergene og strækker sig over Staterne Pen- iJ’lvanien, Virginien, Kentucky og Tennessee Jultil Floden Tennessee; det bærer Navn af Apalachiske Kulbækken, har en Bredde j! 37 og en Længde af 130 geographiske hl) imedens dets Overflade indtager 2,800 J'e°gr. Kvadratmil. Kulleier af noget mindre ghstrækning lindes i Canada, Illinois og Michigan. Forbruget af Stenkul for hvert Individ hillede sig i 1877 saaledes i følgende Lande : Storbritanien............ 3,026 Tons. De forenede Stater ...... l,o6i — Tyskland.................1,ih — Frankrig.................0,g4o — Delgien.................. 1,963 — Østerrig-Ungarn..........0,330 — I Danmark var Forbruget af Stenkul i Tri- net 18 74/7G 2,12 Tdr. pr. Individ aarlig, hvilket omtrent er fire Gange saameget som I?1' tredive Aar siden. I Norge var det aar- >8® Forbrug i samme Tidsrum 1,7 Td. pr. , Udivid. De Kulleier, som bearbeides over ]eD Jordkloden, kunne antages at skaffe det ' uglige Brød til omtrent 1,100,000 Menne- sker; i England ere saaledes 514,500 Menne- sker, i Tyskland 210,000, i Frankrig 97,000, i Belgien 101,000, i de forenede Stater over 100,000 og i Østerrig-Ungarn 63,000 beskæf- tigede med at skaffe Kul op til Jordens Overflade. Danmarks Ind- og Udførsel af Stenkul har i de sidste 5 Aar været følgende: Indførsel. Udførsel. 1877 4,783,504 Tdr. 482,224 Tdr. 1878 4,539,947 — 484,565 — 1879 5,135,437 — 424,831 — 1880 5,853,126 — 405,765 — 1881 6,191,258 — 507,846 — Gjennemsnitsindførselen i Trienniet 1777/79 var 4,82 Mill. Tdr. og i 1879/sl 5,73 Mill. Tdr., hvorefter Indførselen er tiltagen 19 pCt., imedens Gjennemsnitsudførselen, som i de samme Tidsrum var resp. 0,46 og 0,45 Mill. Tdr. viser en Aftagen af c. 2 pCt. Af det i 1880 indførte Kvantum kom c. 13,000 Tdr. fra Tyskland, 1,600 Tdr. fra Sverig, Besten næsten udelukkende fra England. — Indførselstolden for de her til Landet i 1880 indførte Stenkul udgjorde 752,217 Kroner; Yærdien var c. 11,7 Mill. Kroner. Norge indførte i 1879 af Stenkul, Cinders og Cokes 5,287,849 Hectoliter eller c. 846 Mill. Pund til en Yærdi af næsten 6 Mill. Kr., og udførte i samme Aar 13,926 Hecto- liter af det indførte Kvantum. Sverig indførte i 1878 henved 33 Milli- oner Kubikfod til en Værdi af 9,8 Mill. Kr., og udførte c. 9,000 Kubikfod v. 2,888 Kroner. England udførte i 1876 c. 15,7 Millioner Tons Kul til en Værdi af næsten 8]/2 Mill. £., af hvilke Millioner Tons 3,2 gik til Frank- rig, 2,2 til Tyskland, 1,2 til Italien, 1,1 til Eusland, 1,1 til Sverig og Norge, 0,8 til Danmark, 0,6 til Spanien, 0,5 til Ægypten etc. — I Aaret 1866 udgjorde Kuludførselen fra England 9,6 Mill. Tons til en Værdi af 4,9 Mill. £., i 1856 5,9 Mill. Tons, i 1846 2,5 Mill. Tons og i 1836 kun 0,9 M. Tons. ►Steukulcampher s. Naphtalin. Stenkulkreosot s. Carbolsyre. Stenkulstjære erholdes i stor Mængde som Biproduct ved den tørre Destillation af Stenkul til Fabrikation af Belysningsgas ; det er en mørk sortebrun, ildelugtende, mere eller mindre tyndtflydende Vædske, som har en vexlende Sammensætning, da dens Be- skaffenhed er afhængig af de dertil anvendte Kul og af Ophedningens Grad og Varighed. Tjæren selv anvendes til Overstrygning af Træ, til Fabrikation af Tagtap, Asphaltering af Murværk, som Overtræk paa Jern og andre Metaller, til Bri (| uetter (Tegl af Kul- eller Cokesstøv og Tjære), til Sortfarvning af Stentøi etc. Den har en Vægtfylde af 1,2 og er en Blanding af flydende Kulbrinter (Benzol, Toluol, Propyl etc.) og faste Kul-