Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stenlind. 784 Stentøj. brintforbindelser (Anthracen og Naphtalin); endvidere indeholder den Syrer, saasom Phe- nol, Cresol, Phlorol, og Baser, saasom Ani- lin, Chinolin, Lepidin o. fl., og desuden fin- des deri ikke flygtige Harpixer og Kul som asphaltdannende Bestanddele. Ved disse Be- standdele, som alle kunne isoleres ved en gjentagen Destillation, har Stenkulstjæren i den nyere Tid faaet stor Betydning, hvorved der er grundlagt en særegen Tjæreindustri. Ved denne Behandling blive de enkelte Be- standdele adskilte derved, at man opfanger de ved fors kj ellig Temperatur overgaaende flygtige Forbindelser hver for sig og skiller de flygtigste fra de mindre flygtige. Den først ved p 80 indtil 125° C. overgaaende Vædske, den saakaldte lette Tjæreolie, ind- samles for sig og er i renset Tilstand Ben- zin (s. d.), der anvendes som Opløsnings- middel for Harpixer, Fedtstoffer, Kautschuk etc., samt til Fremstilling af Anilin og Ani- linfarver og kunstig Bittermandelolie ; det ved 125—160° C. overgaaende Destillat af let Stenkulstjæreolie anvendes af Gummi- varefabrikanterne. De lettere Olier af Vægt- fylde 0,780—835 betegnes ogsaa som raa Naphta (Eng. Crude-Naphta, Spirit of coal tar) og anvendes, efter at være rensede, til Belysning i særegne Lamper. Det ved 160- 200° C. overgaaende Destillat, som omtrent udgjør 30 pCt. af Tjæren, indeholder for- skjellige Forbindelser, og deraf fremstilles Phenolerne og Stenkulskreosoten (en Blan- ding af Carbol- og Phenylsyre, Cresylsyre og Phlorylsyre), som er Materialet til Til- beredning af Carbolsyre (s. d.) og Pikrinsyre (s. d.), fremdeles Naphtalin etc.; do ved over 2000 C. overgaaende Producter danne den tunge Stenkulstjæreolie, der som saakaldet Imprægnationsoiie tjener til Imprægnering af Jernbanesveller. Den i Destillationskar- rene tilbageblivende Eest er Tjærebeg eller kunstig Asphalt og anvendes til Gulv- og Gadebelægning, til Fabrikation af Lak og Fernisser, samt til Fremstilling af Anthracen; i den nyere Tid har denne Asphalt tillige- med de tunge Tjæreolier ogsaa fundet An- vendelse til Fremstilling af Lampesort (s. Sod). Man vinder ogsaa af Stenkulstjære det til Fremstilling af Alizarin (s. d.) tje- nende Anthracen, som indeholdes i de sidste baade flydende og faste Producter ved De- stillationen af Stenkulstjæren; det er en fast Kulbrintforbindelse og danner i ren Tilstand smaa hvide Blade uden Lugt og Smag, som smelte ved 215° C. og sublimere udecompo- nerede ved 360°; det opløser sig lidt i Al- kohol og Benzol, lettere i Svovlkulstof. Den Kultjære, som kommer fra Gasværkerne, hvor der arbeides med høi Varme, indeholder omtrent 1 pCt. Benzol, 0,5 pCt. krystalliseret Carbolsyre, 30 pCt. tunge Olier, 3 pCt. Naphtalin, 0,15 pCt. Anthracen og 58 pCt. Beg. Steiiliisd s. Alatern. Stenmarv {Medulla Saxorum, Litho- marga indurata) i Tyskland ogsaa kaldet »Sächsische Wundererde«, er et temmelig blødt, ikke affarvende, ved Tungen klæbende Lerjordsilikat af hvid, gul, graa, blaalig eller brunlig Farve; det er fedtet at føle paa, bliver lidt efter lidt haardere i Luften, men kan dog let skrabes med en Kniv. Det har tidligere været benyttet i Medicinen, ligesom ogsaa til Fabrikation af rød Bolus, men an- vendes nu kun til Polering af Serpentin. Marmor og andre bløde Stenarter, samt til at borttage Fedtpletter. Det findes navnlig ved Rochlitz i Sachsen, ved Harzen, ved Schmiedeberg i Schlesien, i Bøhmen etc. Stenmos eller Stenlav s. Lav. Stenn edder s. Elfenbensnodder. Stenolie s. Jordolie. Stenpap s. Papir. Stensalt s. Salt. Stensvamp eller spiselig Rørhat {Bo- letus edulis), T. Steinpilz, Herrenpilz, er en hyppig i Skove voxende, meget velsmagende Paddehat med en rødbrun, tyk, glat, hvælvet Hat, et først hvidt og derpaa bleggult Rør- lag og hvidt Kjød. Den spises frisk og ned- lagt som Champignons ; naar den skæres i Skiver og tørres, kan den opbevares længe. Stentoi kaldes i Almindelighed forskjel- lige af mere eller mindre ildfast, lidt jern- og kalkholdigt Ler stærkt brændte Gjen- stande, hvis Masse med Hensyn til Tæthed nærmer sig den bedste og fineste Fajence (s. d.) og danner en Slags Overgang fra Fa- jence til Porcellain. Man skjelner imellem ordinairt Stentøi, T. Krugwaare, Fr. Poterie de grès, grès communs, E. Common stone ware, og fint Stentøi, Fr. Grès cérames fins, E. Stone-china, Ironstone, AVedgewood. — Det ordinaire Stentøi forfærdiges paa samme Maade som almindelige Pottemagervarer af temmelig ildfast Lér, som blandes med Sand eller Chamotte og brændes ved en meget høi Varmegrad, hvorved Lermassen taber sin Porøsitet, sintrer sammen, bliver tæt og klangfuld og faar et glasagtigt Brud og saa haard, at den giver Gnister for Staalet og kun vanskelig angribes af Filen. Da Massen allerede i sig selv er saa tæt, at den er uigjennemtrængelig for Vædsker, vilde det egentlig ikke være nødvendigt at glasere de deraf fremstillede Gjenstande; men dette sker dog som oftest for at give disse en glattere Overflade. Glasuren bestaar enten af Saltglasur olier af lettere smelteligt Lér, som anbringes paa den raa, ubrændte Gjen- stand enten ved Overgydning eller Neddyk- ning, og som ved Brændingen giver en Gla- sur, hvisjFarve varierer fra lysegul til mørke- brun; ofte er Farven ogsaa graa med simple blaa Forsiringer, der ere anbragte med Smalte. Saadanne Gjcnstande som Smør- og Syltekrukker, Dunke, Fade etc. dreies paa Pottemagerskiven; Rør formes ved Presning ligesom Drainrør, imedens vanskeligere Gen- stande dannes i Gipsforme og saramenføieS senere. Af Stentøiinasse formes de store Balloner, der bruges til Fortætning af Salt- syre og Salpetersyre, til Udvikling af Chi01 i Papirfabrikerne, ligeledes store Spiralsvale- rør, Haner o. dsl. Brændingen foregaar k>m én Gang, og da Leret er stivt og ikke bliv01 blødt ved at brændes, kunne Gjenstandene