Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stephanskorn. 785 Stiibit. opstilles umiddelbart ovenpaa hverandre; un- dertiden benyttes ogsaa som Underlag Pla- der, der bæres af Søiler. Paa Grund af den mindre smukke Farve, som de jernholdige Lerarter give Varerne, farves disse ofte ved Tilsætning af Metalfarver, saasom Koboltilte, Nikkelilte etc., som da tillige tjene som Flusmiddel. — Det bedste ordinaire Stentøi forfærdiges i England, navnlig i Stafford- shire. hvor ligeledes Fabrikationen af Por- cellain og Fajence staar paa et høit Stand- punct. Ogsaa i Tysklapd tilvirkes der meget saadant Stentøi, som i Godhed ikke staar meget tilbage for det engelske, saasom i Nassau, Thüringen, Sachsen, Hannover og navnlig i Ehinlandene i mange Landsbyer i det preussiske District Koblenz. Større Kar til chemisk Brug erholdes af fortrinlig God- hed fra Fikentscher i Zwickau, ligesom og- saa fra Marck i Charlottenburg, Arnoldi i Flgersburg ved Gotha etc. I Spanien for- førdiges der i Mængde store Kar eller Fade, de saakaldte Tinajas, til Opbevaring af Oli- venolie, Vin etc. .Det fine Stentøi, som mest omfatter Luxus- gjenstande, fabrikeres af renere Materialier, sædvanlig med Feldspath som Flusmiddel, hvorved der faas ufarvede Gjenstande, der hgeledes have et glasagtigt Brud og en svagt glinsende Overflade, der skyldes en føgyndende Smeltning; de minde i det Hele føget meget om Porcellainet, men mangle dettes Gjennemsigtighed, hvorimod de paa den anden Side kunne fremstilles i lettere °g elegantere Former, da Massen er mere Plastisk. Hertil høre de engelske saakaldte Wedgewoodvarer, som kaldes saaledes efter den bekjendte Lervarefabrikant Josiah Wed- gewood, som fødtes i Aaret 1730 i Burslem j, Staffordshire, og som ved sine mange Op- hndelser paa det keramiske Omraade lagde Gründen til den nuværende storartede Ler- vare- og Fajencefabrikation i England. Den fdags Stentøi, som gaar under Navn af •v edge wood, udmærker sig saavel ved sin °verordentlige Haardhed og Fasthed, som ved Formernes Finhed og Skjønhed. Det fø'ekommer baade hvidt og farvet ved Til- sætning af Metalilter og under forskjellige j^avne, saasom Queens ware, en Slags jfødt, haardt og smukt Stentøi; Jasper ware, hgeledes hvidt og noget gjennemskinnende, at det nærmer sig til Porcellain, frem- stilles med Tungspath som Flusmiddel; Ba- dati en Slags sort Stentøi etc. Det engelske fødgowood har sædvanlig ingen egentlig 'jdasur; naar en saadan undertiden anbringes jføpaa, er den bly- eller boraxholdig. Det vandes ved en stærk Hede i glaserede Kap- r.ti i hvilke man ofte anbringer ufarvede er L - etc. — Lignende Stentøi som det rifl'd ske forfærdiges ogsaa i flere Fabriker i i hvilke man ofte anbringer ufarvede jdiefornamenter eller Lustreforsiringer af tøtin etc. — Lignende Stentøi som det Jgolske forfærdiges og Jtøkland og Frankrig. ?'tephanskorn, Lusefrø (Semen Sta- agriæ) ere de for deres Skarphed bo- j.Jtødte Frø af den i Orienten og det syd- fø Europa vildtvoxende og dyrkede Ste- H j o r t h : Varelexiko n. phansurt (Delphinium Staphisagria), T. Läuserittersporn, en c. 60 Ctm. høi Plante med store, haandformige, stumplappede Blade og smukke blaa, i Klaser siddende Blomster. Frøene ere aflangt runde, uregelmæssig tre- kantede, omtrent 1 Ctm. lange og 2 Mm. tykke, med Fordybninger og netformig op- høiede Linier, udvendig mørkt graabrune ; de indeholde en hvidlig, fed Kjærne af en ubehagelig Lugt og en overordentlig bitter, modbydelig og tilsidst brændende skarp Smag. Lette, lyse, indvendig brune eller sorte Frø maa forkastes. De indeholde et giftigt Alkaloid, Delphinin (s. d.), og Sta- phisagrin, et ikke krystallinsk, meget skarpt smagende Stof. Frøene benyttes hovedsage- lig pulverisede til at fordrive Utøi. Stephanssten s. Chalcedon og Car- neol. Stepperæv s. Corsakskind. Stéi*e, fransk Kubikmaal = 1 fr. Kub. Meter; 3 franske Stères = c. 97 d. Ku- bikfod. Sterlet (Accipenser Ruthenus) er en til Størslægten henhørende Fisk af l—1 */4 Me- ters Længde, som lever i det caspiske og sorte Hav, Wolga, Ural etc., undertiden og- saa i det nordlige Ishav og i Middelhavet; den har et pansret, fladtrykt Hoved og 3 Rækker Knokler langsmed Kroppen. Den fanges paa Grund af dens velsmagende Kjød og dens Rogn, som afgiver den bedste Caviar. Sterrometal er en meget haard Le- gering, der er sammensat omtrent som Aich- metal (s. d.), men er langt haardere. I Farve ligner det Messing og i Bruddet hær- det Staal; det lader sig smede i opvarmet Tilstand og kan med Fordel erstatte Staalet i mindre Maskindele etc. I Østerrig benyttes det ogsaa som Kanonmetal. Stibium s. Spydglansmetal. — St. mu- riaticuai liquidum s. Spydglanssmør. — St. oxydulatum vitrificatum s. Spydglansglas. — St. sulphuratum aurautiacuiu s. Guldsvovl. Stikkelliaar eller Hundehaar kaldes de stive Haar, som findes under Ulden paa Faarenes Legemer og som forringe Uldens Værdi. Stikkelsbær, den bekjendte, næsten i hele Europa dyrkede og navnlig i England meget forædlede, velsmagende Bærfrugt, ned- lægges hyppig i Sukker og benyttes til Ge- léer, Ratafia og til Stikkelsbærvin (Eng. Goose- berry wine) ; denne tilberedes paa samme Maade som Ribsvin og bliver ofte benyttet til Fa- brikation af kunstig Sherry. Stikkelsbærstene eller Grossularer kaldes en Art grønne Granater. Stilbit, et til Zeolitherne henhørende Mineral, er et vandholdigt Lerjord-Kalk-Sili- cat, som krystalliserer i det rhombiske Sy- stem, har en hvid Farve, udmærket Perle- morsglans og en Haardhed = 3,5—4,0. Det forekommer i smukke Krystaller i Basaltens og Mandelstenens Blærehuller, navnlig paa Island og Færøerne. 50