Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stil de grain. 786 Stivelse. Stil de grain s. Bærgult. Stinka sant s. Dyvelsdræk. Stinkdyrskind, Skunks eller Muf- fetter erholdes af det i de nordlige ameri- kanske Pristater og i britisk Amerika levende Stinkdyr, Viverra eller Mephitis putorius, som er af en Ilders Størrelse. Disse Skind ere sædvanlig 16 Tom. lange og halvt saa brede og have mørkebrune, c. ls/4 Tom. lange Haar og to mere eller mindre tydeligt mar- kerede hvide Striber langsmed Eyggen. Dy- ret afsondrer fra to Kirtler en meget ilde- lugtende Saft, som det sprøiter fra sig, naar det forfølges af Fjender, imod hvilke det og- saa bruger sin lange grovhaarede Hale, som ikke har nogen Værdi i Pelshandelen. Hel- ler ikke selve Skindene vare tidligere en søgt Handelsvare paa Grund af deres ube- hagelige, gjennemtrængende Lugt; men i den nyere Tid har man set sig istand til at fjerne denne ved chemisk Behandling og Skindene ere nu et yndet Pelsværk, navnlig i Kusland og Polen. Prisen for dem var for nogle Aar siden paa de tyske Messer 4 à 7 Kr. pr. Stk.; i 1868 indførtes der til Europa c. 120,000 Stk., imedens Indførselen nogle Aar tidligere kun udgjorde 1 eller 2,000 Stkr. Stipite» Dulcamaræ s. Bittersød. — St. Guaco s. Guacoblade. — St. Jalapæ s. Jalaperod. Stivelse (Amylum) ogsaa kaldet Sti- velsemól, Kraftmél, Mélstof, T. Stärke, Fr. Amidon, E. Starch, er en af Kulstof, Brint og Ilt bestaaende organisk Forbindelse, som udskilles ved Vegetationsprocessen i Plan- ternes chlorofylholdige Celler og som sand- synligvis tjener som Materiale til Dannelsen af andre Plantestoffer. Den findes til enhver Tid i de fleste Plantedele og viser sig under Mikroskopet som smaa faste, glasagtig gjen- nemskinnende Legemer, der ere dannede af concentriske, afvexlende mere eller mindre tætte Lag, der omslutte en Kjærne. Selve Stivelsekornene ere af forskjellig Størrelse, dels i den samme Plante og dels i de for- skjellige Planter; de største findes i Kar- tofler og have et Gjennemsnit af 0,06—0,10 Mm., imedens Kornene i Rug ere 0,037 Mm., i Hvedestivelsen 0,028 Mm., i Risstivelsen 0,022 og i Boghvede kun 0,009 Mm. De kunne være baade runde, aflange og kantede, ogKjærnen ligger ikke altid midt i Kornene, men meget ofte i en af Siderne eller i den smallere eller bredere Ende af dem. Naar Stivelsen udvikles i større Mængde end nød- vendigt til en Plantes Forbrug, samler den sig paa enkelte Steder i denne som Reserve- næring for senere Vegetationsperioder; den findes saaledes i Kornsorternes Frøhvide, i Bælgplanternes Kimblade, i Knolde og Rod- stokke, i Marvstraalerne af Træ om Vinte- ren osv., for at de nye Plantedele, der ud- vikles heraf, kunne have den nødvendige Næring paa den Tid, da de ikke selvstændig kunne danne denne. Alt Stivelsemel er i ren Tilstand hvidt, af finkornet Beskaffenhed og giver en knirkende Lyd, naar det trykkes imellem Fingrene; det er uopløseligt i koldt Vand, Vinaand, Æther, fede og ætheriske Olier; i varmt Vand opsvulmer det til en klisteragtig Masse, som dog indeholder Sti- velsen i ikke opløst Tilstand. Med en for- tyndet Jodopløsning farves Stivelsekornene violette indtil dybt mørkeblaa, eftersom Op- løsningen er stærkere eller svagere. Naar man rister tør Stivelse ved en Temperatur af 160° C., indtil den har antaget en gullig Farve og næsten fuldstændig opløser sig i Vand, omdannes den til Stivelsegummi, ri- stet Gummi eller Dextrin (s. d.). Naar man koger Stivelse med stærkt fortyndet Svovl- syre, dannes ligeledes Dextrin, som ved fort- sat Kogning yderligere omdannes til Drue- sukker (s. d.). Ved at behandle Stivelse- klister med et Maltudtræk omdannes den til Maltose og Dextrin. Stivelsen staar af alle organiske Stoffer Cellulose nærmest og hen- regnes ligeledes til de saakaldte Kulhydrater. Det er kun faa Planter, som indeholde Sti- velse i en saadan Mængde, at den med For- del kan fremstilles deraf til Forbrug; i Al- mindelighed forstaar man ved Stivelse den Handelsvare, som vindes af Kartofler, Hvede og Ris, sjeldnere af Rug, Byg, Marven af nogle Palmearter og Kastanier. Med Hensyn til Sammensætning og Egenskaber i det Hele taget er Stivelsemelet ens i alle de Planter, hvori det forekommer; kun hvad Formen og Størrelsen angaar ere Stivelsekornene, som ovennævnt, saa forskjellige i de forskj eilige Planter, at man ved Hjælp af et Mikroskop strax vil kunne afgjøre, fra hvilken Planteart de hidrøre, og henvise vi i denne Henseende til Artiklen »Mikroskop«, hvor der vil findes Afbildninger af de vigtigste Sorter Stivelse- korn c. 400 Gange forstørrede. Da Stivelsekornene ligge indesluttede f Celler, maa disse sidste i Stivelsefabrikerne rives itu, for at Stivelsen kan komme frem. Naar der anvendes Kartofler, som omtrent indeholde 3/5 af deres Vægt Stivelse, sønder- rives de paa særegne Maskiner, og den der- ved fremkomne grødagtige Masse udvaskes omhyggeligt med Vand i en cylinderdannet Sigte af fint, gjennemhullet Kobberblik, hvori der roterer endel Børster, som presse Sti- velsen igjennem de fine Huller, imedens Trævlerne og Skallerne holdes tilbage. Mas- sen ledes derpaa igjennem en Rende til større Beholdere, hvor den henstaar roligt, og Sti- velsen afsætter sig da paa Bunden som et fast Lag, saa at Vandet, som indeholder Cellesaften, kan tappes fra. Man udvasker den derefter med rent Vand og lader den atter sætte sig, hvilket gjentages flere Gange for yderligere at rense den. Efter den sidste Udvaskning vil den efter Vandets Aftapning kunne skæres i Stykker, der da anbringes paa Lærred, der er spændt i Rammer, til foreløbig Tørring i Luften, hvorefter den senere tørres i Tørrestuer. Den brydes der- paa i mindre Stykker, der ogsaa kunne pul- veriseres og sigtes, og er da færdig til Salg- I den nyere Tid anvender man hyppig til