Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stivelse. Stjernanis. 787 Rensningen Centrifuger med gjennemhullede Tromler, der ere forsynede med fint Flor, som kun lader Yandet løbe igjennem, imedens Stivelsen holdes tilbage. Resterne af Cel- lerne etc., den saakaldte Pulp, bruges som en værdifuld Tilsætning til Kvægfoder, der dog maa benyttes i Forbindelse med et andet mere kvælstof'holdigt Kraftfoder, saasom Olie- kager. Af Hvede er det forbundet med langt større Vanskeligheder at fremstille Stivelsen ren, fordi denne Kornsort indeholder en for- holdsvis stor Mængde (10—25 pCt.) Plante- lim, som paa Grund af sin Klæbrighed let hefter ved de enkelte Stivelsekorn, saa at det er vanskeligt at fjerne de sidste Spor af samme. Hvede indeholder i lufttør Tilstand 55—65 pCt. Stivelse, som udvindes enten af hel eller skraaet Hvede eller af Hvedemel. Af hel Hvede erholdes den ved at udbløde denne i flere Dage i store Kar og derpaa knuse den først imellem Valser og derefter under stadig Tilstrømning af Vand paa en Stengang. Stivelsekornene ville da skylles bort med Vandet, imedens Plantelimen og Skallerne blive tilbage som et fortrinligt, kvælstofholdigt Kvægfoder. Ved gjentagne Udrøringer med Vand og Bundfældninger, sædvanlig ved Hjælp af Centrifuger, renses Stivelsen yderligere, hvorpaa den tørres og deles i mindre Stykker eller pulveriseres. Pudder er fint pulveriseret Hvodestivelse. — Ved at fabrikere Hvedestivelse af Hvedemel vinder man Plantelim, der er fri for Skaller og derfor kan fa a en nyttigere Anvendelse end som Kreaturfoder. Melet æltes med "V and til en stiv Deig, som paa et inechanisk ■Ælteapparat udvaskes med Vand, der bort- skyller Stivelsen, som derpaa sigtes igjennem en fin Sigte, imedens Plantelimen bliver til- bage som en seig og klæbrig Masse. Ved at sammenælte de endnu fugtige Stykker Stivelse med Stivelseklister til en tyk Deig, og presse denne igjennem en gjennemhullet Tragt, erholder man den saakaldte Stengel- Stivelse. — Hvede foretrækkes til Stivelse- fabrikation fremfor Kartofler, uagtet Fabrika- tionen er vanskeligere; dels kan denne nem- lig drives hele Aaret igjennem og dels inde- holder Hveden tre Gange saameget Stivelse som Kartofler, hvortil endnu kommer, at Hvede- stivelsekornene ere langt mindre, hvorfor Tøi, som stives dermed, dog bevarer en vis Bøic- lighed. Imedens Kartoffelstivelse er identisk Died Kartoffelmél, er Hvedestivelse derimod ganske forskjellig fraHvedemél, som foruden Stivelse tillige indeholder Plantelim og andre Planteæghvidestoffer, Sukker, forskjellige Salte etc. I den nyere Tid fremstiller man ogsaa Stivelse fabrikmæssig af Mais (Maizena s. d.), som har endnu mindre Stivelsekorn end Hvede, men hvis Skaller ere meget haarde °g vanskelige at udbløde, hvorfor man til- sætter Udblødningsvandet en svag Natron- opløsning, hvorved Skaldelene lettere blød- gjøres. Hyppigere anvender man dog som Materiale Ris, som indeholder betydelig mere Stivelse end baade Mais og Hvede; denne Sort Stivelse vil findes særlig omhandlet under Artiklen »Risstivelse«. — Af andre Stivelsesorter skulle vi endnu kun nævne Arrowmél, Manihot, Sago og Tapiocca, som ligeledes alle ville findes omtalte i særlige Artikler. Stivelse anvendes til Stivning af Linned, til Klister, til Slette i Tøivæveriet, til Ap- pretur, i Papirfabrikationen, i Conditorier, i Husholdningen og i Medicinen, til Frem- stilling af Dextrin og Druesukker, til Obla- ter, Pudder, Sago og som Tilsætning til for- skjellige Farver, saasom Nyblaat etc. Den er derhos et Næringsstof, som vi nyde i Brødet og de saakaldte Melspiser. Bryg- ningen af 01 og tildels ogsaa Fremstillingen af Vinaand bero paa Stivelsens Omdannelse til Maltose og Dextrin. Naar Stivelse i Hus- holdningen anvendes som Næringsmiddel, benytter man næsten altid Kartoffelstivelse; til Stivning af Linned og til Klister fore- trækker man derimod Hvede- og Risstivelse, hvis mindre Korn lettere udfylde alle Mel- lemrum i Tøiet og bedækker dette som en tynd Hinde, idet de enkelte Korn ere klæbede fast til hverandre. — God Stivelse bør være megen fin, uden Lugt og Smag, uden Blæ- rer eller Hulheder indvendig i Stykkerne, knase imellem Fingrene og opløse sig rnelke- hvid i 8 Dele lunket Vand, paa hvis Over- flade der da ikke maa svømme fremmede Dele. Den forekommer undertiden forfalsket med Kridt, Gips eller andre uorganiske Stof- fer, hvilket kan opdages ved at veie Asken, idet ren Stivelse ikke maa efterlade mere end 1, høist 2 pCt. Aske. Ved at tørre den i varm Luft maa der i det Høieste kun vise sig en Vægtforringelse af 5 pCt., da Varen ellers er bleven fugtet forsætlig. Den billige Kartoffelstivelse benyttes ikke sjelden til at blande imellem de andre Sorter, hvilket bedst opdages ved Hjælp af Mikroskopet. Ved Opbevaring maa man paasé, at Stivelse er saa tør som muligt, og at den ikke hen- lægges paa et fugtigt Sted, da den ellers let skimler og opædes af Midder. Stivelseg;laiis eller Glansstivelse kom- mer i Handelen som et Pulver. Den er en Blanding al almindelig Stivelse med Tilsæt- ning af Stearinsyre og Borax. Glansstivel- sen gjør Linnedet mere glinsende og giver det et finere Udseende, ligesom det ogsaa letter Strygningen. ’ Stivelsegummi s. Dextrin. Stivelsemel s. Stivelse. Stivelsemel, amerikansk eller indisk s. Arrowmél. Stivelsesukker s. Druesukker. Stivelsetang; s. Ceylonmos. Stjernanis (Fructus Anisi stellati), T. Sternanis, Badiansamen, E. Star-Anise, Fr. Badiane, Anis étoilé, er Frugten af det i det sydvestlige China voxende Stjernanistræ, Hliciuiti anisatum, som omtrent er saa høit som et Kirsebærtræ og har aflange, stedsegrønne, til begge Sider tilspidsede, helrandede og glatte Blade. Frugten er en Flerfoldfrugt 50*