Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stjernefjer. 788 Stormhat. og bestaar af 8 graabrune, ægformige, sam- mentrykte, træagtige Bællekapsler, som ere sammenvoxede vod Grunden, saa at de danne en regelmæssig Stjerne; enhver Kapsel inde- holder et lysebrunt, glat, fladtrykt, oliehol- digt Frø. I Handelen komme disse Frø til- dels hele, og hyppig blandede med Stykker og udfaldne Frø. De have en anislignende, men mildere og mere krydret Lugt, en stærkt krydret, sødlig Smag og benyttes mest til Likør- og Brændevinsfabrikation, ogsaa som Kryderi ved Ølbrygning samt undertiden i Medicinen. De komme fra China eller Ost- indien over England og Holland i Kister paa c. 150 Pd. og bør være af en livlig brun Farve, ikke formeget itubrukne og ikke have nogen muggen Lugt. — Af Stjernanis ud- vinder man ved Destillation med Yand en ætherisk Olie, Stjernanisolie (Ætlieroleum Anisi stellati), som er lysegul, mild, smager og lugter som Anis og benyttes ligesom denne. Den erholdes dels over London og dels directe fra Kanton i Blikdunke, men den tilberedes ogsaa i flere Lande i Europa, navnlig i Sachsen og Bøhmen. Frugterne af lllicium religiosum, som voxer i Japan, for- vexles undertiden med Stjernanis eller be- nyttes til Forfalskning deraf; der er kom- met flere saadanne Sendinger til Europa. De ere giftige og maa derfor omhyggelig und- gaas. De kj endes paa at de ere mindre, næsten uden Lugt, af en skarp, ikke anis- agtig, noget bitter Smag, og Smaakapslerne ende i en opadbøiet Spids. Stjernefjer kaldes undertiden Ed- derdun. Stjernesten s. Saphir. Stock, Maal for Byg i Hamborg = 35,56 danske Tdr. Stokfisk s. Kabliau. Stokrose (Althæa) er en til Katost- familien henhørende Pla,nte. Den alminde- lige, fra Orienten stammende Stokrose, Al- thæa rosea, dyrkes hyppig hos os som Pryd- plante, imedens Læge-Stokrosen, A. olfici- nalis, kun sjelden dyrkes hos os. I Udlandet dyrkes den oftere for Rodens Skyld, den saakaldte Althæarod (s. d.), som anvendes i Medicinen; det er en fleraarig, hen ved 1 Meter høi, hvidfiltet Plante med oprette Stængler og æg-hjerteformede, 3—5 lappede Blade. Stolpener Stene eller Meissener- Probérstene kaldes Probérsteno, som brydes af Basalt i Omegnen af Byen Stolpen i Sachsen. Stone, Handelsvægt i England = 14 eng. Pund = 12,701 danske Pund. For Kjød og Fisk regnes i London 1 Stone = 8 eng. Pd., for Hør 163/4 e. Pd. i Belfast og 24 e. Pd. i Downpatrik. Stoof, russisk Maal for flydende Yarer; 8 Stoof = 1 Wedro = 12,73 danske Potter. Storax eller Styrax, flydende {Balsa- mum Styracis eller Styrax liquidas), T. Judenweihrauch, er en Balsam, der vindes af et i den sydvestlige Del af Lilleasien, navn- lig i Skovene ved Melasso, Moughla og ved Giovabugten etc., ligesom ogsaa paa Rhodos og Cypern voxende platanlignende Træ, Li- quidambar orientalis, af hvis indre Bark den udvindes enten ved Kogning med Yand eller ved Presning igjennem Sække af Hestehaar. Den kommer til Europa over Konstan tinopel, Smyrna, Triest og Alexandria i Fade paa 300 Pd. Den er af Consistents som tyk Terpentin, har en graa eller grønliggraa Farve, som med Tiden bliver mørkere, er klæbrig, uigjennemsigtig, har en vanille- eller benzoeagtig Lugt og en skarp krydret, brændende Smag. Den indeholder en æthe- risk Olie, Styrol, og Styracin, som danner farveløse Krystaller uden Lugt, samt Canél- syre og Harpix ; i Vinaand er den næsten fuldstændig opløselig. Ved Opbevaring maa man stedse holde den bedækket med Yand, da den ellers let bliver tør og skjør, taber sin Lugt og har da ikke megen Værdi. Den anvendes til Parfumerier, Røgelsepulver og til Tobakssauce, ogsaa i Medicinen til ud- vortes Brug. — Den ikke fuldkommen ud- pressede Bark kom tidligere til Røgelsebrug i Handelen under Navn af Cortex Thymia- matis, men den blev senere substitueret af Presseresterne ved Tilberedningen af flydende Storax under Navn af almindelig StoraX {Styrax calamita eller vulgaris)-, nu gaar der i Handelen under dette Navn kun et Kunstprodukt af Saugspaaner og flydende Storax, som opvarmes, blandes og presses sammen. Den kommer i Handelen fra Triest og Venedig i Baller paa 100 Pund, eller i runde Æsker paa 10—20 Pund. Det er en løs, skjør Masse af rødbrun Farve og be- hagelig Lugt og anvendes til Røgelser. Op- rindelig kom under Navn af Storax calamites i Handelen en Balsam i Korn eller Smaa- stykker, som var pakket i Rør af Siv eller Palmeblade, og ved Opvarmning udbredte en behagelig Lugt; den stammede fra Styrax officinalis L. og var den frivillig udsvedte eller ved Snit i Barken kunstig fremkaldte og i Luften indtørrede Balsam; men denne Sort er forlængst forsvunden af Handelen.— En anden Sort Balsam, flydende Ambra eller hvid indisk Balsam har nogen Lighed med flydende Storax og erholdes af det i Nord- amerika og Mexico voxende Amber- eller Storaxtræ {Liquidambar styraciflua), af hvis Stamme og Grene den udflyder dels frivillig og dels efter gjorte Indsnit som en gulliggraa, gjennemsigtig, klæbrig Masse af en behagelig, benzoeagtig Lugt og en skarp, krydret Smag; den anvendes ligesom den forrige. Stormhat {Aconitum) ogsaa kaldet Munkehætte eller Venusvogn, T. Eisenhut) er en af flere, mere eller mindre giftige Ar- ter bestaaende Planteslægt, som mest voxer i den tempererede Zones bjergfulde Egne, men hvoraf flere Arter ogsaa dyrkes hos os som Prydklante. Blomsterkronen er uregel- mæssig fembladet og det øverste større Blad formet som en Hjelm; Bladene ere mørke- grønne, femspaltede. Af giftig Stormhat {Aconitum Napellus), som findes vildtvox-