Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Stouts. 789 Straahatte. ende paa Alperne, er henved 1 Meter høi og har blaa Blomster og glatte glinsende Blade, benyttes Urten i Medicinen under Navn af Herba Aconiti og ligeledes Knoldene. Hele Planten, navnlig de sidste, indeholde to gif- tige Plantebaser, Aconitin og Pseudoaconitin, som anvendes i Medicinen. Aconitin er et farveløst, ikke krystallinsk Pulver uden Lugt, men af en bitter og kradsende Smag ; det er tungt opløseligt i Vand, men let opløseligt i Vinaand, Chloroform, Benzol og Æther. Det vindes af de friske Blade og Knolde og er en heftig narkotisk, men temmelig kost- har Gift. Det findes ogsaa i flere af de andre Arter, saasom i A. ferox, som voxer paa Himalayabjergcne og er den giftigste af alle Arterne. Stoats kaldes i Almindelighed svære Bomuldslærreder til Foerstof, saavel hvide som farvede, af hvilke sidste især de, som have Glans paa den ene Side, kaldes Stouts, i Modsætning til Platilles, som ere ens paa hegge Sider. Straa (Stranieri), T. Stroh, E. Straw, Heed, Er. Paille, af alle Kornsorter, men især af de sædvanlige Sædarter, finder An- vendelse i mange Retninger, saasom til Kre- aturfoder, til Strøelse for Kvæg, til Brænd- sel, til Opbevaring af Frugter og deslige, som Beskyttelsesmiddel imod Frost, til Ind- pakningsmateriale, til Udstopning af Madras- ser og Hynder, til Forfærdigelse af mang- foldige Brugsgjenstande, saasom Maatter, Kurve, Tæpper, Brødbakker, Æsker, Bikuber, Vifter, Blomster, Hatte, Huer etc., ligesom det ogsaa benyttes meget i Papirfabrikationen og til Tagtækning. Til det sidstnævnte Brug indtager Straa for Landbrugsbygningers Vedkommende den første Plads, dels fordi det som oftest haves paa det Sted, hvor det skal benyttes, og dels fordi Straaet som en ßieget slet Varmeleder tilveiebringer det funeste Tag om Vinteren og det bedste Værn °m Sommeren imod Solens Paavirkning. I England bruger man dertil mest lange, ud- søgte Hvedestraa, imedens man her i Landet sædvanlig benytter Rugstraa, som fæstnes paa Taglægterne i tyndere eller tykkere Lag Mter Halmens Beskaffenhed og sammenbindes ælten med snoede Halmsimer, tjæret Garn, Bilevidier, tynde Hesselkjæppe eller Jern- D'aad. Et Straatags Varighed beror dels paa Materialets Beskaffenhed og den Omhu, hvor- Uied Tækningen udføres, og dels paa den Paagjældende Bygnings Beliggenhed, idet et ktraatag, som vender imod Nord, under for- forøvrigt lige Forhold vil vare dobbelt saa fænge som et lignende, der vender imod Syd. Bu væsentlig Ulempe ved Anvendelsen af «traatag er den Lethed, hvormed det i Ilde- wandstilfælde kan skride ned og spærre alle ydgange ; men til Sikkring herimod har man 1 den nyere Tid begyndt at anvende for- skellige, temmelig betryggende Fremgangs- tøaader, som vi dog ikke her skulle gaa ind Paa nøiere at omtale. Straabaand kalder man meget smalle, kun et Halmstraa brede, med Gummi stivede Silkebaand af forskjellig Farve, som benyttes til Besætning paa Klædningsstykker og Pynt- sager. Straablomster ere kunstige Blomster af spaltet Straa, som sædvanlig klæbes paa et tyndt Stof og derpaa udhugges eller ud- skæres, presses og undertiden kruses o. dsl. De forfærdiges navnlig i Schweiz, Florents, Livorno, Wien, Paris, Dresden og nogle Ste- der i Bøhmen. Straagaae, i Tyskland kaldet Patent- strohzeug, i Schweiz Tissu, er et Stof, hvori Kjeden bestaar af Silketraade eller Bomuldstraade og Islætten af fint spaltet og glittet Straa, og hvoraf der forfærdiges en Slags Damehatte, der kaldes Patentstraa- hatte- Det forekommer baade glat, stribet og forskjelligt mønstret, ogsaa i Form af Baand, og forfærdiges især i Bøhmen, Øster- rig, Tyrol, Schweiz og Sachsen. Straahatte og Straafletninger forfær- diges især i Italien til en høi Grad af Fuld- kommenhed, navnlig i Provinsen Toskana, hvorfra denne Industri efterhaanden har ud- bredt sig til Provinserne Vicenza, Venedig, Padua, til flere Egne i Lombardiet, og der- næst til Schweiz, Frankrig, Tyskland, Bel- gien, England og i de senere Aar ogsaa til China, hvorfra der nu indføres meget store Partier til England. Toskana indtager imid- lertid endnu den første Plads med Hensyn til Finheden, Ensartetheden og Skjønheden af det Straa, som produceres, og af de Flet- ninger, der forfærdiges heraf, og de toskan- ske Straahatte og Galanterivarer af Straa have vidst at hævde deres Overlegenhed paa alle de i den nyere Tid afholdte Verdens- udstillinger. Alene fra Toskana udføres der i de senere Aar Straahatte og andre Fabri- kata af Straa til en Værdi af over 12 Milli- oner Kroner. Da man i Italien hovedsagelig kun forarbeider hele Straa, er det af Vigtig- hed, at disse ere saa tynde som muligt, og man dyrker derfor særlig til dette Brug en Art Sommerhvede, Triticum turgidum album, som udmærker sig ved sine runde Frø, og som man i Italien kalder Marzuolo eller Marzolano, fordi den saas i Marts; ogsaa i andre Lande benævnes det italienske Straa sædvanlig Marzolanstraa. Denne Hvedeart saas meget tæt og helst i mager, kalkholdig Jord paa Bjergskraaninger, som ere udsatte for Solens fulde Varme, og Jordbunden hol- des omhyggelig ren for Ukrudt. I Slutnin- gen af JuniMaaned, førend Kornene ere helt modne og imedens de endnu indeholde noget Melkesaft, oprykker man forsigtigt hvert Straa med Roden, binder dem sammen i smaa Neg og lader dem henligge 3 eller 4 Dage paa Jorden for at tørres. Til en langsom Tørring, som er nødvendig til et godt Pro- duct, bidrager ogsaa den Omstændighed, at Straaet ikke afskæres med en Lé eller Segl, men oprykkes helt. Senere sammenbindes Negene i større Bundter og henstilles paa Marken i 3 eller 4 Uger for at bleges af Sol og Dug, men maa i denne Tid omhyggelig beskyttes imod Regn, for at Straaet ikke skal