Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Straahatte. 790 Straahatte. blive sortplettet. Nu indfinde sædvanlig Fa- brikanterne eller de af dem udsendte Agenter sig i de forskjellige Høstegne og indkjøbe de sorterede Bundter, som kaldes Menate og som ikke ere større, end at man kan om- fatte et saadant Bundt med Haanden; Prisen paa 100 Bundter varierer imellem 4 og 7 Kroner. Man anslaar Udbyttet af 4 Kubik- fod Frø til c. 2,000 Bundter Straa, som alt- saa til en Middelpris af 5 Kr. pr. 100 vil koste c. 100 Kroner, og da dette Udbytte i Kegelen erholdes af et Areal, der er tre eller fire Gange mindre, end det maatte være for at man kunde høste Hvede deraf, lønner Straadyrkningen sig under heldige Forhold meget bedre end Korndyrkning, imedens den dog ogsaa kan være forbunden med Bisico, idetHøsten gjennemsnitlig mislykkes hvert 5te eller 6te Aar. — Naar Luftblegningen er til- endebragt, afbrækkes Axene og hele den nederste Del afStraaene; thi kun det Stykke, som strækker sig fra Axet til det første Knæ, kan benyttes til fint Fletværk, imedens det næs te Led anvendes til simple Hatte og andet ordinairt Brug, og Besten kun til Kvægfoder og Strøelse. Det førstnævnte finere Straa, som kaldes Paglia sfilata, betales med c. 80 Øre Pundet, og af 100 Bundter paat Straa er- holdes kun 6 à 7 Pd. renset Straa. Dette bliver derpaa svovlet i lufttæt tillukkede Kar, hvorefter Straaene efter deres Finhed, Farve og Glans sorteres i 7 eller 8 Numere, af hvilke der da flettes ligesaa mange Sorter smallere eller bredere Baand, efterat Straaene først ere fugtede for at gjøre dem mere bøielige. Fletningen foretages stedse med Haanden, og til hvert Baand benytter man i Italien iBegelen 11 Straa, men der benyttes ogsaa 13 og 15 Straa, og selv Fletninger med et langt større Antal forekomme under- tiden. Førend disse Baand eller Fletninger forarbeides til Hatte, blive de endnu engang svovlede og pressede, og derefter syede sam- men med en meget fin Traad, soin trækkes igjennem Indersiden af Straaene i to ved Siden af hinanden liggende Fletninger, saa at den ikke kan sés paa Ydersiden. Denne Syning maa udføres meget omhyggeligt og med meget fine Naale, og Fletningerne maa være saa fast forbundne med hverandre, at Traaden intetsteds kommer tilsyno. Tilsidst blive Hattene pressede stærkt over en Form og endnu engang blegede med Svovl og glittede. I Italien forfærdiger man sædvan- lig Straahattene efter én og samme Form, nemlig med en bred, rund Skygge, i hvis Midte Pullen befinder sig; Skyggen har en vis bestemt Bredde, og Hattens Finhed be- stemmes efter det Antal Straafletninger, som udgjøre Skyggens Bredde og som selvfølge- lig er saameget desto større, jo finere og smallere Fletningerne ere. De sorteres i Numere fra 8 til 80, hvilke Tal angive, af hvormange Fletninger Skyggen er sammen- sat, saa at altsaa en enkelt Fletning til det fineste Numer udgjør 1IS0 Del af Skyggens Bredde. Imedens Hattene saaledes som of- test faa deres endelige Form ved Presningen, benytter man dog i den nyere Tid flere Ste- der saakaldte Façonneringsmaskiner, i hvilke de færdige Hatte ved Hjælp af Kautschuk- plader og varme Dampe gives en efter Mo- dens Fordringer afpasset Form; denne Frem- gangsmaade anvendes navnlig hyppig i Frank- rig. Mathias i Paris construerede i 1862—63 en hydraulisk Presse til Straahatte, der vel var god, men meget kostbar; senere er der fra Dresden og Berlin udgaaet en Mængde hydrauliske Presser over næsten hele den civiliserede Yerden. De toskanske Straaflet- ninger og Materialet dertil kaldes i Alminde- lighed Florentirverstraa efter Byen Florents, som tilligemed Livorno er Hovedsædet for Handelen dermed. Foruden de almindelige glatte Fletninger forfærdiger man nu ogsaa mange andre Sorter, saasom takkede, gjen- nembrudte og broget mønstrede Fletninger, som sædvanlig kaldes Straabordurer og som ofte ere iblandede andre Stoffer, saasom Silke, Bomuld, hvide Hestehaar, Manillahamp, Pita etc., hvorved der fremkommer mange for- skjellige Sorter. Alene i Toskana beskæf- tiger Straaindustrien over 80,000 Mennesker, hvoriblandt der findes mange Kvinder og Børn. Foruden i Toskana forarbeides der i Italien ogsaa meget Straa i det Venetianske, hvor man forfærdiger Straahatte, der i Fin- hed og Godhed næsten kunne maale sig med de toskanske. Stærkest drives Fabrikationen i Provinsen Vicenza, desuden ogsaa i Padua og Venedig. Som Materiale benytter man der saavel Straa af Sommerhveden, MarzU- o!a, som af Vinterhveden, Vernizzo, som saas sidst i November og rykkes op i Juli, men som ikke afgiver et saa godt og smukt Pro- duct som den førstnævnte. Ogsaa i flere Egne af Lombardiet forfærdiges der mange Straahatte, dog mest af ringere Kvalitet. Foruden Hvedestraa anvender man ogsaa nogle Steder i Italien Straaene af en sær- egen Sort Bug, som dyrkes specielt til dette Brug; men det benyttes mest til simplere Fletværk. Fra Italien udføres i Mængde ikke alene Hatte og Fletninger af Straa, men og- saa dette sidste i uforarbeidet Tilstand; dø hos os i Handelen forekommende, saakaldte italienske Straahatte, ere saaledes sædvanlig tilvirkede i Schweiz eller Frankrig, tildels af italiensk Materiale, ligesom der ogsaa her i Landet, hvor Indførselstolden for saadaim0 Hatte er meget høi (83]/2 Øre pr. Stk.), syes en Mængde indførte Fletninger, især siden den hydrauliske Hattepresse i Aaret 1867 blev indført hertil. Foruden i Italien drives Straavareindu- strien i temmelig stor Udstrækning i Schweiß) ligesom ogsaa i Frankrig, Belgien, England og Tyskland. I Schweiz leverer Kanton Frei- burg mest de finere Sorter, og Glams, Geni og Aargau de mere ordinaire. Til de finere Arbeider, som forfærdiges af indenlandske Hvede- eller Bugstraa, maa Straaet imidlertid i Schweiz, ligesom i de fleste andre Lande undtagen Italien og China, sædvanlig førs" spaltes eller flækkes, fordi det ikke er fini nok til at kunne forarbeides i hel Tilstand;