Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Straahatte. 791 Straahatte. dog kommer der ogsaa fra Schwarzwald, Baiern og Sachsen endel Straaarheider af helt Straa. Flækningen sker med et eget, dertil indrettet Instrument, der bestaar af et Antal smaa skarpe Knive, som ere forbundne i Form af en Stjerne, hvis Spids kan stikkes ind i Straaet, som derved spaltes i 2, 6, 8 indtil 20 Strimler efter Knivenes Antal. Til Schweizer-Fletninger af ordinair Kvalitet be- nyttes mest Rugstraa, som spaltes i 7 Strim- ler. Det flækkede Straa har den mindre gode Egenskab i Sammenligning med det udækkede, at de deraf forarbeidede Gjen- stande ikke ere glinsende paa hele Overfladen, fordi de indvendige, glansløse Sider af Straa- ene ikke altid kunne dække hverandre fuld- stændigt og Straaene under Fletningen let forrykkes lidt, saa at det Matte kommer frem. De finere Schweizer-Straafletninger have dog et smukt Udseende, og da de ere betydeligt billigere end de italienske, forsendes de hyp- pig til Udlandet, navnlig til Frankrig, til videre F'orarbeidning til Straahatte. — I Frankrig drives Straavarefabrikationen hoved- sagelig i Dep. Orne, Isère og Ain, mest efter den italienske Methode ; men Landet indfører dog det Meste af sit Forbrug fra Schweiz, Italien og tildels ogsaa fra England. — I Delgien har Industrien gjort store Fremskridt i den nyere Tid, og de der tilvirkede Straa- arbeider skulle ikke staa tilbage for de bedste schweiziske, idet det dertil anvendte Straa er smukt hvidt og forarbeides meget om- hyggeligt. — England beskæftiger sig i sti- gende Omfang med Fabrikation af Straaar- tikler, dels til sit eget store Forbrug af Straahatte, og dels til Udførsel til sine over- søiske Besiddelser; Bedford og Hertford ere Handelspladserne for denne Industri, og Uavnlig avles der i Hertfordshire en Sort smukt Straa, som benyttes dertil, imedens dog Hovedmængden saavel af Raamaterialet til Fabrikationen som af de færdige Artikler iudføres fra Udlandet. Antallet af de Per- soner, som i England have deres Erhverv Ved Straafletning, er over 30,000. — I Tysk- Hud er Straafletteriet betydeligst i Sachsen, nvor over 20,000 Mennesker ere beskæftigede dermed, hvoriblandt mange Kvinder og Børn ; dernæst drives det ogsaa meget paa Schwarzwald (Schramberg) og i den nyere Did ligeledes i de schlesiske Væveridistricter samt i Baiern. Straafletningerne sælges mest Dl Opkjøbere, der igjen afliænde dem til de større Fabriker i Dresden, Dohna etc. Fa- brikationen har i den nyere Tid hævet sig botydeligt, og der findes nu næsten i alle Dgne Fletteskoler, hvor allerede Børn paa 6 ^ar blive underviste deri. Nogle Steder i f yskland har man gjort Forsøg med at dyrke Harzolanbvede af italiensk Frø, hvilket er tykkedes saa godt, at Straaene deraf kunne hottes hele ligesom i Italien, dog mest kun til ordinaire Straahatte for Landbefolkningen, t Regelen bliver Straaet dog spaltet i 7, 11 olier 15 Strimler og flettede til c. 15 Meter jange Baand, som dels i Landet selv forar- beides til Hatte og dels i Mængde forsendes til Udlandet. — I Østerrig drives Straaflette- riet i mange Egne, navnlig i Bøhmen ved den sachsiske Grænse, i Steiermark, Krain, Tyrol etc., og der tilvirkes baade fint Flet- værk efter den italienske Methode, hvoraf meget udføres til andre Lande, og ordinaire Artikler til Brug i Landet. I Wien findes der flere større Straavarefabriker, som levere Hatte af fortrinlig Kvalitet, som forfærdiges dels af indenlandsk og dels af indført itali- ensk Straa og som komme i Handelen under Navn af italienske Straahatte. — Farvede Straahatte og Straafietninger, navnlig sorte og brune, ere i den nyere Tid komne meget i Brug, især i England og Tyskland, hvorfra der indføres mange her til Landet, ligesom der ogsaa i Kjøbenhavn findes en større Straahattefabrik, som indfører ufarvede Flet- ninger fra China, Schweiz og Tyskland og farver dem sorte. Som forannævnt er Hvedestraa det Materi- ale, der hovedsagelig benyttes til Fabrikation af Straahatte; imedens man dog ogsaa ofte, især i Tyskland, anvender Rugstraa dertil. Straaet af Byg, Havre og Ris har ikke den fornødne Styrke og Seighed og benyttes der- for kun i enkelte Egne til ganske simple Hatte til localt Brug. Derimod forfærdiges der Hatte i Mængde af andet vegetabilsk Materiale, hvoriblandt navnlig maa mærkes Bladtrævlerne af flere i de tropiske Lande voxende Palmearter, samt endvidere Spaan af Pile- og Poppeltræer og forskjellige Siv- og Græsarter, og skulle vi her kortelig omtale de vigtigste i Handelen forekommende Sor- ter af saadanne Hatte. De saakaldte Pana- mahatte, som paa Grund af deres Lethed, Elasticitet og Varighed staa i høi Pris, flet- tes af Bladene af Carludovica palmata, et buskagtigt, palmelignende, c. 23 Meter liøit Træ, som voxer i Nygranada, Ecuador og det nordlige Peru, og som af de Indfødte kaldes Bombonaxa. De store, ha|ndformede Blade indsamles førend de endnu ere fuldt udviklede, befries for de kjødagtige Dele og de groveste Ribber og koges derpaa en Tid i Vand, hvorefter de underkastes en Gjæ- rings- og Blegningsproces, der gjør dem bøielige og glinsende hvide; de spaltes der- paa i smalle Strimler, sorteres og flettes til Hatte, der ved Presning gives en bestemt Form. Fletningen begynder fra Midten af Hatten og udføres helst i fugtigt Veir, da Materialet i tør Luft let bliver skjørt og vanskeligt at behandle. De færdige Hatte indpakkes sammenbøiede i Midten, hvorved der tversover hele Hattepullen fremkommer en Fold, som aldrig forsvinder, idet Hattene blive sammenpressede i fugtig Tilstand. Sor- teringen og Fletningen af Bladstrimlerne til de ægte Panamahatte maa foretages meget omhyggeligt og koster meget Arbeide, hvor- for de ere temmelig kostbare; men de ere ogsaa meget varige og kunne modstaa alle ydre Paavirkninger og bøies sammen paa en- hver Maade uden at lide Skade, idet Mate- rialets store Spændighed bevirker, at de stedse paany antage deres oprindelige Form. Disse