Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Straahatte. 792 Strandløg. Hatte komme imidlertid kun sjelden til Eu- ropa som Handelsvare, hvorimod de efter- gjøres i Mængde saavel i Sydamerika som i Frankrig. England og Tyskland af Bladtræv- ler af forskjellige andre Palmearter, saasom Skjærmpalmen (Corypha inermis), Dverg- palmen ( Chamcerops humilis), Kostepalmen (Thrinax argentea) etc. De finere Sorter af disse Hatte sælges under Navn af Pana- mahatte, og Fabrikanterne drage da stedse Omsorg for ved Presning at give dem den Fold over Pullen, som ofte af Ikkekjendere ansés for at være et Kjendetegn paa de ægte Panamahatte. Indkjøbsprisen for de hos os i Handelen kommende saakaldte Panama- hatte, der mest erholdes fra Tyskland, varie- rer imellem 20 og 40 Kroner pr. Dusin, ime- dens de mere ordinaire, af en meget stivere og mere trælignende Sort i Strimler af for- skiellig Bredde skaarne Palmetrævler helt flettede Hatte, som under Navn af Palme- hatte indføres i Mængde fra Tyskland, hvor de tilvirkes af dertil fra Sydamerika indført Baamateriale, kun betales med 4 à 5 Kroner pr. Dusin. For de af Straafletninger sam- mensyede, saakaldte italienske Straahatte, som ligeledes indføres hertil fra Tyskland, kan Indkjøbsprisen anslaas til 10—30 Kr. pr. Dusin. — Af Grenene af Pile- og Poppel- træer erholdes Materiale til de saakaldte Spaanhatte, idet Vedet høvles til Spaaner, der skæres i Strimler, som flettes sammen, men dog ikke paa samme Maade som Straa, men i lige Ketning som lærredsagtig, kipret og mønstret Væv. Endvidere forekommer i Handelen Sivhatte, som ere helt flettede af forskjellige Græsarter og som undertiden indføres hertil fra China, samt de meget billige Basthatte, som tilvirkes af den under den ydre Bark siddende Bast af Lindetræer etc. og mest komme hertil fra Italien; Ind- kjøbsprisen for disse er kun c. 1 Kr. pr. Dusin. — De saakaldte Rotinhatte, som ere let kjendelige paa deres gule Drap farve, ere flettede af meget fint og tyndt flækket Spanskrør og ere overordentlig lette, uagtet de i Eegelen altid ere dobbelte, saa at de bestaa af et finere Lag udvendig og et gro- vere indvendig. Paa Grund af det fine Ma- teriale ere de vanskelige at behandle med Presning etc., og nogen Fuldendthed i denne Henseende er kun opnaaet i Paris, hvortil de raa Hatte indføres fra Ostindien. Indkjøbs- prisen for Eotinhattene er her 40 à 80 Kro- ner pr. Dusin efter Kvaliteten. Danmark indførte i Aaret 1880 1,643 Stk. Hatte og Huer af saakaldet italiensk Straa eller af flækket andet Straa, 25,819 Pund andre Hatte og Huer, sammensyede af Straa- fletninger, i hvilken Vægt tillige er medtaget Panamahatte, samt 30,917 Pund Straaflet- ninger samt Hatte helt flettede af Straa, Siv, Spaan, Palmetrævler eller Bast. England indførte i 1876 478,480 Pund Straahatte til en Værdi af 91,712 £., hvoraf c. 363,000 Pd. fra Frankrig og 93,000 Pd. fra China. I samme Aar udførtes der fra England 395,220 Dusin Straahatte til en Værdi af 352,228 £., af hvilke Tusinder Du- sin omtrent 133 gik til Frankrig, 122 til Australien, 42 til britisk Nordamerika, 21 til Tyskland, 18 til Holland, 18 til Bel- gien etc. Straalsten s. Hornblende. ^trachino s. Ost. Strainei eller Stramin, Broderegaze, er af 61øbet Bomuldsgarn Nr. 30 i hver Traad, eller af 31øbet Nr. 12—18; til finere Arbei- der har man det ogsaa med Traadene over- spundne med Silke. (Sé ogsaa Canevas og Etamine.) Stramonium s. Pigæble. Stranddild, Strandfennikel eller Ba- cilleurt (Crithmum maritimum) er en ved Kysterne af Middelhavet, Atlanterhavet og det sorte Hav især i Klippespalter voxende Plante med mørkegrønne, lancetformede, tre- delte, kjødfulde Blade, som indeholde en gul Saft og have en svagt krydret, bitter, salt- agtig Smag; de anvendtes tidligere i Medi- cinen imod Underlivssygdomme under Navn af Herba Crithmi eller Sancti Petri, men benyttes nu kun som Salat eller Kapers, idet de før deres Udvikling nedlægges i Eddike med Salt og Peber. I denne Form forsen- des de hyppig fra Frankrig især til de vest- indiske Kolonier, ligesom de ogsaa bruges paa lange Søreiser som et antiskorbutisk Middel. Ogsaa Plantens Frø, Semen Fenni- culi marini, anvendtes tidligere som et urin- og ormdrivende Middel. Strandkaal eller Kløftkaal (Crambe maritima) er en stor og kraftig kaallignende Plante af Korsblomsternes Familie med glatte, kjødfulde Blade og en tyk, grenet Kod. Den findes vildtvoxende ved Middelhavets og At- lanterhavets Kyster og ligeledes i Danmark, hvor den ogsaa undertiden dyrkes i større Haver baade paa Friland og i Drivbede, ime- dens dens Dyrkning er almindelig i England; dens unge Skud spises i bleget Tilstand. Strandlog (Urginia maritima eller JJ. Scilla), T. Meerzweibel, er en ved Mid- delhavets Kyster voxende lilieagtig Plante med hvide eller røde Blomster og en om- vendt ægformig, ofte indtil 4 Pund tung, af skjælagtige, kjødfulde, tæt sammenpakkede Lag bestaaende Løg; de inderste af disse ere grønlig hvide, de mellemste mere rødlige og de yderste brunrøde, tyndere og mere tørre. De indeholde en skarp, slimet Saft og an- vendes i Medicinen; de yderste tynde Skaller ere dog uden Virkning. Man erholder enten de hele Løg i frisk Tilstand, eller de tørrede, ituskaarne, mellemste Løgskjæl fra Triest, Livorno, Marseille etc.; de sidste have en gullig eller grønlig Farve, ere hornagtig gjennemskinnende og beholde længe deres medicinske Kræfter. De friske Løg maa man opbevare i fugtigt Sand, de tørrede Skaller paa et tørt Sted, da de ellers let fordærves. Friske have de en bidende skarp Lugt, tør- rede ere de uden Lugt, men have en mod- bydelig bitter Smag og virke i større Doser vomerende og giftigt, imedens de i mindre