Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Straahatte.
792
Strandløg.
Hatte komme imidlertid kun sjelden til Eu-
ropa som Handelsvare, hvorimod de efter-
gjøres i Mængde saavel i Sydamerika som i
Frankrig. England og Tyskland af Bladtræv-
ler af forskjellige andre Palmearter, saasom
Skjærmpalmen (Corypha inermis), Dverg-
palmen ( Chamcerops humilis), Kostepalmen
(Thrinax argentea) etc. De finere Sorter af
disse Hatte sælges under Navn af Pana-
mahatte, og Fabrikanterne drage da stedse
Omsorg for ved Presning at give dem den
Fold over Pullen, som ofte af Ikkekjendere
ansés for at være et Kjendetegn paa de ægte
Panamahatte. Indkjøbsprisen for de hos os
i Handelen kommende saakaldte Panama-
hatte, der mest erholdes fra Tyskland, varie-
rer imellem 20 og 40 Kroner pr. Dusin, ime-
dens de mere ordinaire, af en meget stivere
og mere trælignende Sort i Strimler af for-
skiellig Bredde skaarne Palmetrævler helt
flettede Hatte, som under Navn af Palme-
hatte indføres i Mængde fra Tyskland, hvor
de tilvirkes af dertil fra Sydamerika indført
Baamateriale, kun betales med 4 à 5 Kroner
pr. Dusin. For de af Straafletninger sam-
mensyede, saakaldte italienske Straahatte,
som ligeledes indføres hertil fra Tyskland,
kan Indkjøbsprisen anslaas til 10—30 Kr. pr.
Dusin. — Af Grenene af Pile- og Poppel-
træer erholdes Materiale til de saakaldte
Spaanhatte, idet Vedet høvles til Spaaner,
der skæres i Strimler, som flettes sammen,
men dog ikke paa samme Maade som Straa,
men i lige Ketning som lærredsagtig, kipret
og mønstret Væv. Endvidere forekommer i
Handelen Sivhatte, som ere helt flettede af
forskjellige Græsarter og som undertiden
indføres hertil fra China, samt de meget
billige Basthatte, som tilvirkes af den under
den ydre Bark siddende Bast af Lindetræer
etc. og mest komme hertil fra Italien; Ind-
kjøbsprisen for disse er kun c. 1 Kr. pr.
Dusin. — De saakaldte Rotinhatte, som ere
let kjendelige paa deres gule Drap farve, ere
flettede af meget fint og tyndt flækket
Spanskrør og ere overordentlig lette, uagtet
de i Eegelen altid ere dobbelte, saa at de
bestaa af et finere Lag udvendig og et gro-
vere indvendig. Paa Grund af det fine Ma-
teriale ere de vanskelige at behandle med
Presning etc., og nogen Fuldendthed i denne
Henseende er kun opnaaet i Paris, hvortil de
raa Hatte indføres fra Ostindien. Indkjøbs-
prisen for Eotinhattene er her 40 à 80 Kro-
ner pr. Dusin efter Kvaliteten.
Danmark indførte i Aaret 1880 1,643 Stk.
Hatte og Huer af saakaldet italiensk Straa
eller af flækket andet Straa, 25,819 Pund
andre Hatte og Huer, sammensyede af Straa-
fletninger, i hvilken Vægt tillige er medtaget
Panamahatte, samt 30,917 Pund Straaflet-
ninger samt Hatte helt flettede af Straa,
Siv, Spaan, Palmetrævler eller Bast.
England indførte i 1876 478,480 Pund
Straahatte til en Værdi af 91,712 £., hvoraf
c. 363,000 Pd. fra Frankrig og 93,000 Pd.
fra China. I samme Aar udførtes der fra
England 395,220 Dusin Straahatte til en
Værdi af 352,228 £., af hvilke Tusinder Du-
sin omtrent 133 gik til Frankrig, 122 til
Australien, 42 til britisk Nordamerika, 21
til Tyskland, 18 til Holland, 18 til Bel-
gien etc.
Straalsten s. Hornblende.
^trachino s. Ost.
Strainei eller Stramin, Broderegaze, er
af 61øbet Bomuldsgarn Nr. 30 i hver Traad,
eller af 31øbet Nr. 12—18; til finere Arbei-
der har man det ogsaa med Traadene over-
spundne med Silke. (Sé ogsaa Canevas og
Etamine.)
Stramonium s. Pigæble.
Stranddild, Strandfennikel eller Ba-
cilleurt (Crithmum maritimum) er en ved
Kysterne af Middelhavet, Atlanterhavet og
det sorte Hav især i Klippespalter voxende
Plante med mørkegrønne, lancetformede, tre-
delte, kjødfulde Blade, som indeholde en gul
Saft og have en svagt krydret, bitter, salt-
agtig Smag; de anvendtes tidligere i Medi-
cinen imod Underlivssygdomme under Navn
af Herba Crithmi eller Sancti Petri, men
benyttes nu kun som Salat eller Kapers, idet
de før deres Udvikling nedlægges i Eddike
med Salt og Peber. I denne Form forsen-
des de hyppig fra Frankrig især til de vest-
indiske Kolonier, ligesom de ogsaa bruges
paa lange Søreiser som et antiskorbutisk
Middel. Ogsaa Plantens Frø, Semen Fenni-
culi marini, anvendtes tidligere som et urin-
og ormdrivende Middel.
Strandkaal eller Kløftkaal (Crambe
maritima) er en stor og kraftig kaallignende
Plante af Korsblomsternes Familie med glatte,
kjødfulde Blade og en tyk, grenet Kod. Den
findes vildtvoxende ved Middelhavets og At-
lanterhavets Kyster og ligeledes i Danmark,
hvor den ogsaa undertiden dyrkes i større
Haver baade paa Friland og i Drivbede, ime-
dens dens Dyrkning er almindelig i England;
dens unge Skud spises i bleget Tilstand.
Strandlog (Urginia maritima eller
JJ. Scilla), T. Meerzweibel, er en ved Mid-
delhavets Kyster voxende lilieagtig Plante
med hvide eller røde Blomster og en om-
vendt ægformig, ofte indtil 4 Pund tung, af
skjælagtige, kjødfulde, tæt sammenpakkede
Lag bestaaende Løg; de inderste af disse ere
grønlig hvide, de mellemste mere rødlige og
de yderste brunrøde, tyndere og mere tørre.
De indeholde en skarp, slimet Saft og an-
vendes i Medicinen; de yderste tynde Skaller
ere dog uden Virkning. Man erholder enten
de hele Løg i frisk Tilstand, eller de tørrede,
ituskaarne, mellemste Løgskjæl fra Triest,
Livorno, Marseille etc.; de sidste have en
gullig eller grønlig Farve, ere hornagtig
gjennemskinnende og beholde længe deres
medicinske Kræfter. De friske Løg maa man
opbevare i fugtigt Sand, de tørrede Skaller
paa et tørt Sted, da de ellers let fordærves.
Friske have de en bidende skarp Lugt, tør-
rede ere de uden Lugt, men have en mod-
bydelig bitter Smag og virke i større Doser
vomerende og giftigt, imedens de i mindre