Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Strandløgeddike. Mængde befordre Nyrernes og Slimhindernes Afsondring. Løget indeholder som virk- somme Stoffer Bitterstoffet Seillitin og en Mor Mængde oxalsur Kalk, fremdeles Scilli- Picrin, Scillitoxin, Scillin og Scillam, og er øn Bestanddel af flere Lægemidler. De friske Løg, Bulbus Scillæ røcens, sælges i Triest efter Stykketal hundredevis, de tørrede, S. siceatus, efter Yægt centnervis. . Strandløgeddilce (Acetum Scillæ) tilberedes ved at lade 1 Del tørrede Strand- løg og 10 Dele ren Eddike macerere i 8 Lage. Den er brun og har den kun ved Syren forandrede modbydelige Løgsmag og virker ligesom disse. Naar man blander den paed den dobbelte Kvantitet Honning og Jüdkoger Massen til Sirups Consistents, er- liolder man Strandløghonning (Oxymel Scillæ), oer anvendes som et mildt Brækmiddel. Strali (I ni <( 1 u rt (Artemisia maritima) er en ved Stranden af Østersøen, ved Eng- lands og Frankrigs Kyster, i Thüringen °. fl. St. forekommende perennerende Urt. Len har Lighed med almindelig Malurt i Udseende, men har finere, hvidfiltede Blade Øg Stengier. Den er officinel i Pharmacopæa panica som Herba Absinthii maritimi og mdeholder Santonin, ætherisk Olie og Bit- terstof. Strass s. Glasfiusser. Streep er den hollandske Millimeter == L,459 d. Linier. Streg benyttes i Mineralogien om Far- Ven af det Pulver, som fremkommer, naar Hian ridser et Mineral med et haardere Le- geme. Dette Pulver har ofte en anden Farve end det tætte Mineral; Jernglans har t. Ex. en sort eller graa Farve, men rød Streg. — L Navigationen betegner »Streg« en Yinkel Paa 11V4 Grad. Streichgarn er den tyske Benævnelse Paa Karteuldgarn (s. Uldgarn). Strenge, de elastiske Traade, som ud- sPændes og da ved at stryges, gribes eller Maas komme i Svingning og frembringe To- Hør, bestaa enten af Metal eller af sarnmen- snoede Tarme. Metalstrenge ere enten af Ltaal eller Messing og af forskiellig Tyk- Lelsé, og til de dybere Toner ere de skrue- lørmig omvundne eller overspundne med en nnere, forsølvet eller uforsølvet Kobber- eller Jerntraad, hvorved de nødes til at svinge langsommere og altsaa til at give en dybere L°ne; til de høiere Octaver anvendes sæd- vanlig Strenge af Staal, til de dybere af Messing. De sidste forfærdigos bedst og Hæsten udelukkende i Nürnberg, som ikke alene forsyner Europa dermed, men ogsaa de andre Verdensdele. Staalstrenge kunde tid- ligere kun erholdes fra England; men i den Hyere Tid forfærdiges de ligesaa gode i Tysk- land og Østerrig, navnlig i Wien, saa at fndiørselen deraf til disse Lande fra England ganske er ophørt. Det er ogsaa lykkedes at Mivirke Strenge af Argentan, som give en 8muk, fuld, rund Tone, der er renere og mere metalklingende end den af Staalstrenge og aldrig dirrer ; de springe heller ikke saa let og ruste aldrig. Staal- og Messingstrenge forsendes opvundne paa smaa Træruller paa 60 Gram, undertiden ogsaa paa dobbelte af 120 Gr. Yægt; til Instrumentmagerne sælges de ogsaa efter Pundevægt. Den Tone, som en Streng giver ved at anslaas, afhænger dels af Længden af den svingende Del af samme, dels af Strengens Styrke og dels af dens Spænding; en smuk og kraftig Tone opnaas kun, naar disse tre Momenter staa i det rette Forhold til hverandre. En Streng lyder bedst, naar den er spændt saa stærkt som muligt, og de stærkeste Strenge ere der- for ogsaa de bedste. Overspindingen af Me- talstrenge forholder sig som om den var uadskilleligt forbunden med disse; naar en Streng overspindes med saamegen Traad. at den kommer til at veie dobbelt saameget som tidligere, vil den under forøvrigt lige Forhold klinge en Octav dybere end som uoverspunden. — Til Tarmstrenge benytter man hovedsagelig kun Tyndtarmene af unge, magre, ikke over 1 Aar gamle Faar eller Lam, undertiden ogsaa af Geder, Kalve, Gemser, Katte, Heste etc., hvilke dog alle, med Undtagelse af de første, kun afgive en meget mangelfuld Yare med Hensyn til Klang og Holdbarhed, hvorfor de i Eegelen kun forarbeides til saadanne Strenge, som ikke ere bestemte til Musikinstrumenter, men til andet Brug, saasom til Drivsnore paa Dreier- bænke og andre Maskiner, til Hattemager- brug, til Pidske etc. De bedste Tarmstrenge til Instrumentbrug erholdt man tidligere stedse fra Italien under Navn af romanske Strenge; de tilvirkes hovedsagelig i Neapel og Verona, men ere ikke saa almindelig ud- bredte som forhen, idet der nu fabrikeres langt flere og fuldkommen saa gode Strenge i Frankrig (Paris, Lyon og Toulon), Øster- rig (Wien og Prag) og Tyskland (Nürnberg, Augsburg, München, Regensburg, Hanau etc.). Efter Tykkelsen kaldes de Discant- Kvint- Kvart- Ters- og Secundstrenge, ligesom de ogsaa benævnes efter de Instrumenter, til hvilke de ere bestemte, saasom Violin- Vio- loncel- Bas- Harpe- Guitar- eller Cither- strenge. Til Discant- og Kvintstrenge bru- ger man kun de mest udsøgte Tarme af en saadan Finhed, at tre kunne snos sammen til en Streng. Udenfor Italien levere kun Fabrikanterne i Lyon tretraadede Strenge, hvortil de smaa Faareracer i nogle Egne af Sydfrankrig afgive Materialet; andre Steder tilvirkes de mest tofcraadede, eller ogsaa klø- ves Tarmene paalangs, og de saaledes frem- komne Strimler benyttes da som hele Tarme. I Italien begynder Slagtningen af Lammene ved Paasketid; men ved denne Tid ere Dy- rene endnu ikke komne paa Græs og desuden temmelig unge, hvorfor de Strenge, som er- holdes af dem, ikke ere gode, men noget ujevne og løse. Fra Juni til September er- holdes den bedste Vare; senere paa Aaret blive Tarmene for grove og kunne kun be- nyttes til de tykkere Strenge. Umiddelbart