Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Strepsikerosuld. 794 Strontian. •efter Slagtningen blive Tarmene først om- hyggeligt rensede for alle Excrementer og Fedtstoffer, hvorpaa de udvaskes med Vand og underkastes en Slags Gjæringsproces ved at lægges i Yand i to Dage, hvorved den ydre og den indre Hinde af Tarmene blød- gjøres, saa at de kunne afskrabes, da det kun er det midterste Lag af Tarmvæggene der benyttes til Strenge. De saaledes ren- sede Tarme henlægges igjen i Vand Natten over, hvorefter de gjentagne Gange behand- les med en i Begyndelsen svag, men hver Gang stærkere alkalisk Lud af Vinbærme eller Potaske, hvorved de stedse blive renere og mere klare og tilsidst saa lette, at de flyde paa Vand. Efter en ny Udvaskning i rent Vand for at fjerne Luden blive Tar- mene derpaa sorterede efter deres Tykkelse og Beskaffenhed, hvorefter de i endnu fug- tig Tilstand blive snoede eller spundne ved Hjælp af et Hjul paa samme Maade som Seilgarn spindes af Rebslageren. De finere Strenge snoes flere hundrede Gange, men med flere Mellemrum, som benyttes til at blege Strengene i et tæt tillukket Svovl- kammer, hvor de i 24 Timer paavirkes af Dampene fra antændt Svovl, for derpaa at undergives en ny Snoning. Efter denne Be- handling, som kan medtage 4—8 Dage, blive Strengene glattede med Børster af Heste- haar, polerede med Glaspulver og tilsidst indgnedne med fin Olivenolie. De fineste Violinstrenge bestaa kun af 2 sammensnoede Tarme, A-Strengene af 8—4 og D-Strengene af 6—8. Til Guitarstrenge benytter man finere Tarme end til Violinstrenge; til Violon- cel indtil 10, til Harpe 22, til Contrabas- kvinter c. 40, og til de tykkeste Contrabas- strenge over 100 Tarme. Den største franske Strengefabrik er Savaresses i Paris, som aar- lig forarbeider Tarmene af c. 800,000 Faar og Lam. De tykkere Strenge til flere In- strumenter ere som oftest overspundne med fin Sølv- eller Messingtraad. De romanske Strenge ere sædvanlig opvundne i Ringe med 8 eller 7 Omgange; de sidste ere af ordi- nair Kvalitet. Af Violinstrenge samles 30 Ringe i et Bundt (ital. Mazzo); 16 saadanne Bundter pakkes i Regelen i en rund Æske og 10 Æsker i en Kiste. Ringene for de i Tyskland tilvirkede Strenge ere sædvanlig S1I2 Meter lange, og 80 Ringe udgjøre et Bundt. Undertiden forekomme Strengene farvede røde eller blaa; men denne Farvning anvendes ikke sjelden kun for at skjule til- stedeværende Feil. — Gode Tarmstrenge maa være klare og gjennemskinnende, lige tykke overalt, elastiske og tø bøielige og ikke for- andre Farve, naar de paasættes; de maa hverken være for fugtige eller for tørre, hvorimod man kan beskytte dem ved at ind- gnide dem med fin Olivenolie. Strepsikerosuld er Navnet paa en lang, grov Faareuld fra Øen Kandia. Stridi, Længdemaal i Tyskland og Øster rig = 1 fr. Millimeter = 0,459 d. Linier. Striegauerjord er gul Okker (s. d.)> Strike, Maal for tørre Varer i England = 16 Gallons = 75,25 d. Potter — 0,52 d. Korntønder. Strike er ogsaa en engelsk Kulvægt = 6 Cwts. = 609,63 d. Pund. 1 Strike Aal er i England 25 Stk. Strikkegarn s. Bomuldsgarn. Strikkepinde ere af Jern- eller Staal- traad, undertiden ogsaa af Messing- eller Sølvtraad; man har dem ogsaa af Staal med blaa anløbne Forsiringer. De forfærdiges al forskjellig Tykkelse mest i Synaalefabrikerne og sælges dels i Bundter (Säzen eller Spie* len) paa 5 Stk. og dels pr. 100 Stk. De engelske ansés for at være de bedste, skjøndt de nu forfærdiges ligesaa gode i de tyske Fabriker; i det daglige Liv kaldes sædvanlig alle Staal-Strikkepinde, som ikke let bøie sig, engelske. Til større Strikkearbeider, navnlig af'Uld, har man ogsaa længere Pinde af tykkere Traad eller af Træ eller Fiske- ben med et rundt Hoved paa den ene Ende. Strikkesilke er tykkere end Sysilke, idet den er tvunden af 3—4 Traade, af hvilke enhver igjen er tvunden af 3, 4 eller flere Raasilketraade. Strontian eller Strontian]ord (Stron- tianum) er Iltet af et eiendommeligt Metal, Strontium, som ved Hjælp af den galvaniske Strøm kan fremstilles i Form af et sølvlig" nende, hammerbart, metallisk Legeme og som i Luften ilter sig lidt efter lidt til Stron- tian, i Vand derimod med Heftighed. Alene er det ikke Gj en stand for Handelen; derimod finde de nedenstaaende Forbindelser af samme med Syrer Anvendelse dels i Chemien og dels til Frembringelse af rød Ild i Fyrvasr- kerisatser. Strontian, kulsurt, Strontianit (Car- bonas stronticus, Strontianum carbonicitwO findes i Naturen tæt eller krystalliseret, af hvid, i det Graa, Gule eller Grønne over- gaaende Farve, eller ogsaa lysegrønt, gj®1* nemskinnende indtil gjennemsigtigt, med Perlemors- eller Glasglans, navnlig ved Stron- tian i det skotske Grevskab Argyle, ligesom ogsaa nogle Steder i Sachsen, Peru etc. Det fremstilles dog oftest kunstigt ved at fælde en Opløsning af Chlorstrontium med kulsur Ammoniak, og det danner da et hvidt Pulver uden Lugt og Smag, som er uopløse- ligt i Vand, men let opløseligt i Syrer med Brusen; det anvendes hovedsagelig til Fyr- værkerisatser. Strontian, salpetersurt (Nitras stron- ticus, Strontianum nitrieum) er et af vand- klare Octaëdre bestaaende, lugtløst, skarp saltagtigt og bittert smagende Salt, som tfi' beredes af kulsurt Strontian eller Svovlstron- tium med Salpetersyre. Det anvendes i Fy1' værkeri til røde Flammer. Ved at gløde det erholder man Ætsstrontian, som har Ligin’) med Ætsbaryt og anvendes i den analytisk6 Chemi. Strontian, saltsurt eller Chlorstron-