Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Strontian. 795 Strudsfjer. Num (Chloretum stronfiami, Strontianum ^uriaticum) tilberedes af Svovlstrontium Gier kulsurt Strontian og Saltsyre og dan- ner sexsidede, farve- og lugtløse Søiler af saltagtig og bitter Smag. Det bliver fugtigt i Luften og er let opløseligt i Alkohol, som da brænder med en purpur- rød Flamme; det anvendes til Fyrværke- Gsatser. Strontian, svovlsurt, eller Cölestin er et Mineral, der forekommer saavel kry- stalliseret, som ogsaa straalet, trævlet, spath- agtigt og tæt; det er gjennemsigtigt indtil gjennemskinnende, glinsende, vandklart, him- JUelblaat, ogsaa gult eller graat; det er uop- løseligt i Yand og Syrer. Det findes hyppig 1 Tyrol, ved Jena, i England og Skotland, Sicilien, Nordamerika etc., og anvendes ho- vedsagelig til Fremstilling af de ovenstaaende ^trontiansalte. Strudsfjer, T. Straussfedern, Fr. Plu- ses d’autruche, E. Ostrich feathers, af den afrikanske Struds (Struthio Camelus) ere de rørost yndede og hyppigst benyttede Pynt- fjer; de hvide vurderes liøiest, de sorte og paa ere af langt ringere Værdi. De smuk- keste ere Vingesvingfjerene af Hannerne; Hunnerne afgive kun faa hvide Fjer, og end- °.gsaa de smukkeste af disse ere altid graa- %e i Spidserne. Halefjerene (Ital. Coda) ere ikke saa fine og bøielige som Yingefjerene ag ere derfor meget billigere. De sorte ere jlygfjerene af Hannerne, de graa dem af Hunnerne; disse sidste blive sædvanlig far- røde sorte, ligesom ogsaa de af Naturen sorte Oer i Regelen farves mørkere. Strudsfjer Udmærke sig fremfor de fleste andre Fugles O er ved deres smagfulde Form, deres Længde, pres smukke Glans og ved den Lethed, hvormed de kunne renses og farves; paa pund af deres Længde, Elasticitet og Styrke kunne de gives mange Bearbeidelser, som pdre Fjer ikke kunne modtage. Da deres perflade er mindre fedtet end andre Fugles per, blive de ikke saa let smudsige og ere pdre modtagelige for Farver. Imedens Skjæg- frø)vierne paa andre Fjer danne Faner, af Hvilke den ene sædvanlig er meget bredere eud den anden, staa de paa Strudsfjerene Uiere isolerede, ere silkebløde og lige lange paa begge Sider, saa at Ribben ligger nøi- Ugtig i Midten af Fjerene. Strudsfjerene ud- røres fra de fleste Havne paa den afrikanske Hyst og ligeledes fra Arabien, de hvide mest ! Bundter paa 18 Stk., som ere pakkede i Aister, de sorte og graa ogsaa i Baller. J'jerene fra Capstaden gaa næsten udeluk- kende til London, de fra Nordamerika til Baris og Marseille, og de fra Ægypten og Arabien til Triest og Livorno; i disse Byer. Give de sorterede efter deres Længde, Bredde, karve og mere eller mindre smukke Ud- sende. Af do hvide har man 4 Sorter: Brima eller Awahni ere de fuldkomneste og kudes paa Undersiden af Yingerne; de have helt igjennem, og navnlig ogsaa i Spidserne, UUe, silkebløde, regelmæssige Skjægtrævler; Seconda, af Oversiden af Yingerne, have ikke fuldt saa smukke Trævler og sædvanlig ikke ganske regelmæssige Spidser; Terza kaldes de yderste Yingefjer, hvis Spidser enten ere afslidte, afskaarne eller beskadigede; Coda ere Halefjerene. De hvide Fjer af Hunnerne vurderes neppe saa høit som de ovennævnte Seconda; 1 Stk. Prima koster omtrent lige- saa meget som 2 Stk. Seconda, 4 Stk. Terza og 10 Stk. Coda. De korte, afstudsede Fjer kaldes Bajochi (Fr. Bailloques), og de simp- leste Udskudsfjer Spadoni. Disse sidste, ligesom ogsaa de sorte, graa og plettede, sælges efter Yægt, sædvanlig i Bundter paa 50 Stk., men de ere ofte omviklede med saa- meget Garn eller Traad, at Bindematerialet kan udgjøre indtil 30 pCt. af Vægten. De hvide Fjer af Hannerne sælges i Regelen efter Stykketal ; førend de komme i Handelen blive de først vaskede, derefter svovlede paa samme Maade som Straahatte, og tilsidst blaanede med en Indigoopløsning. — Den første Rang iblandt de hvide Strudsfjer ind- tage de aleppiske paa Grund af deres smukke Udseende og fordi de ere krusede af Natu- ren ; til disse henregnes ogsaa de, som komme fra Mekka over Ægypten og som omtrent ere ligesaa smukke. De berberiske staa omtrent i samme Pris, da de næsten ere ligesaa fine ; kun falder deres Farve lidt i det Rødlige. Yod ægyptiske eller alexandrinske Fjer for- staar man i Almindelighed alle Strudsfjer af Mellemkvalitet fra den nordlige Kyst af Afrika. De fra Yemen i Arabien, som under- tiden feilagtig benævnes Strudsfjer fra Sene- gal, ere vel udmærket hvide, men deres Skjæg- trævler have ofte Feil og ere for spredte. Fjerene fra det gode Haabs Forbjerg, som komme over England, have en smuk hvid Farve og feilfri Skjægtrævler, men de ere temmelig brede. I Aaret 1860 udførtes der alene fra Cap 2,287 Pd. Strudsfjer til en Værdi af 19,200 i., imedens Udførselen i 1870 var stegen til c. 29,000 Pd., v. 87,201 £. Værdien af Strudsfjer, som udføres fra hele Afrika, anslaas i den nyere Tid til over 16 Millioner Kroner aarlig. — Den amerikanske Struds eller Pampasstrudsen (.Rhea americana), som lever paa Slet- terne i Buenos Ayres og Brasilien, hvor den kaldes Nandu, afgiver mindre værdi- fulde Fjer, som i Handelen sorteres i iangfjerede (long flossy), korifjerede (short flossy) og brune, hvilke sidste stundom feil- agtig benævnes Gribfjer (vultures). — Strud- sens Dunfjer, som voxe imellem de større Fjer, forarbeides i England til en Art Ka- storhatte og ogsaa undertiden til klædeagtige Stoffer. Livorno var tidligere Hovedmarkedspladsen for Strudsfjer i Europa og gjorde Forretnin- ger i denne Artikel til et Beløb af c. 800,000 Kroner aarlig; men efter Dampskibsfartens større Udvikling i de sidste Decennier er London bleven det vigtigste Centrum for denne Handelsbranche, saa at Livornos Om- sætning nu neppe naar Halvdelen af oven- staaende Sum, hvortil dog ogsaa den Om-