Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Strontian.
795
Strudsfjer.
Num (Chloretum stronfiami, Strontianum
^uriaticum) tilberedes af Svovlstrontium
Gier kulsurt Strontian og Saltsyre og dan-
ner sexsidede, farve- og lugtløse Søiler af
saltagtig og bitter Smag. Det bliver
fugtigt i Luften og er let opløseligt i
Alkohol, som da brænder med en purpur-
rød Flamme; det anvendes til Fyrværke-
Gsatser.
Strontian, svovlsurt, eller Cölestin
er et Mineral, der forekommer saavel kry-
stalliseret, som ogsaa straalet, trævlet, spath-
agtigt og tæt; det er gjennemsigtigt indtil
gjennemskinnende, glinsende, vandklart, him-
JUelblaat, ogsaa gult eller graat; det er uop-
løseligt i Yand og Syrer. Det findes hyppig
1 Tyrol, ved Jena, i England og Skotland,
Sicilien, Nordamerika etc., og anvendes ho-
vedsagelig til Fremstilling af de ovenstaaende
^trontiansalte.
Strudsfjer, T. Straussfedern, Fr. Plu-
ses d’autruche, E. Ostrich feathers, af den
afrikanske Struds (Struthio Camelus) ere de
rørost yndede og hyppigst benyttede Pynt-
fjer; de hvide vurderes liøiest, de sorte og
paa ere af langt ringere Værdi. De smuk-
keste ere Vingesvingfjerene af Hannerne;
Hunnerne afgive kun faa hvide Fjer, og end-
°.gsaa de smukkeste af disse ere altid graa-
%e i Spidserne. Halefjerene (Ital. Coda) ere
ikke saa fine og bøielige som Yingefjerene
ag ere derfor meget billigere. De sorte ere
jlygfjerene af Hannerne, de graa dem af
Hunnerne; disse sidste blive sædvanlig far-
røde sorte, ligesom ogsaa de af Naturen sorte
Oer i Regelen farves mørkere. Strudsfjer
Udmærke sig fremfor de fleste andre Fugles
O er ved deres smagfulde Form, deres Længde,
pres smukke Glans og ved den Lethed,
hvormed de kunne renses og farves; paa
pund af deres Længde, Elasticitet og Styrke
kunne de gives mange Bearbeidelser, som
pdre Fjer ikke kunne modtage. Da deres
perflade er mindre fedtet end andre Fugles
per, blive de ikke saa let smudsige og ere
pdre modtagelige for Farver. Imedens Skjæg-
frø)vierne paa andre Fjer danne Faner, af
Hvilke den ene sædvanlig er meget bredere
eud den anden, staa de paa Strudsfjerene
Uiere isolerede, ere silkebløde og lige lange
paa begge Sider, saa at Ribben ligger nøi-
Ugtig i Midten af Fjerene. Strudsfjerene ud-
røres fra de fleste Havne paa den afrikanske
Hyst og ligeledes fra Arabien, de hvide mest
! Bundter paa 18 Stk., som ere pakkede i
Aister, de sorte og graa ogsaa i Baller.
J'jerene fra Capstaden gaa næsten udeluk-
kende til London, de fra Nordamerika til
Baris og Marseille, og de fra Ægypten og
Arabien til Triest og Livorno; i disse Byer.
Give de sorterede efter deres Længde, Bredde,
karve og mere eller mindre smukke Ud-
sende. Af do hvide har man 4 Sorter:
Brima eller Awahni ere de fuldkomneste og
kudes paa Undersiden af Yingerne; de have
helt igjennem, og navnlig ogsaa i Spidserne,
UUe, silkebløde, regelmæssige Skjægtrævler;
Seconda, af Oversiden af Yingerne, have ikke
fuldt saa smukke Trævler og sædvanlig ikke
ganske regelmæssige Spidser; Terza kaldes
de yderste Yingefjer, hvis Spidser enten ere
afslidte, afskaarne eller beskadigede; Coda
ere Halefjerene. De hvide Fjer af Hunnerne
vurderes neppe saa høit som de ovennævnte
Seconda; 1 Stk. Prima koster omtrent lige-
saa meget som 2 Stk. Seconda, 4 Stk. Terza
og 10 Stk. Coda. De korte, afstudsede Fjer
kaldes Bajochi (Fr. Bailloques), og de simp-
leste Udskudsfjer Spadoni. Disse sidste,
ligesom ogsaa de sorte, graa og plettede,
sælges efter Yægt, sædvanlig i Bundter paa
50 Stk., men de ere ofte omviklede med saa-
meget Garn eller Traad, at Bindematerialet
kan udgjøre indtil 30 pCt. af Vægten. De
hvide Fjer af Hannerne sælges i Regelen
efter Stykketal ; førend de komme i Handelen
blive de først vaskede, derefter svovlede paa
samme Maade som Straahatte, og tilsidst
blaanede med en Indigoopløsning. — Den
første Rang iblandt de hvide Strudsfjer ind-
tage de aleppiske paa Grund af deres smukke
Udseende og fordi de ere krusede af Natu-
ren ; til disse henregnes ogsaa de, som komme
fra Mekka over Ægypten og som omtrent ere
ligesaa smukke. De berberiske staa omtrent
i samme Pris, da de næsten ere ligesaa fine ;
kun falder deres Farve lidt i det Rødlige.
Yod ægyptiske eller alexandrinske Fjer for-
staar man i Almindelighed alle Strudsfjer af
Mellemkvalitet fra den nordlige Kyst af
Afrika. De fra Yemen i Arabien, som under-
tiden feilagtig benævnes Strudsfjer fra Sene-
gal, ere vel udmærket hvide, men deres Skjæg-
trævler have ofte Feil og ere for spredte.
Fjerene fra det gode Haabs Forbjerg, som
komme over England, have en smuk hvid
Farve og feilfri Skjægtrævler, men de ere
temmelig brede. I Aaret 1860 udførtes der
alene fra Cap 2,287 Pd. Strudsfjer til en
Værdi af 19,200 i., imedens Udførselen i
1870 var stegen til c. 29,000 Pd., v. 87,201 £.
Værdien af Strudsfjer, som udføres fra
hele Afrika, anslaas i den nyere Tid til
over 16 Millioner Kroner aarlig. — Den
amerikanske Struds eller Pampasstrudsen
(.Rhea americana), som lever paa Slet-
terne i Buenos Ayres og Brasilien, hvor
den kaldes Nandu, afgiver mindre værdi-
fulde Fjer, som i Handelen sorteres i
iangfjerede (long flossy), korifjerede (short
flossy) og brune, hvilke sidste stundom feil-
agtig benævnes Gribfjer (vultures). — Strud-
sens Dunfjer, som voxe imellem de større
Fjer, forarbeides i England til en Art Ka-
storhatte og ogsaa undertiden til klædeagtige
Stoffer.
Livorno var tidligere Hovedmarkedspladsen
for Strudsfjer i Europa og gjorde Forretnin-
ger i denne Artikel til et Beløb af c. 800,000
Kroner aarlig; men efter Dampskibsfartens
større Udvikling i de sidste Decennier er
London bleven det vigtigste Centrum for
denne Handelsbranche, saa at Livornos Om-
sætning nu neppe naar Halvdelen af oven-
staaende Sum, hvortil dog ogsaa den Om-