Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 Strudsfjer. stændighed har bidraget, at Strudsfjer nu ikke staa i saa høi Pris som tidligere. Om- trent syv Ottendedele af alle de Strudsfjer, som indføres til Livorno, komme fra Ægyp- ten, Eestcn fra Tripolis og Aleppo. I Eng- land ansés Fjerene fra det gode Haabs For- bjerg som de mest værdifulde, hovedsagelig paa Grund af deres smukke hvide Farve. Sorte Fjer komme mest fra Magadore og " o, i mindre Mængde ogsaa fra Cap. Værdien af de raa, uforarbeidede Strudsfjer, som aarlig forbruges i England, anslaas til over 30,000 £., hvoraf omtrent Halvdelen ind- føres fra Cap, 1li fra Mogadore og 1I4 fra Ægypten og Aleppo over Frankrig. Prisen for de bedste hvide Fjer varierer fra 15 til 30 £. pr. Pund, og for hvide af alle Kvali- teter blandede sammen fra 10 til 17 £. pr. Pd.; de sorte betales med 1 til 5 £. pr. Pd. Strudsfjer ere de værdifuldeste af alle Fjer med Undtagelse af Marabufjer (s. d.), som have en Værdi af 1—5 £. pr. Unze (à 28 fr. Gram). England indførte i 1867 18,957 Pd. hvide Strudsfjer til en Værdi af 73,519 £. og 32,462 Pd. sorte værd 62,645 £. I samme Aar udførtes der fra England 2,247 Pd. hvide og 2,069 Pd. sorte Strudsfjer. I den sidste Snes Aar har Strudsavlen naaet en betydelig Udvikling i Afrika, og man har ved det gode Haabs Forbjerg be- gyndt efter en stor Maalestok at gjøre Strud- sen til Husdyr, og disse Forsøg ere fuld- stændig lykkedes. Der findes nu i denne Coloni omtrent 40,000 Strudse, som opdræt- tes i Bøndergaarde, og hvis Fjer i stor Mængde udføres til Europa. De tamme Strud- ses Fjer kunne i Kvalitet fuldkommen maale sig med do vildes; de største og smukkeste Fjer, hvoraf der findes 24 paa hver Han- fugls Vinger, vurderes til 25 à 30 £. pr. Pd. (90 à 100 Stykker), og Plukningen foregaar 2 Gange om Aaret. I de senere Aar er der ligeledes anlagt omfangsrige Kolonier for Strudsavl i Sydamerika, navnlig i Argentina, Paraguay og Chili, ligesom ogsaa i flere større Byer i Europa, saasom i Paris, Mar- seille, Florents, Madrid etc.; de europæiske Strudsfjer kunne imidlertid langtfra maale sig med de afrikanske, idet de ere mere dunede og næsten ligne Svanefjer. — Ogsaa i Australien er der anstillet Forsøg med Strudsavl, som har givet meget gode Resul- tater, navnlig i Colonien Victoria. Hver Struds lægger i Gjennemsnit 20—25 Æg om Aaret, og Udrugningen foregaar sædvanlig i Juni Maaned enten ad naturlig Vei eller ved Kunst. Naar Ungerne, som Opdrætterne maa hjælpe med at sønderbrydo Skallen, komme ud af Æggene, ere de saa store som en lille Kylling og af askegraa Farve. Indsam- lingen af Fjerene begynder det første Aar; Colonisterne i Victoria afskære dem med en smal Kniv, skjøndt Udrykningen af Mange ansés for at være mere fordelagtig. Indsam- lingen foregaar to Gange om Aaret og ind- bringer c. 250 Kroner for en Han og 108 Kiv' for en Hun. Stamfugleno til denne Strudsavl indføres fra Afrika; thi den saa- 796 Strøblaat. kaldte »nyhollandske Struds«, Emuen, en Arf Kasuar, har ingen Pyntfjer. Anlægsomkost- ningerne for en Strudsgaard udgjøre, naar Driften for de første to Aar medregnes, for 100 Strudse c. 20,000 Kroner; men under nogenlunde heldige Forhold kan den aarlig6 Indtægt heraf anslaas til c. 9,000 Kroner. S i ry er den norske Benævnelse for Blaar (s. d.). Stry cimili (Strychninum) er et Alka- loid, som fortrinsvis findes i Rævekager eller Bræknødder (s. d.) og i Ignatiusbønner, samt i mindre Mængde ogsaa i Colubrintræ og flere andre Strychnosarter, hvor det fore- kommer sammen med Brucin og Igasurin. Man pulveriserer Bræknødderne, udluder Pul- veret med kogende Vand, inddamper Opløs' ningen til Sirups Consistcnts og blander den med Kalkhydrat. Bundfaldet, som indeholder Strychnin og Brucin. udkoges med Alkohol, og Opløsningen fordampes, hvorved Strych- nin først udkrystalliserer i smaa farveløse, firsidede, tilspidsede Prismer, som ere uden Lugt, men have en overordentlig bitter Smag, og som næsten ere uopløselige i Vand og Æther, men letopløselige i Benzol, Chloroform og kogende, vandholdig Alkohol. Det er en af de stærkeste vegetabilske Gifte; allerede meget smaa Mængder ere tilstrækkelige til at fremkalde heftige tetaniske Krampetil- fælde, og nogle faa Centigram dræbe Menne- sker under Anfald af Stivkrampe; som Mod- gift benytter man stærke Afkog af Thé og Kaffe, Galæbler, Chloralhydrat etc. I meget smaa Doser anvendes det dog i Medicinen imod Nervelamhed etc. Aled Syrer forbinder det sig til krystalliserbaro Salte, som med Hensyn til giftige Virkninger ikke staa til- bage for det rene Strychnin. I Medicinen anvendes navnlig det salpetersure og det eddikesure; det første af disse Salte kry- stalliserer af en varmt tilberedt Opløsning af Basen i fortyndet Salpetersyre i silkeglim sende, farveløse Naale, som ere letopløselig6 i varm Vinaand og kogende Vand, Uingtop' løselige i koldt Vand og kold Vinaand. Alan er istand til at paavise Strychnin i yderst ringe Mængde, idet man tilsætter noget chromsurt Kali og derpaa lidt concentrerei Svovlsyre; der fremkommer da en smuk vio- let Farve, som lidt efter lidt gaar over til Rødt. Ved Blyo verilte og concentreret Svovl- syre, som indeholder et Spor af Salpeter- syre, viser der sig en intensiv mørkeblå» Farve, som senere gaar over i det Violet' røde. Stryclmos nnx vomica s. Bræk' nødder. Strygelak som paastryges Trægjenstande, — — . skærerarbeide, med on blød Pensel for a givo dem Glans, i Modsætning til Politnb som paaførea ved Gnidning med Klude som ved simpel Indtørring fremviser en Overflade. Strøblaat s. Smalte. kaldes en Harpixopløsning’ frægjenstande, især Bille“'