Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sukker. Strøglans. 797 ^trwghuis s. Glans. h ^tramling eller Strømming kaldes i ,.efig en mindre og mere mager Varietet g de sædvanlige Sild; den fanges i Øster- Øen og i Mængde ved de norlandske og Kyster, hvorfra den kommer i Hande- Jj!1 saltet og pakket i kronede Halvtønder ler Fjerdinger. Undertiden nedlægges den Å®aa med Salt og Kryderier ligesom Sar- ger og forsendes i smaa Fustager, især ,ra Reval under Navn af »Külloströmlinge«; har et finere og blødere Kjød end de Mindelige Sild. ^ti'øsinper s. Tricotage. Strøpulver s. Hexemél. .^trøsand ei' som oftest fint, ved Sigt- ÏUllg og Udvaskning fra Støv renset Kvarts- 8aad, der dels graves ud af Jorden som Sand dels erholdes ved Knusning af Sandstens- dokker. Farvet Strøsand er forskjellige Pulveriserede Stenarter med eller uden Glim- jUerblade eller blandet med Messingfilspaan ; hgeledes benyttes hertil pulveriseret farvet jds, især Smalteglas. Ogsaa fint raspede hpäaner af Elfenben, Ben etc. bruges under- hden som Strøsand. Stykfad, T. Stückfass, kaldes i Rhin- eSüene store Vinfustager af forskjellig Stør- relse; i Mainz er et Stykfad = 1,052% d. hotter, i Frankfurt am Main 1,187%, i Hes- Sen-Darmstadt og Baden 1,242 d. Potter. Styracin, Styrax, Styrol s. Storax. Styron s. Canélalkohol. Stor, den almindelige {AccÅpenser Sturio), *• Stör, Fr. Esturgeon, E. Sturgeon, er en a alle europæiske Have, navnlig i Nord- og Ostersøen hyppig forekommende Fisk, som s*dvanlig bliver 2—2 % Meter, men under- ben indtil 6 Meter lang, og som om For- uret gaar fra Havet langt op i Floderne for at lege. Den er af graablaa Farve, har et Pansret Hoved, som foran danner en henved j*0 Ctm. lang Snabel, under hvilken den hile, tandløso Mund har sin Plads, og langs- med Kroppen har den 5 Rækker enkelte, hornagtige Skjolde, et henad Ryggen og to Paa hver Side. Den fanges i Elben ligesom ugsaa i flere andre tyske og russiske Floder, hovedsagelig for dens Rogns Skyld, som ur rigelig og som tilberedes til Caviar (s. £•). Man benytter ogsaa dens Svømmeblære hl Husblas og dens velsmagende Kjød spi- ses og forsendes saavel frisk som nedsaltet °g marineret. Sliber s. Kork. SnbcMoretum bisnmtliiciim s. Vismuth. Subnitras bfsmutJticiiM s. Vis- imith. Sublimat s. Kviksølvsublimat. Succade s. Citronat. Succinum s. Rav. Suecus er den latinske Benævnelse paa Saft. — S. Acaciæ s. Acaciesaft. — S. Acaciæ germanicæ inspissatus s. Slaaentorn. — S. Citri s. Citronsaft. — S. Hypocistidis s. Hy- pocistensaft. — S. Juniper! s. Enebærmost. — S. Kermes s. Kermes. — S. Liqviritiæ s. Lakritssaft. — S. Sambuci s. Hyld. — S. viridis s. Saftgrønt. Sukker (Saccharum), T. Zucker, Fr. Sucre, E. Sugar, kaldes med et Fællesnavn en Klasse sødtsmagende Legemer, som hen- høre til Rækken af de organiske Forbindel- ser, som man sædvanlig kalder Kulhydrater; de indeholde Kulstof, Brint og Ilt, de tvende sidste i det samme Forhold, hvori de inde- holdes i Vand. De forskjellige Sukkerarter inddeles i to Hovedgrupper, nemlig: 1) Druesukkergruppen med Druesukker (s. d.) eller Glucose, Frugtsukker eller Levulose, Lactose, Sorbin og Inosit; og 2) Raasuk- kergruppen med Raasukker, Melkesukker, Mycose, Melitose etc. Alle disse Sukkerarter have den Egenskab tilfælles, at de dels di- recte og dels indirecte kunne bringes til at gjære og de afgive da som Product af Gjæ- ringen Alkohol og Kulsyre (s. Brændevin). Druesukkergruppen vil findes nøiere beskre- ven under Artiklen »Druesukker« ; af de til den anden Gruppe henhørende Arter er det, som bekjendt, kun Rorsukker og Roe- sukker, der udgjøre den i Handelen under Navn af »Sukker« forekommende Vare. Allerede i Oldtiden kjendte man forskjel- lige Sukkerarter, saaledes det Sukker, som blev udvundet af Honning og flere søde Frugter. I Ostindien og China var ogsaa Rørsukkeret kjendt langt tilbage i Tiden, og herfra udbredte det sig efterhaanden til det vestlige Asien, Afrika og det sydlige Europa. Ved Korstogene kom Sukkerrøret til Ægyp- ten, Cypern, Candia, Grækenland og Sicilien, hvor det allerede i Aaret 1148 dyrkedes i Mængde. Herfra forplantede Portugiserne det 1419 til Madeira og Porto-Santo, hvorfra det senere bragtes til de canariske Øer, Brasilien, Spanien, Portugal og Provence. Englænderne begyndte 1643 at dyrke Suk- kerrøret paa Barbadoes, deres ældste Besid- delse i Vestindien, imedens der allerede i Aaret 1518 fandtes 20 Rørsukkerfabriker paa St. Domingo eller Haiti, som vare anlagte af Spanierne. Sukker fra St. Domingo ud- gjorde i en lang Tidsperiode Hovedmængden af det europæiske Forbrug; men det stod endnu i Slutningen af det 17de Aarhundrede i en saa høi Pris, at det i Europa kun brug- tes af den mere velhavende Del af Befolk- ningen. Først efterat Sukkerrørsdyrkningen var tiltagen stærkt i Amerika i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, samtidig med at Nydelsen af The og Kaffe var bleven mere almindelig, blev der indført Sukker til Europa i større Mængde, saa at det ogsaa snart blev tilgængeligt for de mere ubemid- lede Klasser. I lang Tid vedblev Rørsukker at være den eneste benyttede Sukkerart, om- endskjøndt her i Europa Glauber allerede tidlig havde henledet Opmærksomheden paa