Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Sukker.
799
Sukker.
andet sukkerholdigt Affald, og de udpressede
Hør tørres og benyttes som Brændsel under
Navn af Bagasse.
Den ovenfor beskrevne Fremgangsmaade
benyttes almindeligt paa de vestindiske Øer,
men lader meget tilbage at ønske, da man
derved kun vinder c. 55 af de 90 pCt. Saft,
som Børet indeholder, og foruden 3 à 4 Pd.
Melasse kun faar 5 Pd. Sukker af 100 Pd.
Hør, som i Virkeligheden indeholde 16 Pd.
Sukker. Flere Steder har man vel indført
Forbedringer ved at anvende bedre Presser,
Kogning ved Damp og Maskiner til Fjernelse
af Melassen; men en gjennemgaaende Forbe-
dring i den hele Fabrikation er dog først ble-
ven mulig ved Oprettelsen af Centralfakto-
rier eller Centralsukkerkogerier efter fransk
Mønster, som paa Grund af deres store Pro-
duktion kunne indføre en more rationel Drift,
saa at Udbyttet bliver større af Sukkerrørene
°g disse altsaa ogsaa kunne betales de en-
kelte Leverandeurer med høiere Priser. Ved
Anvendelsen af kraftigere Presser vindes
nemlig 70 istedetfor 55 pCt. Saft, og
Udbyttet af Sukker bliver 7 à 8 Pd. istedet-
for 5, ligesom ogsaa Mængden af Melassen
bliver større og Sukkeret renere.
I de franske Kolonier skiller man Sukke-
ret fra Melassen ved at fylde det i tragt-
dannede Lerforme, som ere forsynede med
et Hul i Spidsen, og bedække Overfladen af
Sukkeret med fugtigt Lér, hvorfra Vandet
da siver igjennem Sukkeret, opløser den deri
endnu indeholdte Melasse og flyder bort
igjennem Aabningen forneden. Sukkeret
danner da en gulagtig, temmelig fast sam-
menholdende Masse, som kaldes Cassonade,
Lumpensukker eller terreret Sukker. Man
forsender undertiden de hele paa denne Maade
formede Toppe, men sædvaulig deles de saa-
Kdes, at der sondres imellem den Del, som
findes nærmest under Lerdækket og som har
mi graalighvid Farve, den midterste hvideste
Del og dernæst Spidsen, som endnu inde-
holder endel Melasse og andre Urenligheder
°g som derfor er brunlig og noget fugtig;
man faar paa denne Maade den hvide, gule
°g brune Cassonade. Det hvide formes un-
dertiden i Kager, som indsvøbes i blaat Pa-
Pir og kommer i Handelen under Navn af
Sucre tapé; det graaligkvide kaldes Sucre
terré, og det gullige eller brunlige af Spid-
serne Têtes. — I de engelske, hollandske og
spanske Kolonier fremstilles Moscovade ved
gj en tagen Rensning mere tørt, krystallinsk
°g hvidt, hvorved der fremkommer flere Sor-
ter efter Farven, Lugten og Smagen; dog
bar ogsaa allerede Klimaet, Jordbunden og
den mere eller mindre omhyggelige Frem-
gangsmaade ved Høsten, Udpresningen og
Kogningen en væsentlig Indflydelse derpaa.
Man sorterer i disse Kolonier Raasukkeret
som hvid, graa, blond, gul eller brun Mas-
covade, og hver af disse Sorter igjen som
fin, middel og ordinair eller Prima- Secunda-
°g Tertiavare. Raasukkerets Kvalitet og
Fris bestemmes foruden ved Farven hoved-
sagelig ved dets Tørhed og ved Størrelsen
og Haardheden eller Skarpheden af do smaa
Korn, hvoraf det bestaar.
En stor Del af Kolonialsukkeret gaar over
i det directe Forbrug, men det meste bliver
dog renset eller raffineret i Sukkerraffina-
derierne i Europa, Nordamerika etc., hvormed
Hensigten er dels at fjerne de deri inde-
holdte fremmede Stoffer, hvorved det ogsaa
faar en lysere Farve, og dels ved Krystalli-
sation at give det Form af det velbekjendte
Topsukker eller Raffinade. Fremgangsmaa-
den derved er noget forskjellig og er i den
nyere Tid bleven mere og mere fuldkommen-
gjort. I Regelen presses Sukkeret først
igjennem en Sigte for at fordele alle Klum-
perne, livorpaa det bliver opløst i den saa-
kaldte Smeltepande i c. 30 pCt. Vand; her-
fra kommer Raasukkeropløsningen i en anden
Kobberpande med dobbelt Bund, Lutterpan-
den, hvor den klares ved Tilsætning af 3—4
pCt. Benkul og 1/2—2 pCt. Oxeblod. Op-
løsningen opvarmes nu indtil den bobler
stærkt, hvorved Blodets Æghvide løber sam-
men, optager alle de urene Dele og altsaa
forhindrer, at de senere gaa igjennem Fil-
trene. Den sammenløbne Masse udskiller
sig tilligemed Kulpulveret paa Overfladen
som et tykt, sammenhængende Skum, og man
lader da den klarede Vædske løbe igjennem
flere Kulfiltre og tilsidst igjennem Benkul.
Derpaa bringer man den i Vacuumpanden,
hvor det luftfortyndede Rum tilveiebringes
ved Luftpumper og Indsprøitninger med koldt
Tand, og her indkoges Saften saalænge, ind-
til den viser 42—43 0 B. eller indeholder om-
trent 10—12pCt. Vand. Nu fyldes den grød-
agtige Masse i Pander, Kolere, hvor den op-
varmes til c. 80° C., og saasnart som der
danner sig Krystaller paa Væggene af disse,
omrøres den godt med store Træskovle for
hurtigst muligt at bevirke Dannelsen af en
tyktflydende Krystalmasse, som derpaa i fug-
tig Tilstand fyldes i Sukkertopforme af Jern,
der staa med den spidse Ende nedad i flere
Rækker tæt ved Siden af hverandre. Dette
Arbeide udføres i Fyldestuen, hvor Varme-
graden holdes paa c. 30° C., og her henstaa
Formene i 12—16 Timer, hvorefter de brin-
ges op paa de saakaldte Sukkerlofter, lave,
mindre stærkt opvarmede Rum, der findes i
flere Etager over hverandre. Ved den sted-
fundne Afkøling har den i Varmen mættede
Sukkeropløsning dels afsat Sukker paa de
allerede dannede Krystaller og dels dannet
nye Krystaller, der sammenbinde de andre
til en sammenhængende Masse, hvis Porer
ere fyldte af den tilbageværende Sukkerop-
løsning. Denne, den »grønne« eller »udæk-
kede« Sirup, lader man afdryppe paa Lof-
terne, hvor Formene staa i tilsvarende Huller
i Laaget paa en Kasse med skraatliggende
Bund; i denne løber Sirupen ned, naar man
tager Proppen ud af et tilsvarende Hul i
Formens Spids, og den ledes da hen til en
særskilt Beholder. Den grønne Sirup, som
ikke frivillig vil løbe fra, fortrænger man
ved i Formen paa Overfladen af »Brødet«,,