Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sukker. 799 Sukker. andet sukkerholdigt Affald, og de udpressede Hør tørres og benyttes som Brændsel under Navn af Bagasse. Den ovenfor beskrevne Fremgangsmaade benyttes almindeligt paa de vestindiske Øer, men lader meget tilbage at ønske, da man derved kun vinder c. 55 af de 90 pCt. Saft, som Børet indeholder, og foruden 3 à 4 Pd. Melasse kun faar 5 Pd. Sukker af 100 Pd. Hør, som i Virkeligheden indeholde 16 Pd. Sukker. Flere Steder har man vel indført Forbedringer ved at anvende bedre Presser, Kogning ved Damp og Maskiner til Fjernelse af Melassen; men en gjennemgaaende Forbe- dring i den hele Fabrikation er dog først ble- ven mulig ved Oprettelsen af Centralfakto- rier eller Centralsukkerkogerier efter fransk Mønster, som paa Grund af deres store Pro- duktion kunne indføre en more rationel Drift, saa at Udbyttet bliver større af Sukkerrørene °g disse altsaa ogsaa kunne betales de en- kelte Leverandeurer med høiere Priser. Ved Anvendelsen af kraftigere Presser vindes nemlig 70 istedetfor 55 pCt. Saft, og Udbyttet af Sukker bliver 7 à 8 Pd. istedet- for 5, ligesom ogsaa Mængden af Melassen bliver større og Sukkeret renere. I de franske Kolonier skiller man Sukke- ret fra Melassen ved at fylde det i tragt- dannede Lerforme, som ere forsynede med et Hul i Spidsen, og bedække Overfladen af Sukkeret med fugtigt Lér, hvorfra Vandet da siver igjennem Sukkeret, opløser den deri endnu indeholdte Melasse og flyder bort igjennem Aabningen forneden. Sukkeret danner da en gulagtig, temmelig fast sam- menholdende Masse, som kaldes Cassonade, Lumpensukker eller terreret Sukker. Man forsender undertiden de hele paa denne Maade formede Toppe, men sædvaulig deles de saa- Kdes, at der sondres imellem den Del, som findes nærmest under Lerdækket og som har mi graalighvid Farve, den midterste hvideste Del og dernæst Spidsen, som endnu inde- holder endel Melasse og andre Urenligheder °g som derfor er brunlig og noget fugtig; man faar paa denne Maade den hvide, gule °g brune Cassonade. Det hvide formes un- dertiden i Kager, som indsvøbes i blaat Pa- Pir og kommer i Handelen under Navn af Sucre tapé; det graaligkvide kaldes Sucre terré, og det gullige eller brunlige af Spid- serne Têtes. — I de engelske, hollandske og spanske Kolonier fremstilles Moscovade ved gj en tagen Rensning mere tørt, krystallinsk °g hvidt, hvorved der fremkommer flere Sor- ter efter Farven, Lugten og Smagen; dog bar ogsaa allerede Klimaet, Jordbunden og den mere eller mindre omhyggelige Frem- gangsmaade ved Høsten, Udpresningen og Kogningen en væsentlig Indflydelse derpaa. Man sorterer i disse Kolonier Raasukkeret som hvid, graa, blond, gul eller brun Mas- covade, og hver af disse Sorter igjen som fin, middel og ordinair eller Prima- Secunda- °g Tertiavare. Raasukkerets Kvalitet og Fris bestemmes foruden ved Farven hoved- sagelig ved dets Tørhed og ved Størrelsen og Haardheden eller Skarpheden af do smaa Korn, hvoraf det bestaar. En stor Del af Kolonialsukkeret gaar over i det directe Forbrug, men det meste bliver dog renset eller raffineret i Sukkerraffina- derierne i Europa, Nordamerika etc., hvormed Hensigten er dels at fjerne de deri inde- holdte fremmede Stoffer, hvorved det ogsaa faar en lysere Farve, og dels ved Krystalli- sation at give det Form af det velbekjendte Topsukker eller Raffinade. Fremgangsmaa- den derved er noget forskjellig og er i den nyere Tid bleven mere og mere fuldkommen- gjort. I Regelen presses Sukkeret først igjennem en Sigte for at fordele alle Klum- perne, livorpaa det bliver opløst i den saa- kaldte Smeltepande i c. 30 pCt. Vand; her- fra kommer Raasukkeropløsningen i en anden Kobberpande med dobbelt Bund, Lutterpan- den, hvor den klares ved Tilsætning af 3—4 pCt. Benkul og 1/2—2 pCt. Oxeblod. Op- løsningen opvarmes nu indtil den bobler stærkt, hvorved Blodets Æghvide løber sam- men, optager alle de urene Dele og altsaa forhindrer, at de senere gaa igjennem Fil- trene. Den sammenløbne Masse udskiller sig tilligemed Kulpulveret paa Overfladen som et tykt, sammenhængende Skum, og man lader da den klarede Vædske løbe igjennem flere Kulfiltre og tilsidst igjennem Benkul. Derpaa bringer man den i Vacuumpanden, hvor det luftfortyndede Rum tilveiebringes ved Luftpumper og Indsprøitninger med koldt Tand, og her indkoges Saften saalænge, ind- til den viser 42—43 0 B. eller indeholder om- trent 10—12pCt. Vand. Nu fyldes den grød- agtige Masse i Pander, Kolere, hvor den op- varmes til c. 80° C., og saasnart som der danner sig Krystaller paa Væggene af disse, omrøres den godt med store Træskovle for hurtigst muligt at bevirke Dannelsen af en tyktflydende Krystalmasse, som derpaa i fug- tig Tilstand fyldes i Sukkertopforme af Jern, der staa med den spidse Ende nedad i flere Rækker tæt ved Siden af hverandre. Dette Arbeide udføres i Fyldestuen, hvor Varme- graden holdes paa c. 30° C., og her henstaa Formene i 12—16 Timer, hvorefter de brin- ges op paa de saakaldte Sukkerlofter, lave, mindre stærkt opvarmede Rum, der findes i flere Etager over hverandre. Ved den sted- fundne Afkøling har den i Varmen mættede Sukkeropløsning dels afsat Sukker paa de allerede dannede Krystaller og dels dannet nye Krystaller, der sammenbinde de andre til en sammenhængende Masse, hvis Porer ere fyldte af den tilbageværende Sukkerop- løsning. Denne, den »grønne« eller »udæk- kede« Sirup, lader man afdryppe paa Lof- terne, hvor Formene staa i tilsvarende Huller i Laaget paa en Kasse med skraatliggende Bund; i denne løber Sirupen ned, naar man tager Proppen ud af et tilsvarende Hul i Formens Spids, og den ledes da hen til en særskilt Beholder. Den grønne Sirup, som ikke frivillig vil løbe fra, fortrænger man ved i Formen paa Overfladen af »Brødet«,,