Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sukker. 800 Sukker. som Sukkermassen kaldes, at hælde en mæt- tet Sukkeropløsning, som er renere end Si- rupen; den vil efterhaanden sive ned og drive den grønne Simp foran sig ud af For- mens nederste Spids, hvilken Behandling, som kaldes Dækning, gjentages meden endnu renere Sukkeropløsning, indtil Sukkeret er ganske hvidt. Den Saft, som tilsidst holder sig i Sukkertoppen, suges bort ved en Luft- pumpe eller Sugepumpe, hvorved den ydre Luft suges ned igjennem Sukkertoppen og driver Opløsningen ud igjennem Spidsen. Efter Sugningen er Spidsen af Brødet endnu noget fugtig, og det vendes derfor om for at Fugtigheden kan blive fordelt i hele Massen, hvorefter Sukkertoppene hensættes i Tørrestuer, som opvarmes ved Damp, i de første Dage til 250 og senere til c. 500 C. Ved at henstaa der i henved otte Dage blive de fuldstændig tørre og klingende, hvorefter Spidsen og Bunden afdreies, og efter en langsom Afkøling ere de da færdige til at pakkes i Papir og forsendes. Til Raffineringen medgaar lang Tid, om- trent 8 Uger, og deraf omtrent et Døgn til de første Arbeider, Kogningen iberegnet, saa at Sukkerets Behandling i Formene og Tør- ringen af Toppene tager den overveiende Del af Tiden. Derved fordyres selvfølgelig Fabrikationen betydeligt, og hertil kommer endnu, at man samtidig faar endel halvtfær- dige Producter, deis grøn Sirup og dels de Sukkeropløsninger, som have været benyttede til Dækningen, og af disse Opløsninger gjen- benyttes kun en Del, imedens Resten maa oparbeides paany. En svag gullig Farve hos Sukkeret søges ofte dækket ved en Tilsæt- ning af Ultramarin før Krystalliseringen ; til 1,000 Centner Sukker benytter man omtrent 2V9 Pund Ultramarin. En saadan ringe Til- sætning af Ultramarin er vel ganske uskade- lig for Sukkerets Vedkommende, men de af dette sidste tilberedte Siruper, Limonader, Frugtgeléer etc. faa dog let en ubehagelig Lugt af Svovlbrint. Tilsætningen lader sig let paavise, idet der ved at opløse Sukkeret afsætter sig et blaat Pulver paa Bunden, og ved at behandle dette med lidt Saltsyre, ud- vikler der sig Svovlbrintluft. Det ved den første Krystallisering erholdte Sukker kaldes Raffinade, hvoraf der haves fin, middelfin og ordinair. Naar Sukkeret er mindre omhyggeligt renset og derfor ikke ganske hvidt, haardt og fint, kaldes det Me- lis, hvoraf der igjen gives flere Kvaliteter; det fremstilles dels directe af Raasukker og dels af don Sirup, som er løben ud af For- mene ved den første Raffinering og som endnu indeholder mange krystallinske Dele, hvorfor den atter indkoges. Paa samme Maade udvinder man af Sirupen fra Melis et tredie Product, som kaldes Lumpensukker og som især kommer fra England, dels i store, indtil 25 Pd. tunge, i Papir indpak- kede Toppe og dels i mindre uregelmæssige Stykker, der som oftest gnides itu paa Trans- porten og sælges som stødt Lumpen eller stødt Melis. Det bliver dels raffineret paany og forarbeidet til finere Sorter, og dels be- nyttet i Husholdningen, af Conditore etc. Den ved Tilberedningen af Lumpensukkeret af Formene udløbende Sirup bliver endnu engang indkogt og giver da en Sort løst, af enkelte Krystalkorn bestaaende, mere eller mindre brunligt Sukker, som kaldes Farin- Bastard- eller Puddersukker. Efter at være indkogt, fyldes det i store Forme, som rumme c. 150 Pd., og dækkes med Lér eller med en Sukkeropløsning, for at den sidste Sirup kan løbe fra; det Sukker, som findes nærmest Dæklaget, vil davære temmelig lyst, imedens det midt i Formen er stærkt gult og det i Spidsen brunt og fugtigt af den deri endnu indeholdte Sirup. Disse 3 Sorter skilles da fra hverandre og give det hvide, det gule og det brune Farinsukker. Den mørkebrune, tyktflydende Vædske, som løber fra og som ikke kan bringes til at udkrystallisere mere Sukker, bringes i Handelen under Navn af Sirup (s. d.). — Candissukker, det velbe- kjendte storkrystalliserede Sukker, tilberedes ligeledes ved Raffinering. For at fremkalde Dannelsen af store Krystaller indkoger mau ikke Sukkeropløsningen saa stærkt i Vacuum- apparatet, saaledes at der ialfald ikke ud- skilles Krystaller ; man opvarmer den derefter langt stærkere, omtrent til 115° C. og lader den afkøles meget langsomt i Formene eller Candispotterne. Disse, der ere dannede som en meget aaben Kegle med afskaaron Spids, ere af Kobber og gjennemtrukne med paral- lele Traade, der ere befæstede i tilsvarende Huller i Formen derved, at denne udvendig er overklistret med Papir. Disse Forme fyl' des med den hede Sukkeropløsning og hen- stilles dereftor i Varmestuer, hvor Tempera- turen i Begyndelsen holdes paa c. 60° C.j her henstaa de roligt i henved 10 Dage, 1 hvilken Tid Varmegraden daler jevnt til c. 35° C. I denne Tid have store, regelmæs- sige Krystaller afsat sig paa Traadene, Krp stalskorper bedække Formenes Sider, og en tyndere Hinde har dannet sig paa Over- fladen. Formene tages da ud, Hinden slaas itu, og Sirupen, som fylder alle Mellemrum- mene imellem Krystallerne, styrtes ud. Kry- stallerne skylles af med Vand og Formen6 sættes atter ind i den ophedede Varmestue, hvor man først lader dem afdryppe og der- efter tørrer dem fuldstændigt. Tilsidst løs- nes Krystalmasson i Formene og tages C, som en Helhed. Man skjelner imellem hvm Candis, som fremstilles af raffineret Sukket og danner næsten vandklare Krystaller, {F Candis, som tilberedes af Cassonade dækket Sukker, og brun Candis, der udvind65 af ringere Sorter Rørsukker. , Den ovenfor beskrevne Fremgangsmad til at fjerne Sirupen fra Raasukkeret ved * lade den afdryppe fra Formene var tidlig6* den almindelig anvendte; men i den ny6:^ Tid benytter man sædvanlig hertil, navn!’» ved Bearbeidningen af Efterproducterne, 6 Centrifugalmaskine, som bestaar af en }l déni en faststaaende Beholder anbragt cym ^ drisk, gjenuemhullet og indvendig med