Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Sukker.
801
Sukker.
fint Metaltraadsnet beklædt Tromle, der dreier
sig om sin Axe med en Hastighed af c.
1,200 Omdreininger i et Minut. I denne
fyldes den krystalliserede Sukkermasse, og
Sirupen slynges da ud igjennem Metalnettet
og ledes bort igjennem en i den ydre Be-
holder anbragt Aabning.
De i den europæiske Handel forekommende
Sorter Raasukker kunne benføres til tre Ho-
vedklasser, nemlig: 1) Amerikansk Sukker,
hvortil henhøre dels de vestindiske Sukkere
fra Cuba, Portorico, St. Domingo, Jamaica,
Martinique, Guadeloupe, Barbados, St. Croix
og St. Thomas, og dels de sydamerikanske
Sukkere fra Kio Janeiro, Bahia, Surinam,
Pernambucco, Paraibo, Santos etc. 2) Asia-
tisk Sukker fra Ostindien, Bagindien, China
etc. erholdes fra Java, Bengalen, Manilla,
Cochinchina, Siam, Kanton etc, 3) Afrikansk
Sukker kommer fra Øerne Mauritius og Réu-
nion eller Bourbon, og hertil hører ligeledes
h'atalsukker og ægyptisk Sukker.
Af de vestindiske Sukkere ansés Havana-
sukkeret fra Øen Cuba for at være det
hedste; det udmærker sig ved sine skarpe,
krystallinske Korn og forsendes i hele Kister
aa c. 450 Pd., ligesom ogsaa undertiden i
alve eller fjerdedels Kister eller i Sække
Paa c. 200 Pd. Man har deraf baade hvidt,
gult og brunt; men foruden de dækkede Ha-
Vanasukkere, hvoraf de bedste og lyseste
fæsten udelukkende forbruges i Nordamerika,
kommer der ogsaa fra Cuba Moscovadesuk-
ker, der indeholder endel Sirup og ligner
simpelt St. Croixsukker. Af ringere Kvalitet
°S mere fugtigt end dækket Havanasukker
Portoricosukkeret, der sædvanlig ogsaa
kun forekommer som gult eller brunt og
forsendes i Pade paa 10 à 1,200 Pd.; det
Maar imidlertid betydeligt over Havana-
Moscovadesukkeret. Domingosukker kommer
j.ra Øen Hayti, hvor man tilvirker saavel
Mosco vade som Cassonade, der i Kvalitet
kommer Havanasukkeret temmelig nær og
s&dvanlig forsendes nedpakket i Fade paa c.
1.000 Pd. Cassonadesukkeret kommer dog
ttoppe hverken til England eller Danmark. —
franske Øer Martinique, Guadeloupe,
Maria galante og les Saintes levere lige-
nes begge Arter, af hvilke Moscovadesor-
mrne i Almindelighed ere ringere end Ha-
råsukkeret, imedens derimod Cassonaden
Ojutrent staar ved Siden af de bedre Sorter
.dette. Man erholder disse Sukkere enten
i Fade paa c. 1,000 Pd., i Oxhoveder paa
JJ0 Pd., i Tiercer paa 4—600 Pd. eller i
farter paa 2—300 Pd. Paa Øen Martini-
■jUe findes der dog flere franske Kogerier,
,er have tjent som Forbillede for Central-
*°gerierne paa St. Croix, og de Moscovade-
.ttkkere, som leveres fra disse Kogerier, staa
, h-valitet ikke lidet over Moscovadesukkeret
ra Havana eller Cuba. — Paa de britisk-
^ ostindiske Øer er Sukkerproductionen af-
,agen endel siden Ophævelsen af Slaveriet;
j°j? levere de endnu stedse temmelig bety-
eiige Kvantiteter meget godt Sukker af gul
dtil brun Farve, som lader sig forarbeide
Hjorth: Varelexikon.
endnu bedre end Domingo- og endogsaa
Havanasukker. En af de bedste Sorter er
Barbados-Sukkeret, som leveres baade som
krystallinsk af meget god Kvalitet og som
Moscovade, der tildels er en temmelig ordi-
naxr og blød Sort. Ligeledes er Sukkeret
fra St. Kitts bekjendt for at være omtrent
af samme Godhed. Disse Sukkere komme i
Fade eller Piber paa 1,000 Pd., i Oxhoveder
paa 600 Pd. eller i halve Oxhoveder. Suk-
keret fra britisk Guyana, det saakaldte De-
merarasukker, hvoraf der udføres betydelige
Kvantiteter, er for de bedre Sorters Ved-
kommende ubetinget det Sukker, der fore-
trækkes for Consumen af Raasukker, navnlig
paa Grund af dets Renhed og dets store,
skarpe krystallinske Korn, hvorimod de rin-
gere Sorter, om end gode og kraftige Suk-
kere, indeholde meget Melasse, saa at de
staa tilbage for Portorico- og St. Croix-
Sukkeret. Det forekommer baade som gult
og hvidt, og navnlig er det sidste af for-
trinlig Kvalitet. — De hollandske Øer St.
Martin, St. Eustachs og Curaçao, ligesom
ogsaa hollandsk Guyana, producere gode
brune og gule Moseovadesukkere, af hvilke
de fra Surinam overgaa de tilsvarende Sorter
fra Jamaica. — De danske Øer St. Croix,
St. Thomas og St. Jean producere en ikke
ubetydelig Mængde gult og brunt Sukker,
som i Almindelighed er af bedre Kvalitet
end Jamaicasukkeret af samme Art; det kom-
mer i Fade paa 12—1,800 Pd. Siden Op-
rettelsen af de ovenfor omtalte Centralko ge-
ner, som omtrent bearbeide Halvdelen af
Øernes Rørproduction og som benytte Cen-
trifugalmaskiner til Sukkerets Rensning, har
det dansk vestindiske Sukker vundet endel
med Hensyn til Kvaliteten. — Brasilien le-
verer en stor Mængde Sukker, som ogsaa er
af god Kvalitet og gjerne kjøbes af Raffina-
derierne i Europa. Det er baade hvidt, gult
og brunt, og om det ogsaa med Hensyn til
Kvalitet staar tilbage for Havanasukkeret, er
det dog bedre end de ostindiske (dog med
Undtagelse af Javasukkeret) og flere af de
vestindiske Sorter. Det bedste, som dog kun
sjelden kommer i den europæiske Handel,
produceres i det Indre af Landet i Districted
Sertao; derefter følger det fra Bahia og fra
Rio Janeiro, imedens Sukkeret fra Pernam-
bucco, Sandos og Maranhao er af noget rin-
gere Kvalitet. Brasilsiikkeret forsendes mest
i lange Kister paa 1,200—2,500 Pd., under-
tiden ogsaa i halve paa c. 600 Pd. eller i
Sække paa c. 150 Pd. — Fra Maroim forsendes
undertiden det saakaldte Concretsukker, der
bestaar af det ikke afdrevne Raasukker, som
altsaa indeholder al Melassen.
Af de ostindiske Sorter er Javasukkeret
det bedste; det bestaar af skarpe, krystal-
linske Korn og forsendes i Kranjangs paa
400—700 Pd., sjeldnere i større Kranjangs
paa indtil 1,000 Pd. Paa Verdensmarkedet har
Javasukkeret i den nyere Tid, navnlig siden
Søveien er bleven forkortet ved Suez-Kana-
len, været en søgt Artikel og synes snart i
Handelen at have opnaaet den samme Plads,
I som Havanasukkeret tidligere har indtaget,
51