Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sukker. 802 Sukker. ligesom det ogsaa nu bruges fortrinsvis af de europæiske Raffinaderier. Af de afrikanske Sorter har det ægyp- tiske Sukker i de senere Aar været bragt endel i Handelen, tildels for at erstatte Demerara-Sukkeret, som det ligner i Kry- stallerne, men det er ikke saa rent og kraf- tigt som dette. Der produceres ogsaa i Ægypten Moscovadesukker, som dog kun er af meget ringe Kvalitet og som kun finder Anvendelse, hvor Prisen spiller en Hoved- rolle. Endvidere maa mærkes Natalsukkeret, som ogsaa har været anvendt endel i den nyere Tid, da det ved Siden af sit gode Ud- seende stiller sig temmelig billigt; det har Lighed med godt Portoricosukker, men er ikke saa kraftigt. Til Danmark indføres mest følgende Sorter : Java, St. Croix, Portorico, Demerara, Havana, Barbados, Natal, St. Kitts og ægyptisk Sukker. Roesukker eller Continentalsukker udvin- des af Saften af den i stor Udstrækning i Frankrig, Tyskland, Østerrig etc. dyrkede Sukkerbede {Beta vulgaris rapifera saccha- rifera), som vil findes nøiere beskreven un- der Artiklen »Runkelroe«. Sukkerbeden in- deholder omtrent 5 pCt. faste Bestanddele og 95 pCt. Saft, hvis Sukkerholdighed kan være meget forskjellig hos de forskjellige Sorter Roer, ligesom ogsaa Jordbunden, hvori disse voxe, Veirforholdene under deres Ud- viklingsperiode og Dyrkningsmaaden har stor Indflydelse derpaa. Gjennemsnitlig indeholde Roerne omtrent 10 pCt. Sukker, hvilket og- saa er det mindste Indhold, som de maa have for med Fordel at kunne anvendes til Udvinding af Sukker (Sukkerindholdet kan under heldige Forhold stige til 14 pCt.). Den Fremgaugsmaade, som endnu benyttes hertil i de fleste Roesukkerfabriker, er i det Væsentlige den oprindelige, som bestaar i, at Roerne rives paa en Maskine, efterat de først ere omhyggelig vaskede og rensede. Roerne forvandles derved til en grødagtig Masse, hvoraf Saften udvindes ved Presning, hvorved sædvanlig vindes 80—82 pCt. Saft. Rivemaskinen bestaar af en hul Cylinder, som er dannet af Trælister, imellem hvilke der er fastspændt Saugblade, hvis Tænder række et Stykke udenfor Cylinderfladen. Cy- linderen roterer indeni et Hylster, med en Hastighed af c. 1,000 Omdreininger i 1 Mi- nut, imedens Roerne ved en særlig Meka- nisme trykkes ind imod Cylinderfladen, hvor- ved de forvandles til en grødagtig Masse, der falder ned i en nedenunder anbragt Be- holder. Den fyldes derefter i uldne Poser og stables afvexlende med tynde Jernplader paa Pressefladen af en hydraulisk Presse, hvor den i Løbet af 15—20 Minuter sammen- trykkes stærkt, saaledes at Saften presses ud igjennem Tøiet, imedens der i dette bliver en tynd Pressekage tilbage, der afgiver et godt Kreaturfoder. Den udpressede Saft lø- ber ned af Stablens Sider og opsamles i en Rende i Pressepladen, hvorfra den da ledes bort til videre Behandling. I de senere Aar anvender man ved Saftindvindingen mere og mere en anden Fremgangsmaadø, som kaldes Diffusionsmethoden. Istedetfor at sønderrive Roerne, skærer man dem paa en særegen Maskine til smalle, meget tynde Strimler, som derefter underkastes en Udvaskning eller Udludning med Vand, som er opvarmet til c. 800 C. og som holdes i et System af lukkede Kar, der staa i indbyrdes Forbin- delse med hverandre. Den paa denne uaade udvundne Saft er renere, idet der i Roecel- lerne tilbageholdes endel fremmede Stoffer, navnlig ukrystallisable organiske Dele, som vanskeligere trænge igjennem Cellevæggene. De udvaskede Strimler, der ere for fugtige til at benyttes som Kreaturfoder, befries ved Presning i en Maskine af meget simpel Con- struction for Overskuddet af Vand og lagres i Kuler i Jorden, indtil de benyttes. Den paa en af disse Maader udvundne Roesaft maa saavidt muligt tenses for frem- mede Stoffer, som senere vilde kunne van- skeliggjøre Sukkerets Krystallisation og farve Krystallerne. Man tilsætter i dette Øiemed læsket Kalk til den opvarmede Saft, hvorved der iblandt Andet udfældes Kalksalte af for- skjellige organiske og uorganiske Syrer, der indeholdes som opløselige Salte i Saften, og Overskuddet af tilsat Kalk fældes derefter som kulsur Kalk ved Kulsyre, som presses igjennem Vædsken. Ved Opvarmningen coa- gulerei1 Planteæghvide i Saften, og de ud- fældede Stoffer optage altid endel af de til- stedeværende Farvestoffer. Man skiller der- efter de uopløste Stoffer fra Saften ved at filtrere den igjennem Benkul, der ere fyldte i lukkode Jerncylindre; den opvarmede Saft løber til fraoven fra en høiere stillet Behol- der, siver igjennem Kullaget og presses igjennem Stigerør op til Overdelen af et andet lignende Filtreringsapparat, hvor den vandrer paa samme Maade. Da Benkullene have den Egenskab at tilbageholde opløste Farvestoffer og flere andre fremmede Stoffeb vil den bortløbende Saft være lysere og re- nere. Den filtreres forøvrigt ogsaa paa et senere Stadium, efterat den her omtalte Saft, den saakaldte »Tyndsaft«, ved en Afdamp- ning er bleven mere concentreret og omdan- net til »Tyksaft«. Benkullene ere af saastoi' Betydning for Sukkerfabrikationen, at det først er denne Filtreringsmaade, som har sat Roesukkerfabrikationen istand til at kunne concurrere med Rørsukkerfabrikationen med Hensyn til Varens Kvalitet. Da de staa i en temmelig høiPris, blive de efter længere Tids Brug, naar de have optaget saamange fremmede Stoffer af Saften, at de have mistet deres Opsugningsevne, udvaskede med Vand, som er tilsat Saltsyre, og efter at være tør- rede og glødede i særegne Ovne, kunne d0 benyttes paany. Denne Rensningsproces med- fører imidlertid stedse et Tab af Kul, soin anslaas til 10 pCt. aarlig. Afdampningen af den filtrerede Saft for?' gaar ved Kogning med Damp i temmelig flade Kjedler og i flere Omgange. Herd anvendes enten Dampen fra Dampmaskine11 eller den fortættede Damp fra de andre Ap' parater, saasom Varmepander, Rensepand^ etc., der alle opvarmes med Damp, der cir* culerer i lukkede Rør. I disse Rør fortætte» endel af Dampen til Vand, som tilligemet