Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

tien ikke fortættede Damp ledes til en Damp- samler, en lukket Beholder, hvor Damp og Vand skilles ad, Vandet for at benyttes til Forsyning af Dampkjedlen eller paa anden Maade, og Dampen for at bruges til Saftens Afdampning. Det saakaldte Fordampnings- apparat, hvori denne udføres, bestaar af to olier tre lukkede Børkj odler, saaledes at den omtalte Damp opvarmer Saften i den første Kjedel, Dampen fra Saften atter Saften i den anden, og Dampen fra denne igjen Saften i den tredie Kjedel, hvis en saadan haves. Efter Afdampningen filtreres Saften paany som Tyksaft igjennem Benkul og kaldes der- efter »Klærsel«. Denne indkoges nu i et kugleforinigt Vacuumsapparat saalænge, ind- til den er bleven tilstrækkelig concentrerei Evorpaa den udtappes i den saakaldte »Køler«, 8om egentlig bærer dette Navn med Urette, idet Massen her under en stadig Omrøren opvarmes til en høiere Temperatur, hvorefter den fyldes i Forme eller i en Centrifugal- Diaskine, og den videre Behandling er nu ganske den samme, som ovenfor er beskreven for Rørsukkerets Vedkommende. Den Sirup, som løber ud af Formene ved den sidste Krystallisation, kaldes Melasse og kan ikke krystallisere paa Grund af Mængden af de fremmede Stoffer, der have samlet sig deri. Den kan heller ikke benyttes som Fødemid- del, da den har en meget ubehagelig Lugt °g Smag, og den anvendes derfor mest til Fabrikation af Spiritus, Skosværte etc. Det af Runkelroer udvundne Raasukker lader sig forarbeide til de samme Sorter Sukker som Rørsukker, og man har saaledes deraf saavel Raffinade som Melis, Lumpen, Puddersukker og Candis. Efterat Roesukker- industrien, som ovenfor omtalt, var sygnet Een efter Napoleons Fald, hævede den sig atter til en betydeligere Høide efter Aaret 1830, navnlig i Frankrig og Tyskland; ved Anvendelsen af en mere rationel Fremgangs- måde lærte man snart at vindo et større og større Udbytte, og den er for Tiden en blomstrende Industri, som især har sine Tyngdepuncter i det nordlige Frankrig og i den preussiske Provins Sachsen i Omegnen af Magdeburg, imedens talrige Fabriker og- saa findes spredte i det øvrige Tyskland, i Delgien, Bøhmen, Polen, Sydrusland etc. Da den stigende europæiske Sukkerproduction efterhaanden formindskede Indførselen af Co- lonialsukker og derved ogsaa den Indtægt, som Staterne havde af Indførselstolden, lagde man snart en Skat paa Roesukkerindustrien, som i enkelte Stater (Tyskland) rammer Raa- stoffet, Roerne, i andre (Frankrig og Dan- mark) det færdige Product. Den nævnte Industri er af den største Betydning for Agerbruget, directe derved, at Roerne kunne dyrkes i Brakmarken, saa at Brak altsaa kan undværes og Landeiendommenes Productions- evne forøges betydeligt, og indirecte derved, at Roedyrkningen kræver en omhyggelig og dyb Behandling af Jorden, som atter har en større Kornavl tilfølge, naar man kun ved omhyggelig Gjødning med sur phosphorsur Kalk og Kalisalte tilfører Jordbunden de Stoffer, som Roen berøver den. I Lande med overflødig Arbeidskraft kommer det ogsaa i Betragtning, at Roedyrkningen kræver meget Arbeide om Sommeren, hvilket kan udføres af Kvinder og Børn, og at Fabrikerne, der kun holdes i Gang om Vinteren, da det skor- ter Landbefolkningen mest paa Arbeide, kunne beskæftige mange Mennesker. Exem- pler, der ere hentede ikke blot fra enkelte Landbrug, men fra de sukkerroedyrkende Lande i det Hele taget, bevise ogsaa i Virke- ligheden, at Kornproductionen ikke aftager, men derimod tiltager samtidig med Dyrk- ningen af Sukkerroer. Efter det af det tyske statistiske Bureau for Roesukkerproductionen udgivne Ugeblad stillede den continentale Roesukkerproduc- tion sig saaledes i følgende Campagneaar: l877/78 18 81/82 Tyskland 7,7 Mill. Ctr. 11,5 MÜ1. Ctr Frankrig 7,9 - 7,6 - Østerrig-Ungarn 6,6 — 9,9 — Rusland og Polen 4,4 - 4,5 - Belgien Holland og andre 1,3 - 1,4 - Lande 0,5 — 0,6 — Ialt.. 28,4 Mill. Ctr. 35,5Mill.Ctr. I det tyske Toldgebet udgjorde Roesuk- kerfabrikernes Production af Raasukker i Campagneaaret 1871/72 3,7 Mill. Ctr., i 187S/76 7,2 M. Ctr., i 1879/80 8,2 M. Ctr., i 1880/81 11,1 og i 18sl/82 11,5 Mill. Ctr.' I Gjennem- snit har Produktionen af de sidste 10 Cam- pagner været 6,9 Mill. Ctr. I Campagneaaret 1880/81 vare 333 Roesukkerfabriker i Virk- somhed, der tilsammen i Afgift betalte c. 101 Millioner Mark; efter Fradrag af c. 56,5 Mill. Mark i Udførselsgodtgjørelse og et Til- læg af c. 1,5 Mill. Mark Indførselstold af Sukker, har Toldgebetet i Aaret 1880,81 havt et Nettoudbytte af Sukkerafgiften af c. 46 Mill. Mark. I det Driftsaar, der udløb den 31te Juli 1882, er der i Tyskland forarbeidet 125,4 Mill. Ctr. Roer imod 126.4 Mill. Ctr. i det foregaaende Aar. I den sidst forløbne Campagne ere 15 nye Roesukkerfabriker traadte i Virksomhed i det tyske Toldgebet med en samlet Ydeevne af henved 7 Mill. Centner i en Campagne paa 100 Dage. Af de ældre Fabriker bleve 5 nedlagte, som dog hørte til de mindre, saa at det samlede An- tal af Sukkerfabriker i Tyskland ved Cam- pagnens Slutning i 1882 var 341. Af de nye Fabriker er den i Kruschwitz i Posen med en daglig Ydeevne af c. 12,000 Centner den største. I næste Campagne ville 18 nye Fabriker træde i Virksomhed, som i 100 Dage ville kunne forarbeide c. 9 Mill. Ctr. Roer. Over 30 andre Fabriker ere projec- terede og tildels sikkrede, og tager man Hen- 51*