Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sukker. 804 Sukker. syn til, at de fleste af de bestaaende Fabri- ker have en Bestræbelse efter at udvide deres Bedrift, saa synes Forarbeidelsen af c. 150 Mill. Ctr. Eoer for Campagnen 1883/84 meget sandsynlig. Dette vilde i fire Aar være en Stigning af 50 pCt. og ganske sikkert endnu større i Henseende til Productionen af Suk- ker som en Følge af Boedyrkningens og Fa- brikdriftens stadige Fremskridt. Men sam- tidig hermed gaar Tyskland vistnok en Over- production imøde, der maa medføre en Beaction, der vil ramme mange af de be- staaende Fabriker. I Maanederne August til December 1880 udførtes der af tysk Eoe- sukker c. 279 Mill. Pd. og af al Slags Me- lasse c. 17 Mill. Pd., imedens Udførselen i samme Tidsrum 1881 udgjorde resp. c. 337 og 25 Mill. Pd. — I Provinsen Hannover findes for Tiden 30 Boesukkerfabriker, og flere nye ere projecterede; imedens der i 1877 kun dyrkedes Sukkerroer paa 47,000 Morgen (à henved J/2 d. Td. Land), er dette Areal nu steget til 83,000 Morgen. — For de tyske Boesukkeregne anslaas for Tiden Gjennemsnitsudbyttet af Sukkerroer pr. Td. Land til 320 Centner renvaskede Boer, men i veldrevne Agerbrug kan det udgjøre c. 1400 Ctr. og derover. Frankrig havde allerede i Aaret 1874 over 500 Boesukkerfabriker, som beskæftigede c. 73,000 Arbeidere eller omtrent 9 Gange saa- mange som de 45 franske Colonialsukker- Baffinaderier tilsammen; det er navnlig det nordlige Frankrig, som producerer Eoesukker. — I Østerrig-Ungarn, hvor omtrent en Fjer- dedel af det europæiske Boesukker produ- ceres, fandtes der i 1874 2—300 Fabriker med 60—70,000 Arbeidere; de fleste findes i Bøhmen, Mähren og Schlesien. Boesukker- fabrikationen er i Østerrig saa betydelig, at Colonialsukkeret næsten ganske er blevet fortrængt. — I Rusland er Gouvernementet Kiew Hovedsædet for Boesukkerfabrikationen, imedens der dog ogsaa findes mange Fabri- ker i Podolien, Charkow, Tschernigow og Warschau; den er kun omtrent halvt saa stor som i Østerrig-Ungarn, men Antallet af Fabriker skal være større end i disse Lande. Ogsaa i Busland er Colonialsukkeret tildels fortrængt af det indenlandske Product. — Belgien er et Hovedhjem for Boesukkerpro- ductionen, navnlig Provinsen Hennegau, men dog ogsaa mere eller mindre alle de andre Provinser. Dette lille Land har henved 200 Fabriker, som tilvirke 1 à 2 Mill. Ctr. Boe- sukker, imedens der ingen Colonialsukker- Baffinaderier findes i Landet. — Disse sidste findes derimod i Mængde i Holland, navnlig i Amsterdam og Botterdam, hvorfra meget store Kvantiteter raffineret Colonialsukker udføres; dog har ogsaa Boesukkerindustrien begyndt at udvikle sig mere og mere i dette Land. — Sverig har en forholdsvis temmelig betydelig Roesukkerfabrikation. I England, som forbruger langt mere Sukker end noget andet Land, har Boesukkerindustrien endnu kun lidet udviklet sig, hvorimod Landet har en stor Mængde Colonialsukker-Baffinaderier, navnlig i London, Liverpool, Bristol, Edin- burg etc. I Nordamerika er der i den nyere Tid gjort mange Forsøg paa at indføre Dyrk- ningen af Sukkerroer for ved Fabrikationen af Eoesukker at bringe en Concurrence istand med Børsukker- og Ahornsukkerfabrikerne. Disse Forsøg synes imidlertid ikke at være lykkedes, idet baade Klimaet og Landbrugs- forholdene i Nordamerika kun undtagelsesvis stille sig gunstigt for denne Kultur, som endvidere vanskeliggjøres ved høie Arbeids- priser, Koernes Ødelæggelse af en Mængde skadelige Insekter og ved den Omstændighed, at Affaldet, som er af saa stor Betydning i de roedyrkende Egne i Europa, kun spiller en underordnet Bolle i Amerika, hvor Kvæg- foderet baade er rigeligt og billigt. Flere Steder trives Sukkerroen dog godt, saasom i Californien, Maine, Massachusets etc., og i disse Stater ere ogsaa flere Boesukkerfabriker i Virksomhed; i Staten Maine har don lov- givende Magt søgt at fremme Productionen ved at tilstaa Fabrikerne en Præmie af 1 Cent for hvert Pund Sukker, som de tilvirke af i Staten dyrkede Eoer. — Forbruget af Sukker er meget stort i de nordamerikanske Fristater og overstiger betydeligt den inden- landske Production. I Aaret 1880 indførte Unionen c. 1,494 Millioner Pund Sukker, imedens Høsten i selve Landet kun udgjorde c. 178 Mill. Pd. Det Gebet, der i de for- enede Stater anvendes til Dyrkning af Suk- kerrør, er meget begrænset og strækker sig ikke ud over 32° n. Br., idet Sukkerrøret fordrer frugtbar Jord og stor Kapital; der indføres derfor meget Kørsukker, navnlig fra de vestindiske Øer, Brasilien og China. I flere af Staterne udvindes endel Sukker af den chinesiske Sukkerhirse eller Sorghum (s. d.), som trives godt overalt hvor Maisen voxer og som paa varm, let Jord indeholder 13—16 pCt. Sukker, hvoraf 9—11 pCt. er krystallinsk. Af Sukkerahorntræet udvinde Landmændene i enkelte Stater Sukker, dog mest kun til eget Forbrug; et stort Træ kan aarlig give 3 Pd. Sukker. I Aaret 1880 var Productionen af Ahornsukker c. 20 Mill. Pd. Desuden findes der i de forenede Stater for Tiden 10 Fabriker, som tilvirke Drue- sukker og som dertil daglig forbruge c. 7,500 Hektoliter (à 0,718 d. Tdr.) Bug, og da 1 Hektol. Bug gennemsnitlig' giver 72 Pd. Druesukker, er den aarlige Production altsaa c. 180 Mill. Pd. Store Kvantiteter Druesukker udføres til Europa, da de ameri- kanske Fabriker levere et bedre og billigere Product end det, der tilberedes af Kar- tofler. I Danmark paabegyndtes Boesukkerfabri- kationen først i Aaret 1874 i Fabrikerne »Odense« og »Lolland«, som i hvert af de første tre Aar af deres Virksomhed produ- cerede ialt 1 à 2 Millioner Pund. Disse 2de Fabrikers senere Udvikling har navnlig været vanskeliggjort ved Mangel paa tilstrækkelig* Kaamateriale; men efterat Koedyrkningen 1 de senere Aar er tiltagen mere og mere her