Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Sukker. 805 Sukker. bandet, har ogsaa Sukkerfabrikationen gjort store Fremskridt og synes i en nær Fremtid at gaa en endnu stærkere Udvikling imøde. Imedens der i Danmark i 1873 kun dyrkedes Roer paa 6 à 700 Tdr. Land, er Arealet nu steget til henved 3,000 Tdr. Land og vil med den fornylig ved Nakskov anlagte Fa- briks Areal udgjøre henved 5,000 Tdr. Land. Som en Følge heraf er ogsaa Productionen af Roesukker i de senere Aar stegen betyde- ligt, saa at den i 1879/80 udgjorde c. 3% og i 1880/sl c. 6 Millioner Pund. Denne for- øgede Production har selvfølgelig medført en betydelig Udvidelse af Landets Roesukker- fabriker; Fabriken »Odense«, der oprindelig var bygget til at forarbeide 2,000 Centner Roer daglig, er naaet op til henved 5,000 Ctr., og »Høibygaard« Sukkerfabrik fra 1,500 til over 4,000 Ctr. Imedens der i Campag- ûeaaret 1873/74 kun blev forarbeidet c. 200,000 Ctr. Roer her i Landet, benyttedes der i 188V c. 800,000 Ctr. og i 1881/82, da Hø- sten var meget uheldig, c. 670,000 Ctr. I lB82/83 vil Productionen af Roer efterat den °ye Fabrik i Nakskov har begyndt sin Virk- somhed, kunne anslaas til c. 1% Million Centner. Denne Fabrik er bygget saa stor, at den uden Vanskelighed vil kunne udvides til at forarbeide den aarlige Production af c. 6,000 Tdr. Land; Imedens den iaar (1882) bun er beregnet til at forarbeide c. 8,000 Ctr. Roer daglig, vil den kunne udvides til at kunne benytte det dobbelte Kvantum. Ren vil da kunne pfoducere omtrent 125,000 Rand Raasukker daglig eller 12 à 13 Millio- ner Pund aarlig, hvilket omtrent er en Fjer- dedel af hele Landets Forbrug. Fra Fabri- ken afgaar Sukkeret til de forskjellige Raffi- naderier til yderligere Rensning. — Udbyttet af Roer var paa Lolland i Gjénnemsnit af 4 Aar (18 78/81 ) 310—314 Centner pr. Td. Land, Paa Høibygaard Sukkerfabriks Avlsgaarde i 8 Aar (1879/sl) 338 Ctr. Paa Alnarp blev ■ler efter stærk gjødet Vintersæd og en om- byggelig Behandling af Roerne avlet i 1879 0; 443 og i 1880 endogsaa c. 557 Ctr. pr. Td. Land. Den Pris, som Fabrikerne i 1882 betale Roedyrkerne, er gjennemsnitlig c. 85 Che pr. Centner foruden Affaldet. — Af de i l879/80 producerede c. 3Va Mill. Pd. Roesuk- ker vare over 3 Mill. Pd. mørkere end Am- sterdamer Standardprøven Nr. 19 og henved k M. Pd. svarende til samme eller lysere; af hele Partiet forbrugtes her i Landet c. A7 Mill. Pd., hvorfor Afgiften til Staten ud- gjorde 230,899 Kroner. . Rorbruget af Sukker er meget betydeligt 1 Danmark; i Treaaret 1874—76 udgjorde dßt pr. Individ næsten 24 Pd., imedens det * Sexaaret 1865—70 kun udgjorde imellem 10 og 20 Pd., og længere tilbage endnu mindre, saaledes i 1849—51 c. 15 og i 1846- 1848 endog kun 14 Pd. pr. Individ. Det banske Sukkerforbrng havde saaledes næsten mrdoblet sig i Løbet af 30 Aar. Kun i Eng- land, hvis Sukkerforbrug er saa usædvanlig stort, nemlig 50 à 60 Pd. pr. Individ, er det Elative Sukkerforbrug større end i Danmark. Nærmest efter Danmark følge Frankrig og Holland med c. 20 Pd., Østerrig med 16 Pd., Tyskland med 13 Pd., Norge med 9 Pd., Sverig med 7 Pd., Grækenland med 4 og Rusland og Tyrkiet med 2 à 3 Pd. pr. Individ. Europas gjennemsnitlige Forbrug pr. Individ er noget under 15 x/2 Pd. aarlig. Rent Sukker danner i Form af Topsukker et fuldkommen farveløst Aggregat af mere eller mindre store Krystalkorn; i Form af Candissukker fremtræder det, som tidligere omtalt, som udviklede, regelmæssige Kry- staller. I */8 Del Vand opløser det sig; i Alkohol saameget desto mindre, jo mere vand- fri denne er, i absolut Alkohol og Æther er det uopløseligt. Det smelter ved 1700 C. til en klæbrig, farveløs Vædske, som ved en hurtig Afkøling størkner til en gjennemsigtig amorph Masse, Bygsukker (s. d.), som ved længere Opbevaring bliver uigjennemsigtig; ved 200—220 0 C. forvandler Sukker sig til brunt, ikke krystalliserbart Caramel (s. d.). I tør Luft forandrer Sukker sig ikke; lige- ledes kan man opbevare concentrerete Op- løsninger deraf uforandrede i lukkede Kar og da endogsaa conservere andre Gjenstande dermed, t. Ex. Frugter etc. Det har en Vægtfylde = 1,606; det forbinder sig med Baser, saaledes navnlig med Kalk og Baryt, ligeledes med Bly; der dannes da de saa- kaldte Sac c harater, der ikke længere smage sødt og ere uopløselige i Vinaand. Med con- centreret Svovlsyre decomponeres Sukker og forkuller; med fortyndet Svovlsyre omdannes det til Druesukker og Frugtsukker. Det kan ikke directe bringes til at gjære, men maa først forvandles til andre Sukkerarter, saa- som Frugtsukker, enten ved Hjælp af Gjær eller ved fortyndede Syrer. — Det saakaldte Sukkercouleur, som anvendes til Farvning af Eddike, kunstig Rum etc., er en vandig Opløsning af Sukker med Tilsætning af Æts- natron, Potaske, Soda eller Ætskali, som man koger saalænge, indtil Sukkeret har forvand- let sig til en sortebrun Masse, hvorpaa der igjen tilsættes noget Vand; derved indtræder Dannelsen af Humussyre, som erholdes op- løst ved de nævnto Alkalier og da bliver tjenlig til at give de ovenomtalte Fluida den forønskede Farve. — Godheden af Sukker kan kj endes af dets tilbørlige Haardhed og Klang, dets rene hvide Farve, Fraværelsen af fugtige Steder i Bruddet, en fuldkommen krystallinsk Structur og en ren sød Smag uden nogensomhelst Bismag; naar det op- løses i rent Vand, maa Opløsningen være fuldkommen vandklar og ikke afsætte noget Bundfald. Productionen af Rørsukker og Roesukker paa hele Jorden udgjorde i Aaret 1880 efter en af Handelskammeret i Newyork anstillet Beregning 3,412,988 Tons eller c. 69,3 Milli- oner Ctr., hvoraf 37,4 Mill. Ctr. Rørsukker og 31,9 Mill. Ctr. Roesukker. Af Rørsukke- ret producerede Cuba c. 11,2 Mill. Ctr., Por- torico 1,7, Martinique og Guadeloupe 1,5, Jamaica 0,5, Trinidad 1,0, Barbados 1,1, Demerara 1,7, Surinam 0,2, Brasilien 4,1,