Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Toluol. 880 Tonkabønner. (s. d.) udvundne organiske Base, som for sig ingen Anvendelse har, men som udgjør en Bestanddel af Anilinolien, idet Anilinfarve- stofferne kun lade sig fremstille af toluidin- holdigt Anilin (s. d.). Toluol, Methylbenzol, er en Benzin lignende Olie, som vindes ved tør Destilla- tion af Tolubalsam, Drageblod og især af Stenkulstjære, Træ eller Harpix; den har en aromatisk, ætheragtig Lugt, en Vægtfylde af 0,881, koger ved 108° C., har en klartbræn- dende, osende Flamme, er farveløs og tyndt- flydende. Med Salpetersyre danner den to Forbindelser, nemlig Nitrotoluol, en sød, som bittre Mandler lugtende, gul Vædske af 1,8 specif. Vægt, og Binitrotoluol, farveløse, smeltende Krystaller, som i en Kaliopløs- ning antage en smuk rød Farve. Af Toluol fremstilles desuden forskjellige vigtige che- miske Forbindelser. Tomat (Lycopersicum esculentum) er en til Natskyggefamilien henhørende énaarig Plante, som hører hjemme i Sydamerika, men som dyrkes almindelig i Haver i Europa. Den har gule Blomster i Klase, dobbelt fjer- snitdelte Blade og smukt farvede Bær, der anvendes i Kogekunsten paa mange Maader. Af de skarlagenrøde Varieteter kan nævnes den almindelige store Tomat samt don ribs- formede, der mest anvendes til Pickles; des- uden har man pæreformede, kirsebærformede etc. Af gule Varieteter haves de samme Former, der dog kun have Betydning til Pynt. Saaningen sker hos os af Frø af fuldtmodne Frugter i Marts eller April i Mistbænke, hvorfra Planterne udplantes i det Fri ved en Espaliermur i Begyndelsen af Juni; ved stærkt Sollys begynde de første Frugter at modnes i August og Modningen fortsættes da indtil den første Nattefrost indtræder, hvorved denne Plante i Regelen vil ødelæg- ges. I Sydeuropa ere Tomaterne næsten uundværlige ved Madlavning hos alle Sam- fundsklasser. Frugterne kaldes ogsaa under- tiden Paradisæbler (s. d.). Toman, persisk Guldmynt — 7 Kr. 20 Øre. Tomand, Vægt for Ris i Marokko = 169,8 d. Pund. Tombak er en guldlignende Metalle- gering, som sammensættes i forskjellige For- hold af Kobber og Zink, undertiden ogsaa med Tilsætning af lidt Tin. Derved frem- kommer der ogsaa en Forskjel i Farven, og man har saaledes gult, halvrødt og rødt Tom- bak. Hyppig forekommende Legeringsforhold ere 5x/2 Kobber og 1 Zink; 26 Kobber, 25 Messing og 1 Zink; 16 Kobber, 1 Zink og 1 Tin. Guldslagertombak, hvoraf det uægte Bladguld forfærdiges, bestaar af 100 Dele Kobber og 25 Dele Zink. Tombak er meget strækkeligt og smidigt, og det anvendes der- for til alle Slags smaa og fine Arbeider af Blik og Traad, især til uægte Smykkegjen- stando og Galanteriartikler, der skulle for- gyldes. I visse techniske Fabrikationsgrene kaldes Tombak ogsaa rødt Messing. Tomme, dansk Længdemaal; den al- mindelige eller Duodecimaltommen = 2 Fod = 0,026 fr. Meter, Decimaltommen = Vi o Fod = 0,031 fr. Meter. I Preussen er 1 Tomme (Zoll) lig den danske, i Norge = 0,999,6, i Sverig (Turn) = 1,14, i England (Inch) — 0,97, i Frankrig (Pouce usuel) = 1,06, i [»Rusland (Duim) = 0,97 danske Tommer. Tompong, Vægt i Natal paa Sumatra for Benzoë = 72,6 d. Pund. Ton', Kornmaal i Holland = 1,438 d. Korntønder; i England som Handelsvægt = 20 Cwts. = 2,032 d. Pund, i Norge = 2,000 d. Pd. og i Rusland = 63 Pud = 2,064 d. Pund. — Som Skibsmaal er den engelske Register-Ton (= 100 engelske Cbfd. = 91,59 danske Cbfd.) nu indført i Danmark, Norge, Sverig, Rusland, Finland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Grækenland, Holland, Italien, Østerrig og de nordamerikanske Fri- stater. — Ton of shipping er i England, Nordamerika og Nyholland for ikke specifi- ceret Skibslast i Rumfang = 40 eng. Cbfd. = 36,64 d. Cbfd., og i Vægt i Regelen 2,000 eng. Pund = 1814,37 d. Pund. Tonelada som Kornmaal i Buenos Ayres og Uruguay = 7,4 d. Korntønder; som Handelsvægt sammesteds c. 1,837 d. Pund, i Portugal = 1,728 Libras = 1,586 d. Pd., i Spanien, Peru, Paraguay og Vene- zuela. = 2,000 Libras = 1,840 d. Pd. ; som Maal for flydendo Varer i Oporto til Vin;= 1,103 d. Potter, i Barcellona = 998 og i Taragona = 1,148 d. Potter. Tongkai s. Thé. Tonkabannei* eller T onkobønner (Fabæ de Tonca eller Semen Tonco) ere de 4—5 Ctm. lange og 8—10 Mm. brede, bønne- formede, netagtig rynkede Frø af et i det tropiske Amerika voxende Træ, Dipterix odo- rata, der bliver 20—25 Meter høit og bærer store, finnede Blade, violette, i Klaser sam- lede Blomster og énfrøede, uopspringende, stenfrugtagtige Bælle. Frøene have en tynd, sort, fedtglinsende, skjør Skal, som omslutter en graabrunlig Kjærne; de have en stærk og behagelig Lugt, omtrent som frisk Hø, og en behagelig krydret Smag. Denne Sort kommer fra Guyana og er den, der sædvanlig kommer i Handelen, og som tidligere beteg- nedes som hollandske Tonkabønner. E» anden Sort, som kaldtes engelske T., stam- mer fra Dipterix oppositifolia fra Cayenne og bestaar af mindre Kjærner, som ere hvidlige i Bruddet. Tidligere erholdtes Bønnerne kun fra Guyana; nu finder man i Prislisterne Angostura som prima og Para som secundo Sorter. Deres Lugt hidrører fra deres Ind- hold af Cumarin eller Tonkacampher, som ofte udkrystalliserer imellem Kjærnens to Halvdele. Pulveriserede benyttes de til Lugte- puder og til Parfumering af Snustobak; Ud- trækket anvender man til Tobakssauce og tn Parfumerier. Cumarinet indeholdes foruden i Tonkabønner ogsaa i Stenkløver, Skovmærke forskjellige Græsarter etc. For at fremstille det destiïlerer man Tonkabønnerne med Vand, og efter 24 Timers Forløb udskiller Største- delen af Cumarinet sig som farveløse, silke- glinsende, haarde, firsidede Søilekrystaller a