Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tonkagræs. 881 Torailles. en meget behagelig, aromatisk Lugt og en brændende bitter Smag, som ere tungtopløse- %e i koldt Yand, men letopløselige i kogende Vand, 'Vinaand og Æther. Tonkagræs, vellugtende Gulax eller Lugte g ræs (Anthoxantum odoratimi) er en i Europa, det nordlige Asien og Amerika paa sandige Marker og aabne Steder i. Skove voxende Græsart med blødtbehaarede Blade ?g 4—9 Ctm. lange, aflangt ægrunde Ax, der i tørret Tilstand have en behagelig Lugt som Tonkabønner, og meddeler denne til det Hø, hvori den findes indblandet (Hølugt). Græsset afgiver et godt Foderstof. Tonkanrt kaldes undertiden Sten- kløver. Tonneau som Vinmaal i Bordeaux = 944 og i Bayonne = 1,021 danske Potter; i Hamborg for franske Vine = 4 Oxhoft = 900 d. Potter; som Vægténhed i Frankrig == 2,000 d. Pd. og som Bummaal = 46,6 i Cbfd. Tonnere, en rød Champagnevin af 1ste og 2den Klasse, som produceres i Dep. Vonne. Topas er en yndet Ædelsten af gul Farve i forskjellige Nuancer, men ogsaa un- dertiden farveløs, sjeldnere lysegrøn, lyse- blaa, violblaa eller rødlig. Den danner rhom- biske Prismer og er fuldkommen gjennem- sigtig, meget glinsende, har en Vægtfylde == 8,4—8,6 og en Haardhed = 8, saa at den ridser Bjergkrystallen, men derimod selv ridses af Saphiren og Diamanten ; den bestaar af kiselsur Lerjord og vexlende Mængder Fluoraluminium. Ved at gnides og opvarmes bliver Topasen meget electrisk, hvorved den væsentlig adskiller sig fra andre Stene af et jignende Udseende. Den findes dels indvoxet i Krystaller og dels i løse Korn i Brasilien, éthiopien, Sibérien, Ny Holland, England °g ogsaa flere Steder i Tyskland, navnlig i Sachsen; den slibes til alle Slags Smykke- stene, og de pulveriserede Brudstykker be- nyttes ogsaa til Slibning af andre Ædelstene. Hen hører ikke til de kostbarere Ædelstene, idet Karaten i Almindelighed kun betales tøed 6—8 Gylden; den forvexles undertiden tøed Citrinen, en gul Bjergkrystal, hvorfra 'len dog let kan skjeines ved sin smukkere Glans og større Haardhed. Efter Finde- stederne og Farven har Topasen forskjellige Havne, af hvilke de vigtigste ere følgende: 1) Brasiliansk Topas er af guldgul, i det Kødlige spillende Farve og findes i vel ud- dannede Krystaller, ofte af betydelig Størrelse °g smukkest i Villa Ricca i Sydamerika. 2) Farveløse Topaser, som ogsaa kaldes Vand- draaber eller Slavediamanter, Fr. Gouttes d’eau, Portug. Pingos d’agoa, forekomme i løs Grusbund i Rio Belmonte i den brasili- anske Provins Minos Novas i klare Krystaller Øg_ udgives stundom falskelig for Diamanter, bvis Haardhed og Spil de dog ikke besidde. He findes ligeledes ved Ilmensee og Arga- gesehsøen i Sibérien, i Ny-Sydwales, og mindre smukke i Bøhmen, Mähren og Siebenbürgen, f det portugisiske Skatkammer opbevares en saakaldet Diamant paa 1,680 Karat, som J. Hjorth: Varelexikoii. sandsynligvis er en farveløs Topas. Blaa Topaser fra Brasilien sælges ogsaa under Navn af brasilianske Saphirer. 3) Sibe- risk Topas er grøn eller blaa, i hvilket sidste Tilfælde den ogsaa kaldes Aquamarin; den udmærker sig ved stærk Glans og Klarhed og findes i Mussinsk ved Katharinenburg, Adont- schilon ved Nortschinsk, og paa Kamschatka. 4) Rød Topas, brasiliansk Rubin, blegrød indtil mørk carminrød og violet; de fore- komme røde i Kameno-Pawlowskeja ved Oren- burg i Sibérien, og violette ved Boa-Vista i Brasilien. 5) Sachsisk Topas (Schnecken- topas) findes ved Auerbach i Sachsen i Mængde indvoxet i den derværende Topas- klippe, men ogsaa flere andre Steder i Sach- sen, Bøhmen, Mähren, i Cornwallis etc. Den er af gul Farve; naar den spiller i det Grønne, kaldes den ogsaa sachsisk Chrysolith. — Undertiden bliver Topas forvexlet med Beryl og Chrysolith, der imidlertid have en ringere Haardhed og Vægtfylde; den efter- lignes ogsaa meget godt ved Glasflusser, men disse ridses let af Bjergkrystal. Med Und- tagelse af enkelte udmærkede Exemplarer staar Topasen ikke i høi Pris; de dyreste ere de farveløse og de lyserøde brasilianske, der- efter komme de gule og tilsidst de sachsiske. I Sachsen sælges de røde Topaser pundevis; de største og reneste kaldes Ringstene, de simplere Spændestene. Gule Topaser kunne forvandles til røde, naar man nedpakker dem godt i Digler i et eller andet ildfast Pulver og derpaa rødgløder dem og afkøler dem langsomt; de kaldes da brændte Topaser og betales høiere end de ubrændte. Brændingen mislykkes dog ofte, og mange Stene blive derved fordærvede. De sachsiske Schnecken- topaser blive farveløse ved at behandles paa denne Maade. — Røgtopas s. Krystal; orien- talsk Topas s. Saphir; bøhmisk eller occi- dentalsk Topas er Citrin s. Krystal. Topinambur, Jordskok eller Jordæble {Helianthus tuberosus) er en i Brasilien hjemmehørende og hos os undertiden dyrket, fleraarig og haardfør Plante med Rodknolde, der udvendig ere røde eller violette, indven- dig hvide, og som ligne Kartofler og anven- des i Husholdningen. De ere snoede og sædvanlig treleddede i den ene Ende, og i den anden forsynede med en Knop. I Mel- lemeuropa dyrkes denne Solsikke-Art hyppig som Foderplante baade til Hø og som Grøn- foder om Efteraaret; den ædes gjerne af Kvæget og giver et rigeligt Udbytte, da det er en stor, indtil 2 Meter høi Plante med talrige Blade. Af 1 Morgen Land erholder man i Tyskland c. 10,000 Pd. Urt og henved 20,000 Knolde. Disse sidste afgive ligeledes et godt Foder, navnlig for Faar, og de an- vendes ogsaa paa samme Maade som Kartofler, men staa dog tilbage for disse i Værdi og Udbytte. Knoldene kunne holde sig i Jorden Vinteren over, og Planten kan trives i alle Slags Jord, selv Sandjord, naar Grunden blot ikke er sumpet. (Sé ogsaa Solsikke.! Torailles kaldes en Art røde Koraller, der især forsendes til Levanten. 56