Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tormentilrod. 882 Tougværk. Tormentili*©«! (Radix Tormentillæ), T. Ruhr- Blut- eller Hühnerwurzel, stammer fra den i Skove og paa tørre Enge hyppig voxende Potentina Tormentilla, en perenne- rende, 30—40 Ctm. høi Plante med tynde, næsten oprette Stengier. 3—5 koblede Blade og gule Blomster. Rodstokken er knortet, fingertyk og indtil 8 Ctm. lang, sædvanlig grenet med knudret, rynket, rødbrun Over- flade, indvendig rød ; den er meget tung, tæt og fast, er uden Lugt, men af en sammen- snærpende Smag. Den indeholder Garvesyre, Chinovasyre, fillagsyre, Stivelse, Extractiv- stof etc. Den anvendes i Medicinen som et styrkende Middel imod Diarrhoe etc., og som garvestof'holdig Substants benyttes den ogsaa til Blækpulver. Tornblad (TJlex europæus) er en til Ærteblomsterne hørende, 1 à 2 Meter høi, perennerende Busk med svære, sylformede Blade, som ende i stikkende Torne, og gule Blomster. Den forekommer hos os i Hegn og i sandede Egne og anvendes som Foder- plante for Kvæg og Heste, idet de unge Grene afskæres og gives som Grønfoder, lige- som den ogsaa dyrkes i Dyrehaver til Foder for Vildtet om Vinteren. Flere Steder, t. Ex. i Skotland, dyrkes den i større Om- fang til Kvægfoder og blandes da ofte med Roer. Torre del lirrec© er en velsmagende, lysegul Malvasiervin, som produceres ved en Landsby af samme Navn i Nærheden af Neapel. Torringtons er Navnet paa en Sort engelske uldne Tæpper, opkaldte efter Fa- briksbyen af samme Navn. Tors s. Blaar. Torsk s. Kabliau. Torskemund (Linaria vulgaris), T. Frauenflachs, gelbes Löwenmaul, er en ved Veikanter og Gjærder, paa græsbevoxede Ste- der etc. hyppig voxende Plante med stilk- løse, linieformede, spidse Blade og gule, i Svælget orangefarvede og med en Spore ved Grunden forsynede Blomster, som ere samlede i tætte endestillede Klaser. De 20—30 Ctm. lange blomstrende Stengier føres i Apothe- kerne under Navn af Herba Linariæ og an- vendes som et fordelende Middel til Omslag og til Bade imod den saakaldte engelske Syge, ligesom ogsaa en deraf tilberedt Salve benyttes imod Hæmorrhoider under Navn af Unguentum Linariæ. I frisk Tilstand have de en ubehagelig Lugt, tørrede ere de næsten uden Lugt, og Smagen er skarp og bitter. De holde sig neppe et Aar uden at blive sorte. Tortilis ere en Sort ordinaire uldne Fodtæpper, som især forfærdiges i Elbeuf, Rouen, Toulouse og flere Steder i Frankrig. Tonante kalder man i den franske Han- del en Sort chinesisk, blomstret Atlask. Tougværk og Reb, T. Tauwerk, Seile, Stricke, Fr. Cordages, Cordes, E. Cordage, Cords, Rope, kaldes som bekjendt Traade eller Trævler af forskjelligt Materiale, der ere sammensnoede til et Hele af forskiellig Tykkelse, efter hvilken det da gives særegne Benævnelser; det tyndeste kaldes Seilgarn, det tykkere Snore, Hyssing og Reb, og det tykkeste Tougværk. Til almindeligt Brug forfærdiges Garn, Reb og Snore mest ved Haandarbeide af Rebslagerne, imedens Toug- værk til Brug for Skibe etc. nu som oftest tilvirkes paa Maskiner, der navnlig skyldes engelske Opfindere. Som Materiale til Toug- værk benyttes hyppigst Hamp, til ordinaire Reb Hamp blandet med Blaar eller dette sidste alene, og til finere Snore Hør; men desuden forfærdiges der ogsaa meget Toug- værk af Manillahamp, Cocostrævler, Jute, Espartogræs, Sunnhamp etc., ligesom ogsaa af Jerntraad, hvilke Sorter ville findes om- talte under de nævnte Artikler. For at til- virke almindeligt Tougværk spinder man først Hampen til Kabelgarn; flere Kabelgarn sam- les derefter til en Dugt og tre Dugter til en Trosse af c. 100 Favnes Længde; det saa- ledes forfærdigede Tougværk kaldes trosse- slaaet. En saadan Trosse, bestaaende af 3 Dugter, har allerede en betydelig Styrke; de sværeste Toug eller Kabler, det saakaldte kabelslaaede Tougværk, bestaar imidlertid af 3 saadanne Trosser, som ere samlede til et Kabel, idet Dugterne først ere forfærdigede i bestemte Længder og slaaede sammen til Trosser, som i dette Tilfælde kaldes Kordeler og som derefter igjen ere slaaede sammen eller kabelslaaede. Et Kabel indeholder saa- ledes 9 Dugter i 3 Grupper, og Antallet af Garnene i hele Kablet bestemmer dets Ka- liber. I et Toug af 7 Tommers Omfang have de enkelte Dugter 37 Garn, og i hele Touget findes der altsaa 333. Undertiden slaar man ogsaa Trosser af 4 Dugter, og under forøvrigt lige Omstændigheder ere disse noget stærkere end de treslaaede, men de ere mere udsatte for at slides. Til Vant og Stag bruges undertiden 4 à 6 slaaet Tougværk, som altsaa bestaar af 4 à 6 enkelte Dugter, slaaede sammen omkring et saakaldet Hjerte, der enten bestaar af en tynd Trosse eller af en enkelt Dugt. Et Tougs Styrke er saameget desto større, jo finere, renere, sfør- kere og længere Hampen eller Materialet er, hvoraf det er tilvirket, ligesom ogsaa Heg' lingen og Snoningsgraden har Indflydelse derpaa. Et nyt og af godt Materiale forfør* diget Toug kan bære en Vægt af 60 til 80 Pund for hvert Garn, det indeholder, og det springer først itu ved en Belastning af over 100 Pd. Et Toug, som er slaaet af 3 Dug' ter, hver paa 21 Garn, vil saaledes kunne bære en Vægt af 3,780 Pd. En mindre &st Snoning giver stærkere, men løsere Toug' værk; en fastere Snoning gjør det derimod mere vandtæt. Som oftest snos Traaden1’ saaledes, at de tabe % af deres Længde men det skal være bedre, naar de kun tato 1/4 ; efter anstillede Forsøg bærer saaledes e Toug, som i Snoningen har tabt V* af Dæng' den, 5,187 Pd., imedens et, som har tabt Ir ikkun bærer 4,230 Pd. Man skal kunne be regne et Tougs Styrke ved at multipli^ dets Omfang i Tommer med sig selv og