Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tougværk. 883 Tournantolie. tage en Femtedel afProductet; denne Femte- del betegner det Antal Tons (à 2000 Pd.), som det kan bære. Vægten af Touge af lige Længder og forfærdigede af samme Materiale tiltager i Forhold til deres Omfang, idet den forholder sig som Kvadraterne af Gjennem- snittet; naar saaledes et Toug, der f. Ex. er 1 Tomme i Gjennemsnit, veier 30 Pd., vil et, som er 2 Tommer tykt og af samme Længde, veie 120 Pd., naar Garnets Førlighed og Slaaningen er ens for begge. Ved forskjellig Længde forholder Vægten sig som Gjennem- snittets Kvadrat, multipliceret med Længden. — Hovedegenskaberne ved ethvert Toug ere Varighed, Fasthed og den størst mulige Bøieliglied ; det bør derfor være saaledes for- færdiget, at dets Tæthed tildels forhindrer Fugtighed fra at trænge ind deri, uden at dog Eøieligheden bliver mindre end nødven- digt, hvorfor en vis Grad af Tæthed ikke bør overskrides. Fugtighed er meget skade- lig for alt Tougværk; man antager saaledes, at et Toug, som i tør Tilstand kan bære 5,400 Pd., neppe vil kunne bære 4,000 Pd., naar det er vaadt. Endnu mere lider det, naar de vegetabilske Trævler, hvoraf det be- staar, begynde at opløse sig ved en i længere Tid virkende Fugtighed. Alt Tougværk, som skal benyttes i fri Luft, saasom til Skibe etc., bliver derfor tjæret, imedens man ikke tjærer det, der skal bruges under Tag, fordi det utjærede Tougværk er stærkere end det tjærede paa Grund af dette Sidstes mindre Bøieliglied. Et Toug, som utjæret bærer 4,800 Pd., kan, naar det blev tjæret og havde henligget nogen Tid, kun bære 3,258 Pd. j Et godt tjæret Toug bør, efter at have lig- ! get 6 Timer i Vand, ikke have indsuget mere J end 23 pCt. af dets Vægt. Tjæringen fore- gaar sædvanlig ved at føre Garnet, samlet i Fed af 150—200 Garn, igjennem en med varm Tjære fyldt Beholder, hvorved Materi- alets Vægt sædvanlig forøges med en Femte- del. — I det paa den ældre Maade snoede Tougværk have de ydre Lag en større Sno- ning end de indre og ere derved bievne noget kortere, saa at de enkelte Traade i et saadant Toug ved Brugen undergives en meget for- skjellig Spænding, hvilket ssivfølgelig for- ringer Tougets Styrke eller Bærekraft. Til he paa Maskiner forfærdigede saakaldte Pa- tenttouge benytter man derimod Traade af 'neget forskjellig Længde, idet de inderste ere de korteste, og de yderste, som ved Sno- j ningen have den længste Vei at tilbagelægge, ! he længste, hvorved Spændingen søges for- | helt ligelig paa alle Garntraadene. — Toug- ; v®rk bør opbevares i tørre Magasiner, som j 'naa holdes godt udluftede ; det lægges enten I Ijna Træunderlag, eller ogsaa ophænges det, i nien dog ikke for nær ved Mure, for at ikke ; hisses mulige Fugtighed skal virke skadeligt. ' Af gammelt Tougværk, som ikke er altfor i s'iht, forfærdiges det saakaldte Værk, idet j jnan opplukker de gamle Touge i deres en- kelte Trævler; dette Arbeide, sopì kaldes at Plydse Værk, udføres sædvanlig i Straffp- ; nnstalter og Arbeidshuse. Dot tjærede Værk anvendes mest til Kalfatring af Skibe, ime- dens det utjærede benyttes til Pudsnings- og Pakningsmateriale; det mere slidte gamle Tougværk, som ikke er gödt nok til at blive plydset til Værk, anvendes til Papirfabrika- tion og er en ikke ubetydelig Handelsar- tikel. * 1 Danmark findes der et stort Dampreb- slageri, som tilhører Firmaet Jacob Holm & Sønner i Kjøbenhavn, og som er forsynet med Uddrivningsmaskiner, Slaamaskiner, Vindemaskiner, Spindemaskiner og i det Hele taget med Alt, hvad der udfordres til en fa- brikmæssig Tilvirkning af denne Vare; her fabrikeres næsten hele den danske Orlogs- marines Forbrug af Rebslagerarbeide. Des- uden findes der her i Landet mange større og mindre Reberbaner, som alle dog kun virke med Haandkraft, saavel i Kjøbenhavn som i de fleste Provinsbyer. Danmark indførte iAaretl881 ialt 710,018 Pd. Tougværk, af hvilke Tusinder Pund c. 387 kom fra Rusland, 109 fra England, 63 fra Hamborg, 57 fra Hertugdømmerne, 19 fra Lübeck, 28 fra det øvrige Tyskland, 14 fra Holland, 6 fra Sverig, 5 fra Norge, 3 fra Belgien etc. — Udførselen her fra Landet i samme Aar udgjorde 425,019 Pd., af hvilke Tusinder Pund c. 158 gik til Sverig, 60 til Island, 23 til dansk Vestindien, 10 til Fær- øerne, 10 til Hertugdømmerne, 8 til England etc. samt 135 til andre ikke særlig opgivne Steder. — For Femaaret 1877—1881 udgjorde Gjennemsnitsindførselen 665,190 Pd. aarlig til en Værdi af 268,646 Kroner, og Gjennem- snitsudførsclen 408,369 Pund v. 174,939 Kr. Norge indførte i Aaret 1881 af tjæret Reb- slagerarbeide 219,420 Pd. til en Værdi af 82,300 Kr., og af utjæret 468,180 Pund v. 229,000 Kr.; af disse 2Kategorier tilsammen kom c. 259 tusinde Pd. fra Hamborg, 165 fra England, 167 fra Rusland (hvoraf c. 119 fra Havne ved Nordishavet), 63 fra Holland, 16 fra Frankrig, 10 fra Belgien, 8 fra Sverig og c. 5 tusinde Pd. fra Danmark. Af Lan- dets egne Fabrikata udførtes i samme Aar 154,980 Pd. værd 77,500 Kr. — I Femaaret 1876—1880 udgjorde den aarlige Gjennem- snitsindførsel til Norge af Rebslagerarbeide 312,564 Pd. Sverig indførte i Aaret 1880 af nyt Toug- værk 1,559,877 Pd. til en Værdi af 623,951 Kr., og udførte 10,848 Pd. v. 4,339 Kr. England indførte i 1876 Tougværk til en Værdi af 558,374 £., hvoraf henved Halvdelen kom fra britisk Indien og næsten ligesaa- meget fra Rusland. Af Landets Fabrikata udførtes i samme Aar 96,766 Cwts. Toug- værk til en Værdi af 266,460 £., af hvilke Tusinder Cwts. c. 30 gik til britisk Nord- amerika, 16 til Australien, 13 til Sydamerika, 4 til Afrika, 3 til Tyskland, 3 til Norge og Sverig etc. Desuden udførtes endel fremmed Tougværk til en Værdi af 82,015 £. Tourillon kalder man i Frankrig den af de mindste og fineste Fisk bestaaende Sort Kabliau. Tournantolie, Fr. Huile d’olive tour- 56*