Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 Tournay-Aske. 884 nante, er en tyktflydende, ildelugtende, uklar og sur Olie, som vindes af de gjærede Pres- rester af Oliven; den er næsten uundværlig som Beitsemiddel i Tyrkiskrødtfarverierne. Tonrnay-Aske s. Cendre de Tournay. Tonrnesol s. Bezfftta. Toweling kaldes i England nogle saa- vel af Linnedgarn som af Bomuldsgarn vævede Haandklædestoifer ; de ere i Regelen dreils- vævet stribede eller bygkornvævede, vaffel- tærnede, ligesom ogsaa fint mønstrede og kaldes da Mummy-cloth efter det bløde, ejen- dommelig vævede Stof, hvori de ægyptiske Mumier findes indsvøbte. De væves i Rege- len af 16—24 Tommers Bredde og bruges mest her i Norden i linnede Varer, imedens de i England benyttes meget vævede helt af Bomuldsgarn, hvilket Stof paa Grund af dets større Blødhed er bedre istand til at indsuge Vandet. De linnede forfærdiges i det syd- lige Skotland, og de af Bomuld vævede komme hovedsagelig fra Omegnen af Man- chester. En Sort »Bading Towels« ere i den senere Tid komne i Handelen plydsvævede saavel af Linned som af Bomuld, af hvilke de første især anvendes til Frottering, ime- dens de sidste, som have noget af Svampens Egenskaber, særlig benyttes af Damer og Børn. Towgarn kaldes i England linned Garn af Blaar. Traad s. Bomuldsgarn, Hørgarn, Uld- garn og Silke; Metaltraad s. Jerntraad, Mes- singtraad, Sølvtraad, Lahn, Strenge etc. Traaclstifter s. Søm. Trachyt er en krystallinsk kornet, som oftest graa, undertiden ogsaa hvid eller rød- lig, mere eller mindre porøs, vulkansk og ru Porphyr, hvis kornede Grundmasse indeholder Krystaller af glasagtig Feldspath (Sanidin) og som tilfældige Iblandinger ofte enkelte Krystaller af andre Mineralier, saasom Oligo- klas, basaltagtig Hornblende, Glimmer, Kvarts, Olivin, Augit etc. Den forekommer som kegle- og kugleformede, ofte takkede Bjerge, Vulkaner, Gange og gamle Lavastrømme i Andesbjergene, Ararat, Auvergne, Siebenge- birge ved Bonn, Baula-Toppene paa Island, paa Øen Ischia ved Neapel etc. Den lader sig spalte i Flader og kan let bearbeides med Saug og Meisel. Da den udmærket godt modstaar Veirligets Paavirkning, anvendes den ofte til Bygningsarbejder; de ældre Dele af Domkirken i Køln ere saaledes opførte af Trachyt. Den egentlige Trachyt er graalig eller rødlig uden Iblanding af Kvarts og hal- en Vægtfylde = 2,6—2,7 og bestaar sæd- vanlig af 60—65 pCt. Kiseljord, 15—20 Ler- jord, 4—8 Jernilter, 7—12 Alkalier, 1—4 Kalk og Magnesia samt */2—1 pCt. Vand. Den saakaldte Kvartstrachyt indeholder fri Kvarts, er lys, meget ru og porøs og afgiver et godt Materiale til Møllesten. Nær be- slægtet med Trachyt er Phonolitb og Obsi- dian (s. disse). Tragant. Tragant, Tragacant eller Adragant {Gummi Tragacanthæ), T. Traganth, Bocks- dorngummi, Fr. Gomme adragante, E. Traga- canth, bestaar af den af Stammerne af flere til Papilionaceernes Familie henhørende Astra- galu sarter enten frivillig eller efter Indsnit i Barken udflydende, gummilignende og efter Størkningen indsamlede Saft; den erholdes navnlig af Astragalus verus, A. guinuiifer, A. strobili férus og A. creticus, af hvilke de to første høre hjemme i Lilleasien og det nord- lige Persien og den sidste i Peloponnes og paa de græske Øer, imedens A. strohiliferus voxer i Syrien og Kurdistan. Den forekom- mer i Handelen i følgende Sorter: Smyr- naer- eller Bladetragant, den bedste Sort, kommer i Handelen dels over Konstantinopel og dels over Smyrna i Kister paa 100—240 Pd. og danner store, flade, ofte baandfor- mede Stykker, der bestaa af eiendommeligt over hverandre liggende Lag af hornagtig Consistents og ere hvide eller gule indtil brunlige med et mat og splintret Brud; den er uden Lugt og har en flau, slimet Smag. Den indsamles i Juli og August i det Indre af Lilleasien ved Kaisariéh og Jalobatsch samt i Hamid-Districtet af A. verus. Man renser først Stammens nedre Del for Jord og gjør Indsnit deri, og Saften flyder da snart ud og tørrer efter nogle Dages Forløb. — Morea-Tragant kommer af A. creticus og be- staar af smalle, ormeagtig snoede, ofte ogsaa uregelmæssig knoldede Stykker med buede Ophøininger; paa Grund af dens snoede Form kaldes den ogsaa Vermicelli. Den forekom- mer dels ganske hvid og dels blandet med gule og brunlige Stykker; jo hvidere den er, desto høiere betales den, og i Triest udsøger man derfor de hvide Stykker og sælger dem under Navn af elegeret Tragant. Den hvide bliver dog med Tiden ogsaa gullig. — En tredie Sort, som kaldes syrisk eller persisk Tragant af A. guinuiifer og strobiliferus kom- mer kun sjeldnere i Handelen; den bestaar enten af drypstensformede eller af flade, paa forskjellig Maade snoede eller krummede Stykker af en gullig, undertiden ogsaa brun- lig Farve. Persisk Tragant eller Traganton kommer sjelden i Handelen. Den danner kantede, hyppigst brune, stribede Stykker af forskjellig Størrelse. Den giver en langt mindre consistent Slim med Vand end de øvrige Sorter. Tragant adskiller sig væsentlig fra Gummi derved, at den ikke opløser sig i koldt Vand, men kun svulmer op deri til en tyk, seig, slimet, men kun lidet klæbrig Gelée. Dens Hovedbestanddel er det meget tungtopløse- lige Bassorin (s. d.) eller Adragantin, som ikke klæber, men binder meget stærkt efter Tørring; desuden indeholder den en let op- løselig Gummi, Arabin, der udgjør omtrent 50 pCt. af Massen og klæber som arabisk Gummi. Desuden indeholder den Stivelse og 11—17 pCt. Vand og afgiver ved Forbrænding 2—3 pCt. Aske. Tragant kan med Lethed skæres til tynde Blade, men lader sig kun vanskelig pulverisere undtagen i opvarmede