Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Trama. 885 Tran. Mortere. Den anvendes navnlig som et Binde- middel, især i Conditorierne, endvidere til Appretur paaSilketøi og Kniplinger, i Papir- farverierne, til at fortykke Farverne i Tøi- trykkerierne, til Forfærdigelse af Tuschfarver og undertiden ogsaa i Medicinen; de ringere Sorter anvendes af Skomagerne til at give Saalelæder Glans. I Aaret 1866 indførtes der til England 698 Cwts. Tragant. Trama eller Tramsilke s. Silke. Tran, T. Thran, Fr. Huile de poisson, Ë. Whale-oil, Train-oil, kaldes de olieagtige Fedtstoffer, som man vinder af forskj ellige Sødyr, saasom Hvaler, Sæler, Haifisk, Mar- svin, Sild, Torsk etc., og som udsmeltes eller udkoges med Yand af disses Spæk, Lever, ludvolde og andre fedtrige Dele. Den største Mængde Tran erholdes af Hvaler og Sæler, som langs Siderne indenfor Huden til Be- skyttelse imod Kulden have et, hos Hvalerne ofte fodtykt Lag Spæk, der ved Udsmeltning leverer Tran, gjennemsnitlig omtrent 240 Centner for hver Hval. Hvalfiskefangsten drives navnlig i Polarhavene af amerikanske, eUgelske, franske, hollandske, danske, norske °g tyske Skibe, og man fanger hovedsagelig den almindelige Hval, Balæna luysticetus, og den saakaldte Nordkaper, B. glaciails, som Uavnlig forekommer ved Amerikas Nordkyster, Ulen dernæst ogsaa Marsvin og Narhvaler, oudvidere i de sydamerikanske Farvande Hav- koen, Manata s australis, i de indiske Have Ougongen, Halicore Dugong, og i det sydlige Ccean ligeledes Hvaler og Sæler, navnlig ^eiumato|ius proboscidea. Hvalfangerne be- nytte af det store Dyr kun Barderne, der levere Fiskeben, og Spæksiderne, der afskræl- les saa rent som muligt, imedens den øvrige Cel af Dyret overgives Havets Bovdyr til Føde. I Begelen udkoges Spækket ikke strax Pua Skibene, men efterat den ydre Hud er ukaaren bort, aftager man Spækket i lange ^trimler, som nedlægges i Fade og hjem- liges. Paa Grund af Cellernes Forraad- Uelse er en stor Del af Trannen allerede flydt ud ved Hjemkomsten, saa at man kun behøver Uf si den; Besten udsmeltes paa en lignende Maade som Talg, og den saaledes vundne uydende Tran bliver da renset ved Opvarm- ning til c. 100° C., hvorved nogle Stoffer udskille sig, imedens der undviger flygtige ^ °rraadnelsesproducter, der have en hæslig JfUgt, hvorfor ogsaa Trankogerier sædvanlig ikke lægges altfor nær ved beboede Steder. Cvaltran, baade grønlandsk og Sydhavs Hval- .l'uu, er af brunlig Farve, næsten gjennem- ^Stig, ikke meget tyktflydende og har en u°get mindre ubehagelig Lugt end de andre jC'ter. De bedre Sorter, som vindes ved den Ørste Udkogning, kaldes hvid eller lys Tran 3 komme især i Handelen fra Hamborg, England, Island, Grønland etc., imedens den . binaire brune Tran erholdes ved en gjen- ^Ugen Udkogning af det tykke Bundfald, som ,Isætter sig i de Kar, hvori Afkølingen af U.U først udkogte Tran foregaar; dette Bund- ' u kaldes i Nordtyskland og Holland Prutt, og de efter den sidste Udkogning tilbage- blevne Bester, der benyttes som Hundefoder og til Fabrikation af Lim og Salmiak eller som Gjødningsmiddel, kaldes Grieven eller Speckfinken. — Den saakaldte Robbetran eller Sæltran vindes af de forskjellige Arter Sæler, Hvalrosser, Søbjørne etc., som fore- komme i Polarhavene. Disse Dyr komme, navnlig paa den Tid de have Unger, skare- vis til Havbredden, saa at de ellers ubeboede Kyster til mange Tider ere bedækkede med en uhyre Mængde af dem, og de dræbes da dels paa Landet og dels paa Isen. Sælerne fanges navnlig ved Newfoundland, hvor der paa Polar-Drivisen aarlig i den første Halv- del af Marts Maaned ved Hjælp af 4 à 500 Skibe med en Besætning af 12 à 14,000 af de mest haardføre Fiskere nedlægges over 400,000 Sæler. Efterat de ere flaaede, skæres Spækket omhyggeligt af for at behandles yderligere paa Land. Det pakkes i store, firkantede Trækasser, som ere omtrent 25 Fod høie og brede, og hvis Sider ere dannede af Stænger, der kun ere adskilte ved et lille Mellemrum, hvorigjennem da Trannen siver ud paa Grund af den overliggende Masses Tryk for nedenunder Bunden at samle sig i en stor, aldeles tæt Træbeholder. Dette er den bedste Tran, hvorimod en ringere Sort erholdes, naar Drypningen efter 2 til BMaa- neders Forløb er ophørt og man derpaa om- rører Besten, og en endnu simplere Sort faar man dernæst ved at udkoge det derved Til- bageblivende. Den ubehagelige Tranlugt fin- des især ved Bobbetran, hvorfor denne ikke anvendes meget til Sæbe, men til andet Brug. foretrækkes den i Begelen for Hvaltran, hvor- med den dog ofte er blandet; den er gullig- brun, har en tykkere Consistants end Hval- tran og fryser heller ikke saa let som denne. Den kommer mest i den større Handel fra Hamborg, Archangel og Holland. Af denne fremstilles den saakaldte Trekronetran ved stærk Kogning, som gjør den mørkere; den forsendes i Tønder, som ere indbrændte 3 Kroner. — Havkalvstran fra Island er den vigtigste fra denne 0 og tillige den bedste; den bliver ikke tyk i Kulden, men har en ubehagelig Lugt. — Haitran af den store nordiske Hai, Squalus glacialis, hvis Lever fylder omtrent 1/2 Tønde og som giver c. 50 pCt. Tran, kommer fra Grønland og Archan- gel. — Delphintran af Grindehvalens Spæk er gul og tyndtflydende, men har en ilde Lugt. — Døglingtran af Hvalen af dette Navn er snart hvid, snart mørkere, i frisk Tilstand næsten uden Lugt, men den bliver hurtig harsk og stinkende. Den brænder godt og let, men egner sig ikke til Smørelse for Læder, da den trænger altfor stærkt igjennem dette. — Kaskelotbvalens Tran findes om- talt under Hvalrav (s. d.). — Marsvinstran, som erholdes af disse Dyrs Spæk, har, naar den er godt behandlet, en smuk klar Farve og afgiver et godt Belysningsmateriale, men har en ubehagelig Lugt; den paavirkes mindre af Kulden end de andre Transorter. — Silde- tran vindes enten af hele Silden eller af