Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tran. 887 Trap. har henligget i længere Tid. Naar den skal anvendes til Belysning, maa den være lys, klar, uden Bundfald og harsk Lugt; en Draabe deraf bør kunne staa paa Neglen som en Berle uden at løbe ud. Tran opbevares bedst paa et køligt, skyggefuldt Sted i ikke altfor fulde Tønder. Med Hensyn til de forskjellige Transorters Anvendelse til Garveribrug kan mærkes Føl- gende. Af den grønlandske Hvaitran bruges fortrinsvis den ovenfor omtalte Trekronetran. Robbetran foretrækkes for Hvaltran, fordi dens Vægtfylde er større, den er mere tykt- flydende og slaar ikke saa letigjennem; des- uden tørrer den ikke ind i Luften som Hval- tran til en tør Masse. Ved Semsprocessen omdannes Hvaltrannen til en mørkebrun, tyk Olie (Moellon, ren fransk Degras), der ikke tørrer ind ved Henstand i Luften ; ogsaa paa andre Maader kan Hvaltrannen dog befris for denne mindre gode Egenskab. Den kun- stige Smørelse Balænein er omdannet Hval- tran; den har adskillige af de gode Egen- skaber, der udmærke den franske Degras, men den har ikke den samme charakteristiske Lugt og giver desuden Læderet en lysere Larve. — Delphintran egner sig bedst til Semsgarveriet. — Kaskelottens Tran trænger fet ind i Læderet, men slaar ogsaa let igjen- nem, og den maa derfor kun bruges i ringe Mængde og altid med Forsigtighed. — Af Fisketran benyttes navnlig Stokfisketran og Torsketran, især de mørkeste Sorter. Naar den skal anvendes som Smørelse til Læder, maa flen, ligesom Hval- og Robbetran, først ud- koges. Der er iøvrigt ogsaa liere andre Fisk, hvis Lever giver Tran, der i Handelen gaar under Navn af Torsketran; Silden for Ex- empel leverer en ikke ringe Del af den Tran, fler benyttes i Garverierne. De Transorter, fler bruges i Garverierne, ere i Regelen brun- lig gule og meget tyktflydende; ved Opbe- varing blive de temmelig snart harske og have fla en sur Reaction, hvilket iøvrigt ikke har ’logen skadelig Indflydelse ved deres Anven- delse som Lædersmørelse. Danmark indførte i Aaret 1881 af Tran, Tranlud, Degra og Vognsmørelse 3,898,121 Pund, hvoraf Indførselstolden beløb 11,956 Kroner; af disse Tusinder Pund kom 1,791 La Grønland, 1,249 fra Island, 69 Ira Fær- øerne, 51 fra Norge, 17 fra Lübeck, 3 fra Hamborg, 3 fra Hertugdømmerne, 515 fra flet øvrige Tyskland, 66 fra Belgien, 22 fra Holland, 16 fra England, 4 fra Frankrig og h9 fra andre ikke særlig anførte Steder. — Her udførtes i samme Aar her fra Landet 3)149,150 Pd., af hvilke Tusinder Pd. c. 893 gik tü Sverig, 13 til Norge, 231 til Hamborg, 77 til Lübeck, 185 til Hertugdømmerne, 1,577 til det øvrige Tyskland, 109 til Holland, 51 til England, 7 til Rusland og 6 til Frankrig. Norges Indførsel af de samme Artikler ud- gjorde i Aaret 1881 ialt 647,320 Pd. til en værdi af 161,800 Kr, imedens Udførselen af Landets egne Producter var følgende: Vægt i Pund. Værdi i Kroner. Damprenset Medicin- tran 1,764,582 '681,700 Anden Medicintran ... 2,328,534 704,200 Blank Tran 3,678,708 905,100 Brunblank 5,797,434 1.208.400 1.582.400 Brun 8,009,904 Ikke særskilt opgiven . 1,655,214 356,500 Ialt af Tran... 23,234,376 5,438,300 Rummaalet for ovenstaaende samlede Vægt- kvantum var 124,916 Hektoliter fà 1031/2 d. Potter), af hvilke Tusinder Hektoi. c. 42 gik til Hamborg, 10 til det øvrige Tyskland, 32 til England, 30 til Holland, 4 til Frankrig, 2 til Belgien, 0,8 til Danmark etc. — Hoved- udførselen fandt Sted fra Bergen, idet Vær- dien for den herfra udførte Tran var næsten 3 Mill. Kr.; derefter kom Vadsø med c. 826 tusinde Kr., Hammerfest med 347, Aalesund 190, Christiansund 189, Christiania 189, Tromsø 177, Trondhjem 157, Vardø 81, Sta- vanger 17 og Christiansand 4 tusinde Kroner. — Foruden det foranførte norske Product udførtes der tillige i 1881 af fremmed Tran 2,290 Hektoi. eller 425,940 Pd. til en Værdi af 60,100 Kroner. Sverig indførte i Aaret 1880 c. 2 Mill. Pd. Tran til en Værdi af 600,794 Kr., og udførte 309,424 Pd. v. 77,356 Kr. England indførte i 1876 13,466 Tdr. Tran til en Værdi af 445,262 £.; heraf kom 6,689 Tdr. fra britisk Nordamerika, 2,093 Tdr. fra det nordlige Hvalfiskeri, 1,772 Tdr fra Spa- nien, 979 Tdr. fra de forenede nordamer. Fri- stater, 961 Tdr. fra Norge etc. — Af indført Tran udførtes der igjen fra England i 1876 1,563 Tdr. værd 52,377 hovedsagelig til Tyskland og Frankrig. — I Aaret 1867 ud- gjorde Indførselen af Tran til England 11,901 Tønder. Tranebær, T. Moosbeeren, ere Frug- terne af en i de nordlige Lande i Tørvemoser etc. voxende, til Lyngfamilien henhørende Halvbusk, Vaccinimi) Oxycoccos; den er kry- bende, har en traadformig Stengel, ægformige, helrandede Blade og smukke lyserøde Blom- ster. Bærrene ere carmoisinrøde og spises sædvanlig syltede med Sukker; tidligere an- vendtes de ogsaa som et Middel imod Skjørbug, Trap eller Diabas kaldes forskjellige krystallinske, haarde og tunge, som oftest grønlige eller sortagtige, plutoniske Bjerg- arter, som hovedsagelig bestaa af Feldspath og Augit med Iblandinger af Chlorit, Horn- blende, Apatit, Svovlkis, Jernilter etc. Den optræder i Lag eller Gange i Silur og andre ældre Formationer, ofte i terrasseformede Afsatser, saasom ved Venern i Sverig, paa Bornholm og flere Steder i Norge etc. Den