Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Trapanikorailer. Trepang. finder ikke megen Anvendelse, da den sæd- vanlig er fuld af Revner og Sprækker, hvor- for den let forvittrer og er vanskelig at be- arbeide. Den er nær beslægtet med Dio- rit (s. d.). Trapanikorailer kalder man de i Trapani paa Sicilien halvt forarbeidede Ko- raller, som sædvanlig sendes til Livorno for der at gjøres færdige. Trappefuglen (Otis) er en til Løbe- fuglene henhørende, høibenet, plump Fugl, som navnlig lever paa de store Sletter i Afrika, Asien og det sydlige Europa, ligesom den ogsaa forekommer i Mellemrusland og Tyskland; den flyver ikke godt, men løber med Lethed med udbredte Vinger ligesom Strudsene. Den store Trappe (O. tarda) er i Kroppen ligesaa stor som en Kalkun, ime- den lille (O. tetrax) er mindre og flyver lettere. Trappetæpper, ogsaa kaldet Nat- sækketøi, ere en Slags paatværs ribbede og som oftest stribede Tæppetøier, som bestaa af en blød, tvunden Kamgarns Kjede, der staar meget tæt i Væven, men ikke stærkt strammet; den kommer da til at skjule den af 3—4 ikke sammensnoede Hørgarn be- staaende Islæt. En paa den modsatte Maade vævet Sort Tæpper kaldes Tyrolertæp- per (s. d.). Tras s. Cement. Traumaticiu kaldes en af 1 Del Guttapercha og 12 Dele Chloroform eller Benzol bestaaende Opløsning, der ligner Collodium og har fundet Anvendelse i Chi- rurgien. Trave om Koste er 20 Stykker. Travertinsten, ogsaa kaldet Tivoli- sten, er en Kalksinter, som afsættes af mange varme, kalkholdige Kilder og som ogsaa undertiden danner hele Klippemasser,, t. Ex. ved Teveronefaldet ved Tivoli i Nærheden af Rom, i hvilken By flere Pragtbygninger, saa- som Poterskirken, Colosseum etc., ere opførte af denne Stenart. Ogsaa andre Steder i Italien benyttes den som en fortrinlig Byg- ningssten, ligesom man ogsaa forfærdiger Drikkekar, Fade etc. deraf. Den er i Rege- len meget porøs og viser i Tværgjennemsnit ofte hule Rum og Planteaftryk, der ere dan- nede af Planter, som den har omsluttet og som senere ere smuldrede hen, men den forekommer ogsaa med tæt Structur, t. Ex. i de gamle romerske Vandledninger. Trehalose er en til Rørsukkergruppen henhørende Sukkerart, som erholdes af nogle af et Insekt bevirkede, galæbleagtige Udvæx- ter, der fremkomme paa en Kugletidsel. Disse Udvæxter, som kaldes Trehala, ere saa store som Oliven og indeholde Stivelsemel, Suk- ker og Gummi. Sukkeret udtrækkes med Alkohol og krystalliserer i rhombiske Søiler. Det er noget mindre sødt end Rørsukker; ved Behandling med fortyndet Svovlsyre fremkommer der et ukrystalliserbart Sukker. I Orienten benyttes det oftere istedetfor Rør- sukker. Treilles eller Treillis kalder man i Frankrig nogle ordinaire Hampedreiler, som mest bruges til Melsække, men ogsaa til Benklæder, Jakker etc. Tr. à chapeau kaldes nogle broget farvede Glanslærreder. (Sé og- saa Coutils.) Trentaines eller Trentecents kaldes i Frankrig, især i de sydlige Departementer, nogle raa, middelfine uldne Tøier, hvori Kjeden bestaar af 3,000 Traade. Finere med flere Kjede traade komme i Handelen under Navn af Trentedeuxaines, Trentequatrins, Trentesixaines etc. Trepang eller spiselig Søpølse (Holo- thuria.edulis), T.Trepang, Fr.Biche deiner, E. Tripang, Sea-Slug, er en paa Bunden og Koral- revene i de tropiske Have, især i den østlige Del af det ostindiske Archipel og ved de nordlige Kyster af Nyholland, i Mængde levende, nøgen, blød og ringet Orm eller orm- dannet Dyr af 12—16 Ctm. Længde og 3—4 Ctm. Tykkelse; undertiden findes der ogsaa enkelte af indtil 50 Ctm. Længde og til- svarende Tykkelse. Den er valseformet, lidt tykkere fortil, smudsigbrun paa Ryggen og rød- lig under Bugen. Den vurderes høit af Chi- neserne som en stimulerende Délicatesse og er derfor en vigtig Handels- og Udførsels- artikel i det ostindiske Archipel. Tusinder af malayiske, chinesiske, spanske, franske, engelske og amerikanske Skibe ere stadig beskæftigede med denne Fangst, som giver det bedste Udbytte ved Nordkysten af Ny- holland og ved Aruøerne og som forøvrigt drives lige fra Vestkysten af Ny-Guinea til Øen Ceylon; i den nyere Tid er Fiskeriet ogsaa drevet med Held ved Kysterne af Mau- ritius. Naar Dyrene findes i en Dybde af kun omtrent 1 Meter, fanges de enten med Haanden eller med en med en Jernspids for- synet Stok, de dybere liggende med en til en Sten befæstet Krog, eller ogsaa hentes de op fra Havbunden af Dykkere. Paa den sidste Maade faar man den bedste Sort, thi jo dybere i Havet Trepangen findes, desto bedre er den. Efter Fangsten tager man Indvoldene ud af Dyrene, som derpaa tørres i Solen, hvorefter de blive røgede over en Brændeild; heri bestaar hele deres Tilbered- ning. Hele Fangsten gaar til China, og 1 Macassar paa Celebes, som er Hovedstapel- pladsen derfor, blive de sorterede med stor Omhu ; imedens Fiskerne kun skjelne imellem 3 Hovedsorter, nemlig Balla Sekalie, Tali* pong og Gama, blive de af de i Macassar boende Chinesere, som ganske have denne Handel i deres Hænder, sorterede i ikke mindre end 30 Sorter med forskjellige Navne og til en Pris, der efter Kvaliteten varierer fra 5 spanske Dollars pr. Pikul (c. 121 d- Pund) til over 100. Fiskenes Kvalitet og Værdi er aldeles ikke afhængig af deres Størrelse, men beror paa Eiendommeligkedei ved dem, som det ikke er muligt at forstø eller paa vise af Nogen, som ikke i lang Tm har været beskæftiget med denne Handel- Fra Macassar forsendes der aarlig til Chnm omtrent 7,000 Pikuls eller henved 850,0CHJ Pd. Trepang, hvorfor Prisen sædvanlig varm erer fra 8 til 110 Dollars pr. Pikul. Ogsa