Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tresquilie. 889 Tricotage. fra Marnila udføres der en Mængde Trepang til Canton. Tresquille kaldes i Marseille uvasket ï'aareuld. Tresser kaldes vævede, til Kantning bestemte Baand, hvori Kjeden bestaar af Silke, Bomulds- eller Linnedgarn, ug Islætten af ægte, pletteret eller uægte Guld- eller Sølvspind, eller af lignende Traad eller Lahn ; de forfærdiges i en stor Mængde Sorter af forskjellig Bredde og med forskjellige Mønstre etc. Tidligere var Kjeden i de ægte Tresser altid Silke og dette et Kjendetegn paa deres Ægthed; men nu forfærdiger man og- saa disse med Kjede af Linned eller Bomuld, Undertiden blandet med Silke. De alminde- ligste ere de saakaldte Dobbeltresser, som benyttes til Uniformer og Livréer, og som bestaa af et Spind, der paa begge Sider har det samme Udseende og Mønster; naar de istedetfor Spindet ere gjennemvævede med fin Traad, kaldes de Traadtresser. — Baand- ^esser, Halvtresser eller Ligaturtresser ere bun bedækkede med Guld eller Sølv paa den ene Side, og Mønsteret er ogsaa kun synligt Paa denne. Lahntresser ere saadanne, hvori Ilfønsteret er dannet med Lahn; de anvendes tttest til Kirkeornater, men ogsaa til Besæt- ning om Huer; de kaldes buede eller dobbelt- hede, naar de have Buer paa den ene eller Paa begge Kanter. Brede, med Buer vævede «esser kaldes ogsaa Garniturtresser. Gå- toner eller Gitterbordter ere lette, gjennem- ®igtige Tresser, hvori Kjeden bestaar af hind. Desuden gives der endnu liere andre borter; ogsaa Guld- og Sølvkniplinger hen- regner man til Tresser. 1 Almindelighed nuler man Tresser i ægte og uægte eller koniske, og ved ægte Guldtresser forstaar n^n da saadanne, hvortil Spindet, Lahnet nfc. er pletteret; disse sidste kaldes ogsaa balvægte eller pletterede. Til de uægte er hr derimod slet ikke benyttet Guld eller hiv, mon kun en disse Metaller lignende ^utalcomposition. De ægte og ligeledes de Pletterede Tresser sælges i Regelen efter ' ®gt, de uægte derimod enten alenvis eller 6fter Stykketal. Tresser forfærdiges af Guld- aler Sølvtrækkerne, som findes i alle større byer. o Tcest eller Vergis er en Sort let fransk hildug, som især forfærdiges i og omkring Vergis i Dep. Somme. , 1'i‘iage er det franske Udtryk for Alt, yvad der af en Vare udskydes og bortkastes; * Tyskland forstaar man derved særlig den jî ^sorte og itubrukne Bønner bestaaende h Tricot kaldte man tidligere kun et paa høinp0Vævestolen tilvirket elastisk Stof af p U Bomuld eller Silke, som undertiden .pdnu bruges til Benklæder og desuden navn- h. til Theaterdragter, imedens man nu ved /■hot forstaar et uldent, klædeagtigt Stof, ,°ui er vævet paa en almindelig Væv med i°.Systemer af Traade. Dette Tøi er dob- Qelf) idet de to lige fine Kjeder vexle jevnlig i lige store Mellemrum imellem Ret og lailge, saa at Tøiet faar smalle Tværribber, imedens Islætterne, som ligeledes ere af samme Finhed, ikke vexle; det har Lighed med Buckskin, men er mere elastisk og strækkeligt end dette, og anvendes paa samme Maade. Tricotage kaldes i Almindelighed alle strikkede eller paa Strømpevæven forfær- digede Stoffer, som anvendes til forskj ellige Beklædningsgjenstande. De tilvirkes af for- skjellige Materialier, enkelte eller blandede, saasom Uld, Bomuld, Silke, Hørgarn etc. De strikkede Varer adskille sig fra paa sæd- vanlig Maade vævede Tøier derved, at ime- dens ved disse sidste stedse to Systemer af Traade blive sammenflettede under rette Vink- ler, bestaar Strikningen i en kunstig Flet- ning af en eneste Traad ved Hjælp af to eller flere Strikkepinde, saa at Traaden dan- ner sammenhængende Masker, af hvilke den ene griber ind i den anden. Strømpevævede Varer eller Tricotage ere derimod vævede Tøier, bestaaende af en Række af Masker eller Ringe, som ere sammenslyngede og som dannes ved Bevægelsen af en enkelt, ikke spændt Traad om et vist Antal i en hori- zontal Flade liggende Naale; der fremkommer derved Striber eller Stoffer uden Ende, efter- som Naalene ere anbragte i en lige Linie eller kredsfurmigt i en horizontal Flade. Maskedannelsen ved Strømpevævning sker paa en anden Maade end ved Strikning; imedens Naalene nemlig ved Strikningen stedse vexle med hinanden i deres Virksom- hed, udfordres der ved Vævningen til hver enkelt Maskerække en egen Naal, der ikke alene tjener til Maskens Dannelse, men og- saa fastholder den fremkomne Maske saa- længe, indtil en ny Maske har dannet sig. Ligesaa mange Masker, som der forekommer i Bredden af det Stof, der skal væves, lige- saa mange Naale behøves der til en Række. Strømpevævene ere forsynede med ubevæge- lige, elastiske Krognaale af Form som en Fiskekrog, der er bøiet saa stærkt, at den kan lukkes ved et Tryk paa Enden. Disse Naale ere anbragte horizontalt med Krogene indad, og ved Hjælp af smaa Blikplader, de saakaldte Platiner, skydes da Traaden ind imellem Naalene og deres ombøiede Spidser; naar disse trykkes ned, drives de gamle Ma- sker ud over de nye, og Traaden, som er slaaet om Naalene under de med en nedad- gaaende Hage forsynede Spidser, bliver da samtidig knyttet til en ny Maske. Hver Naal i Stolen tjener derfor uafbrudt til Dan- nelsen af en Maskerække, som er fortløbende efter Tøiets Længde, imedens Naalen ved Haandstrikningen danner Maskerækkerne efter Bredden. Ved Strikning fremkommer hver enkelt Maske for sig, imedens der derimod ved Vævning dannes en hel Række Masker Saa éngang uafhængigt af Længden, og ime- ens man ved almindelig Haandstrikning kun kan tilvirke c. 80 Masker i en Minut, har man nu Maskinvæve, som danne over 40,000 Masker hver Minut. Paa de sædvanlige Strømpevævestole kan man dog kun tilvirke brede Flader, som derfor maa tilskæres og sammensys, naar Stoffet skal anvendes til