Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tricotage. 890 Tricotage. runde, hule Klædningsstykker; men i den nyere Tid har man ogsaa construeret Rund- stole med divergerende Naale, hvor Maskerne dannes enkeltvis, men ofte mange Steder paa éngang, saa at hver Omdreining af Ma- skinen giver ligesaa mange Maskerækker, undertiden ogsaa med Garn af forskiellig Farve. Yed Hjælp af saadanne Rundstole tilvirkes Stoffet i Form af cylindriske Rør af forskiellig Længde, enten til directe Brug eller til at sønderdeles og sammensys til Strømper, Trøier etc. For henved en Snes Aar siden lykkedes det dernæst en Ameri- kaner, Lamb i Newyork, at construere en Strikkemaskine til Husbrug, hvormed der baade kan strikkes Strømper og andre Tri- cotagevarer med en Hurtighed og Accura- tesse, som ikke kan opitaas ved Haandstrik- ning. Kunsten at strikke Strømper, saavelsom at væve dem, henhører til den nyere Tids Op- findelser. I Oldtiden kjendte man den ikke, idet Romerne og andre Folkeslag i den Tid ikke brugte særlige Beklædningsstykker for den nedre Del af Legemet, og da man i Mid- delalderen begyndte hermed, bestod Bénbe- klædningen af Gamacher, der vare syede af Klæde. Strikkede Strømper vare i Begyn- delsen meget sjeldne og kostbare, og Konger og Fyrster gjorde hinanden Foræringer der- med, som de satte megen Pris paa. Efter- haanden blev Haandstrikning imidlertid mere og mere almindelig; men først i Aaret 1589 blev Strømpevævestolen opfunden af en Eng- lænder, William Lee, som oprettede et Strømpevæveri i Calvington i Nærheden af Nottingham. Han havde imidlertid ikke Held med sig og henvendte sig derfor til Dron- ning Elisabeth om Hjælp; men denne blev ham negtet, og han modtog derfor et Tilbud fra den franske Konge Henrik VI, som havde faaet Kundskab om hans Opfindelse, om at nedsætte sig i Frankrig. Han anlagde da med denne Konges Hjælp et Strømpevæveri i Rouen, som begyndte sin Virksomhed under meget heldige Auspicier; men efter Kongens pludselige Død opstod der nye Vanskeligheder for ham, og han døde kort efter i Fattigdom i Paris. Endel af hans fra England med- bragte Arbeidere vendte da tilbage til Not- tingham og fortsatte deres Virksomhed, og de havde større Held med sig end deres Læremester, idet Strømpevæveriet efterhaan- den udbredte sig over hele Nottinghamshire, som endnu er Hovedsædet i England for denne Industri, og derfra videre til Derby, Leicester, Manchester, Exeter, Norfolk, Glas- gow, Aberdeen og fiere Byer i det sydlige Skotland. Alene i Nottinghamshire vare i Aaret 1867 henved 200,000 mandlige og kvindelige Arbeidere beskæftigede med Strømpevæveri; hele Englands Production af de dertil henhørende Artikler anslaas til en Værdi af c. 7 Mill. £. aarlig. De engelske Silkestrømper udmærke sig ved en god, blød Appretur og ere saavel billige som sælgelige, men i Regelen ikke meget holdbare ; de kunne ikke concurrere med de franske, som vel ere dyrere, men langt bedre, idet Materialet til dem er ehinesisk prima Silke og lignende Kvaliteter. I Tilvirkningen af denne Artikel staar Frankrig endnu øverst; navnlig er Fabrikationen betydelig i Paris, Lyon, Mon- tauban, Versailles, Nismes etc., hvor maa forfærd iger hvide, graa, sorte, glatte, møn- strede eller broderede Silkestrømper af en- hver Størrelse. Fabrikationen saavel af uldne som af Bomulds- og Merino-Strømper har i Frankrig sit Hovedsæde i Troyes og Aube og i den store Omegn omkring disse Byer, og for simplere Varer særlig i Nismes; hvad der i andre franske Byer tilvirkes af disse Artikler er kun ubetydeligt og vedrører ikke den større Handel. I Troyes og Aube fa- brikeres der desuden mange andre Tricotage- varer af Uld, af hvilke navnlig Herreveste spille en stor Rolle og forsendes hele Ver- den over ligesom de der tilvirkede Strømper. I Tyskland er Sachsen, og navnlig Byen Chemnitz med alle de i dens vidtstrakte Om- egn beliggende Landsbyer, Hovedsædet for Fabrikationen, som hovedsagelig omfatter Bomulds Strømper og Handsker. Udførselen herfra er overordentlig stor til alle Lande, men navnlig til Amerika, hvorfor flaue Tider i dette Land influere stærkt paa Priserne og ofte fremkalde megen Nød og Elendighed i Sachsens overbefolkede Fabrikegne. Slange af Landsbyerne i Omegnen af Chemnitz tællf 5 à 6,000 Indbyggere, enkelte endogsaa 10 à 12,000, som hovedsagelig have deres Erhverv af Strømpefabrikationen. Som et Exempel paa den umaadelige Verdensforretning i denne Artikel kunne vi anføre, at en dansk Hand- lende for et Aarstid siden har set ophobet i Lager i en lille Landsby i Omegnen af Chem- nitz hos en enkelt Factor (Forretningsmand, som udleverer Garn til Bønderne og igjen modtager deres færdige Varer) over 1 Mil- lion Dusin ublegede, upakkede Strømper, op- stablede i Pyramider langs Væggene i store Lokaler, ligesom der ogsaa blev fremvist Efterbestillinger fra amerikanske Firmaer paa 10,000 Dusin Strømper og derover i et Par Numere af Sorter, hvoraf Hovedbestillingerne allerede tidligere vare afsendte. — Hoved- sædet for uldne Phantasiartikler er Apolda 1 Thüringen, hvor nogle enkelte store, gamle Firmaer stadig trods al Concurrence have forstaaet at hævde deres Stilling som de første og bedste i Faget. En gentil og hon- net Concurrence imellem disse store Firmaer indbyrdes angiver Tonen for hele Forholdet imellem de andre Fabrikanter paa denne Plads, som dog overalt ere henviste til at concurrere med hverandre. Til Exempel her- paa kan anføres, at der i Amsterdam i J*‘ nuar Maaned hvert Aar er repræsenteret nogle og tyve Apolda-Fabrikanter med Collectioner i samme Branche som Sælgere for det kom- mende Aar. — Berlin har tabt betydeligt Terrain i Tricotagefabrikationen i de sidste 10 à 20 Aar, og kun i de saakaldte »Com- fortables« (lange, uldne Herretørklæder) har Byen og Omegnen (Rixdorf) kunnet hævde sin Plads overfor Apolda i nogle Sorter