Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tricotage. 891 Tricotage. Haandstolsvarer. — Øvre-Schlesien har en- kelte gode Fabriker i Phantasiartikler, mest dog hvad Haandarbeide angaar, idet den fattige Befolkning her nøies med endnu rin- gere Arbeidsløn end den allerede meget lave, som gives i Sachsen. — Bøhmen har i Bom- ulds Tricotage enkelte gode Fabriker, som dog paa Grund af en høi Beskyttelse hoved- sagelig kun arheide for Indlandet. — I Wiir- temberg findes der i Stuttgart og i mange Landsbyer en betydelig Industri i Bomulds- Tricotage af almindelige, simple Varer, saa- som Benklæder, Strømper, Trøier etc., der komme i den større Handel, og Concurrencen med Sachsen og Frankrig i disse Artikler er betydelig. Skjøndt Fragten for disse simple og billige Varer er temmelig høi paa Grund af den lange Vei, kan det dog lønne sig hos os at føre nogle af de større Artikler derfra, og ihvorvel Toldbeskyttelsen i Danmark er be- tydelig (662/3 Øre pr. Pd. for Varer af t. Ex. 6 Pds. Vægt pr. Dusin og Værdi 7 Kr. pr. Dusin, altsaa c. 57 pCt. af Varens Værdi), kan det endda undertiden svare Regning at indforskrive disse Varer i Kvaliteter, der ikke falde svære, imedens enkelte svære Artikler, saasom Bomulds Benklæder, slet ikke kunne indføres hertil paa Grund af den høie Told- beskyttelse. Englands ovenfor omtalte Nottinghamer- og Leicester-Fabrikation af Tricotage er vel meget betydelig, men i den practiske Vare for den store Verdenshandel staar den dog tilbage for Sachsen, som forstaar at indrette sine Varer specielt for hvert Marked, hvilket Englænderne som bekjendt hidtil ikke have vist synderlig Tilbøielighed til, imedens de derimod paa den anden Side have deres store Stapelartikler at holde sig til. Schweiz’s Tricotage Industri er ikke af Betydning imod de tre ovennævnte Landes, og kommer man ind paa de saakaldte uldne Phantasiartiklers Omraade, da vil man hyp- pig træffe mange Efterligninger af de andre Landes Varer og Dessins, uden at Priserne dog ere lavere. Det Samme gjælder med Hensyn til uldne Phantasiartikler for Øster- rigs Vedkommende. I Danmark har Strikning af uldne Strøm- per, Sokker, Vanter, Trøier og Underben- klæder været drevet i over 100 Aar som en Hjemmeindustri, navnlig i Jylland, hvor saa- vel den kvindelige som den mandlige Land- befolkning beskæftigede sig med denne Idræt i en saadan Udstrækning, at der blev tilvir- ket langt mere, end den nærmeste Omegn kunde forbruge. Beboerne i Hammerum og Lysgaards Herreder i Jylland erholdt derfor i Aaret 1741 en Tilladelse af Begeringen til at lade deres Husflidsproducter sælge hele Landet over ved de saakaldte Uldhandlere eller Hosekræmmere, og Flere af disse kom da til Kjøbenhavn, hvor de bosatte sig og virkede som Mellemhandlere imellem Produ- centerne i Jylland og Forbrugerne i Kjøben- havn. For omtrent 50 Aar siden fik imid- lertid den nævnte Hjemmeindustri en betyde- lig Concurrence i Valsevævene, som kunde forarbeide saavel uldne som Bomuldsvarer, og som leverede et smukkere Fabrikat end Haandstrikningen. Kort efter begyndte og- saa Anlægget af Uldgarnsspinderierne i Jyl- land til Tricotagefabrikationen ; men disse fik dog egentlig først deres Betydning, da Rund- maskinerne bleve indførte her i Landet for omtrent 35 Aar siden. Uagtet der ved Hjælp af disse Maskiner i en Aarrække tilvirkedes for 1 à 2 Millioner Kroner aarlig af alle Slags baade uldne og Bomulds-Underbeklæd- ningsgjenstande etc., indførtes der dog en betydelig Mængde af disse Artikler fra Ud- landet, indtil Strikkemaskinerne for henved en Snes Aar siden fandt Indgang her i Lan- det, hvor de senere have vundet saamegen Udbredelse, at Indførselen af Tricotagevarer fra Udlandet efterhaanden er aftagen endel og maaské snart hovedsagelig kun vil komme til at bestaa af de saakaldte Phantasiartikler. Det maa dog bemærkes, at Strikkemaskinerne ingenlunde have fortrængt Eundvævene, men kun suppleret disse; med de Førstnævnte tilvirkes der nemlig de saakaldte »regulaire« eller »regulerede« Tarer, paa de Sidstnævnte derimod Stoffet i hele, cylinderformede Styk- ker, som derefter tilklippes og sammensys til de forskjellige Artikler. Anlægget af gode, ved Damp drevne Uldgarnsfarverier her i Landet for en halv Snes Aar siden har lige- ledes bidraget til at fremme Brugen af Strikkemaskiner og endvidere givet Impulsen til en ny Art Husflidsindustri, nemlig Strik- ning, Hækling, Filering og Hakning af Dame- og Børne-Overtrøier, Tørklæder, Huer eet', baade af Bomuld og Uld, hvilken Virksom- hed nu afgiver et ikke uvigtigt Bierhverv for mange Familier, hvis yngre eller ældre S kvindelige Medlemmer arbeide for de større Magasiner. — Af Tricotagefabriker findes der j i Kjøbenhavn 6, som alle ere forsynede med den nyere Tids Opfindelser, saasom Valse- væve, mechaniske Maskiner, Rundmaskiner og Strikkemaskiner, og desuden beskæftiges her ikke faa mindre Værksteder paa 4, 6 à 8 Strikkemaskiner, af hvilke sidste ogsaa en Mængde, som ovennævnt, benyttes i private Familier. 1 Odense findes ligeledes en større Tricotagefabrik ; i Aarhus 2 Fabriker med Rundvæve alene for Uldvarer; en lignende findes i Dollerup Mølle i Jylland, < »g i Ham- merum tilvirkes der en betydelig Del baade Bomulds- og Uld-Tricotage i flere med Rund- væve og Strikkemaskiner forsynede Værk- steder, ligesom desuden Strikkemaskinerne finde Beskæftigelse i de fleste Provinsbyer i hele Landet. — Paa Færøerne og Island til- virkes der ogsaa ved Husflid mange Trico- tagevarer, navnlig de bekjendte 1 Va Pds. °£ 2 Pds. Uldtrøier, der ere et meget godt, stærkt og billigt Beklædningsstof især for Arbeiderbefolkningen; af disse Trøier samt af Vanter, Strømper og Sokker kommer der aarlig over 100,000 Pund til Kjøbenhavn. Den færøiske, practiske Uldtrøie har dog i de sidste Aar tabt meget med Hensyn til Afsætningen her i Landet, idet den af Mange ansés for at have et for simpelt Udseende, hvilket har havt til Følge, at langt siettere, men mere moderne udseende, dels inden-