Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tricot de laine. 892 Trippelse. landske og dels tyske Varer liave skabt en stor Concurrence for den. Finere Uldgods, det saakaldte »Præstegods«, som strikkes af den fineste og blødeste Uld, der klippes af de islandske Faars Bryst, er meget efterspurgt i Strømper og Sokker, men fremkommer kun sparsomt. Danmarks aarlige Indførsel af Tricotage- varer kan ikke specielt opgives, da disse Ar- tikler i Statistiken ere sammendragne med andre ligebeskattede Manufacturstoffer, t. Ex. for Bomulds Tricotages Vedkommende med fløilsvævede og trykkede Varer, under hvil- ken sidstnævnte Artikel den samlede Ind- førsel i 1881 af disse 3 Kategorier vil findes anført. Norge indførte i 1881 af uldne Strømper, -Undertrøier og grove Vanter 72,848 Pd. til en Værdi af 255,000 Kr. (Toldbeløb 9,829 Kr.), hvoraf 66,518 Pd. kom fra Danmark og 5,444 Pd. fra Hamborg, og af anden Uld- tricotage, hvorunder Uldskjærf, 96,818 Pd. værd 580,900 Kr. (Told 48,497 Kr.), hvoraf 52,954 Pd. kom fra Hamborg, 18,710 Pd. fra England, 13,000 Pd. fra Danmark etc. Af Bomulds-Tricotage, farvet og ufarvet, ind- førtes i samme Aar 17,192 Pd. til en Værdi af 61,900 Kr. (Told 6,452 Kr.), hvoraf 7,428 Pd. fra Hamborg, 5,132 Pd. fra Sverig, 2,204 Pd. fra England, 2,196 Pd. fra Danmark etc. — Af norske Fabricata udførtes i 1881 27,736 Pd. grov Uldtricotage værd 99,800 Kr. og af anden Uldtricotage 694 Pd., samt desuden af de til Landet indførte Tricotage- varer 2,364 Pd. Tricot de laine kaldes i Frankrig en Art ordinaire, stærke uldne Tøier for Mili- taire, Matroser etc. Trie kaldes i de nordlige franske Sø- stæder den tredie Sort af den saltede Fa- bliau. Trièges er Navnet paa nogle broget- stribede, af ægte farvet Hørgarn bestaaende Dreiler, som forfærdiges i Kanton Aargau i ■Schweiz. Trigonella Foenum græcum s. Bukkehornfrø. Trimethylamin er en organisk Base, som findes i stor Mængde i Sildelage, des- uden ogsaa i Hummer, især halvraadne, i Tran, Urin, Menneskehaar og i flere Planter, saa- som i Blomsterne af Pæretræer, Hvidtjørn, i Meldrøie etc. Af Sildelage vinder man det ved Destillation med Ætskali, Afdampning i et Vandbad af det med Saltsyre neutrali- serede Destillat, Behandling af det Tilbage- blivende med Vinaand af 90 pCt., som lader meget Salmiak blive uopløst, og ved derpaa at afdampe det vinaandige Udtræk og ophede det med Ætskali i en Ketort; den overgaaende luftformige Trime thylamin lader man da ab- sorberes af Vand. Det er en farveløs, meget flygtig Vædske, som har en gjennemtræn- gende Sildelugt, reagerer stærkt alkalisk og smager bitteragtigt. Det har fundet Anven- delse i Medicinen, navnlig imod Klieuma- tisme. Trinitrin s. Nitroglycerin. Trinitrokresylsurt Ammoniak (Jaune anglais, Victoriaorange, Safransurro- gat) tilberedes af Kresylsyre, som er homo- log med Pikrinsyre, ved Hjælp af Salpeter- syre og Udlælding med Alkalisalte. Det er et rødt Pulver, der smelter ved 110 0 C., er letopløseligt i Vand og benyttes til Gul- farvning. Det indeholder næsten altid for- uden det trinitrokresylsure Salt vexlende I Mængder af binitrokresylsurt Ammoniak og' I Kali, hvad der neppe skader dets Anven- i delighed. Trinitrophenol s. Pikrinsyre. Trip a il g; s. Trepang. Triphylin er et sjeldent Mineral, som er interessant ved sin Sammensætning, idet det nemlig indeholder Phosphorsyre med Jernforilte tilligemed noget Mangan og Li* thion. Det kaldes ogsaa Jernapatit og fore- kommer ved Kåben stein i Baiern i grønlig* graa, undertiden blaalige, tætte, skjævrhom- bisk spaltelige Masser, med en Haardhed = 5 og en Vægtfylde = 3,6. Tripfloil kalder man en Art Plyds med opskaaren Poil af fin Uld eller blandet med Bomuld, imedens Grunden bestaar af Hør* Hampe- eller Bomuldsgarn. Trippelse (Terra tripolitana), T. Tri" pelerde, Kottenstein, Fr. Tripoli, terre pourie, E. Tripoli, rotten stone, er et som oftest lyst gulbrunt, undertiden ogsaa askegraat, hvidt, brunligt eller rødbrunt, jordagtigt Mi* neral af meget løs Beskaffenhed. Den ægte Trippelse er en med noget Lér og Jernilte blandet Kiselsyre, hvis Hovedmasse bestaar af utallige Skaller af Forverdenens Infusions- dyr. Ogsaa den meget lette, paa Vand svøm* mende Polérskifer samt Klæbeskiferen, on specifisk tungere Art af det samme Mi* neral, ere af samme Beskaffenhed; kun have de en mere tyndskifret Structur. I Handelen bruges Benævnelsen Trippelse forøvrigt og* saa om flere andre Mineralier, der benyttes som Pudsemidler, saasom fint slemmet, mørk* farvet Pimpsten, fin Mergel, pulveriserede gulbrændte Mursten etc. For at bruges maa Trippelse slemmes, hvorefter den formes til Kugler eller Kegler og tørres. Den fineste Trippelse kommer fra Corfu, men ogsaa Bøl1' men leverer god Trippelse fra Franzensbad ved Eger, fra Bilin og Kutschlin (hvor del navnlig findes Polérskifer), Erzgebirge, Hal* berstadt, Kissingen etc. Tidligere kom der megen Trippelse fra Levanten over Venedig under Navn af levantisk eller venetiansk Trippelse. Frankrig har Trippelsegruber ved Poligny i Bretagne og ved Kion i Auvergne! begge disse Sorter ere sorte. Fra Derbyshire og Swansea i Wales kommer der under Nav» af engelsk Jord en meget fin og let aske* graa eller brunliggraa Trippelse, som betales meget dyrt. Desuden findes Trippelse i hel® Forasien, navnlig i Egnen omkring Tripoli i Syrien, hvoraf det har sit Navn, i Spaniern Schweiz, Østerrig, flere Steder i Tyskland og ligeledes i Danmark, saasom i Jylland, Møen etc. Indvendig viser den undertiden Aftryk af Planter eller af Fisk, ligesom den