Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Troinik. 898 Trykkede Varer. ikke sjelden indeholder Forsteninger af Planteriget. Den anvendes hovedsagelig til at afpudse og polere Metaller og kaarde Stene, til Glasslibning, og under- tiden benyttes den ogsaa som Hvæssestene, som Tilsætning til Porcellainjord, til Forme % fine Metalarbeider og andre Afstøb- ninger etc. Troinik er en russisk Handelsvægt = 3 russ. Pund = 2,46 d. Pund. Trona s. Soda. Tril fette er Navnet paa en Sort fint Iransk hvidbleget Lærred, som navnlig for- førdiges i og omkring Beauvais i Dep. Oise, hvorfra det forsendes i rulleformede Stykker, før ere emballerede i brunt Papir. Trykkede Varer kaldes i Manufak- turhandelen fortrinsvis Kattuner eller Bom- nldstøier, men ogsaa Tøier af Uld, Silke og Undertiden af Linned, som paa forskjellige ■Maader ere farvede i bestemte Mønstre, der fremkomme derved, at man paa de tilsvarende Steder af Tøiet paatrykker Farven eller Beit- en eller en Blanding heraf; i dette Øiemed olandes disse Opløsninger først med visse j’ortykkelsesmidler, saasom Stivelseklister, jføxtrin, Gummi, Tragant, Salep o. dsl., hovedsagelig for at Vædsken ikke skal ud- brede sig paa Tøiet udover Tegningens Græn- før, men give skarpe og rene Conturer. Man tøjn t. Ex. paatrykke Beitsen i bestemte ^ønstre og udfarve bagefter, hvorved Farven hiin vil fæste sig paa de trykte Steder, ime- føns den let kan fjernes fra de øvrige Steder fød Vaskning eller blegende Bade. Det far- føde Mønster fremtræder da paa hvid Grund, naar man paatrykker flere Beitser efter hverandre, førend man udfarver, kan man fød en enkelt Udfarvning give Tøiet et til- svarende Antal Farver. Efter Beitsernes jføskaffenhed kan man saaledes med Krap fremstille temmelig mange forskjellige Far- før, t. Ex. ved Lerjordsbeitse rosenrødt indtil frserødt, med Jernbeitse lilla og violet indtil følt, og med en Blanding af Ler- og Jern- føitser brunt i alle Nuancer. En anden Me- tode er, at Tøiet beitses over det Hele, og man da paa de Steder, som ikke ønskes tirvede, paatrykker de saakaldte Ætsbeitser, jh e. Stoffer, som med Beitsen danne en op- Øselig Forbindelse, der senere bortvaskes, føa at Tøiet paa disse Steder ved den paa- !0lgende Udfarvning ikke vil modtage Farven, hvorved man altsaa faar et hvidt Mønster Paa farvet Grund. Et hvidt Mønster paa føligofarvet Grund faar man ved en tredie .lemgangsinaade, nemlig ved før Udfarv- Pføgen at paatrykke en Reservage, saaledes kaldet, fordi den reserverer eller bevarer de Paagjældende Steder hvide. Hertil benyttes jføst Kobbertveiltesalte, som paa de Steder, j*Vor de ere paatrykte, ville ilte Indigohvid- 3 inden det trænger ind til Tøiet, saaledes ^ det uopløselige Indigoblaat vil afsætte sig føn et løst Pulver paa og i Reservagen og iføsaa samtidig med denne kan fjernes ved pakning. Ved en noget forandret Methode pfø man faa farvede Pletter paa indigofarvet Hind, idet man da i Reservagen blander Beitser t. Ex. for en Krapfarve; naar man da efter Udfarvning i Indigo og paafølgende Vaskning udfarver i Krap, ville Pletterne faa den til vedkommende Beitse svarende Krap- farve. Naar man i Reservagen blander et Blysalt (istedetfor Krapbeitse) og efter Ud- farvning i Indigokypen og paafølgende Vask- ning trækker Tøiet igjennem en Opløsning af chromsurt Kali, faar man gule Pletter paa blaa Grund, som er et ofte benyttet Mønster i en Slags Bomuldstøi. For at opløse og bortfjerne Farven paa enkelte Steder af alle- rede farvede Tøier anvender man en Slags Ætsbeitser, som kaldes Enlevager; vil man t. E. have hvide Mønstre paa rødt farvet Tøi, saa bliver det trykket med Vinsyre eller en fortykket Opløsning af Zinkvitriol, trukket igjennem et tyndt Chlorkalkbad og derefter udvasket og tørret. Tavlefarver eller topiske Farver ere saa- danne, som allerede færdig tillavede blive trykkede paa Tøierne, som ved derpaa føl- gende Udvaskning blive befriede for de over- flødige Fortykningsmidler og Beitser. Mange af disse Farver, og navnlig Mineralfarverne, hefte dog ikke godt paa Tøiet ved en lige- frem Paaføring og Tørring; men i den nyere Tid har man fundet et Middel herimod ved Anvendelsen af Damp. Naar man nemlig i kort Tid udsætter saadanne Tøier for Dam- pens Paavirkning, opstaar der en fast For- bindelse imellem Tøiet, Farvestoffet og Beit- sen, og Farven faar desuden derved en saadan Glans og Finhed, som neppe kan opnaas paa nogen anden Maade. Damptrykningen maa derfor ansés som en af den nyere Tids vig- tigste Forbedringer i Tøitrykkeriet, og den anvendes ikke alene paa Bomuldsvarer, men og- saa paa uldne Shawler og Tørklæder samt paa Silketøier. Som forannævnt anvendes Tøitrykning mest paa lærredsvævede Bomuldstøier eller Kattu- ner, hvorfor den ogsaa kaldes Kattuntryk- ning; men ogsaa Trykning af uldne Varer er almindelig udbredt, om end ikko i samme Udstrækning som den førstnævnte. Uldtryk afviger væsentlig fra Bomuldstryk, saavel i Fremgangsmaaden som i Valget af Farve- stoffer, hvilket navnlig er begrundet i de forskjellige Traades større eller mindre Til- bøielighed til at optage og befæste Farve- stofferne. Disses Befæstelse sker mest ved Dampning, og Farverne paaføres enten med eller uden forudgaaende Grundering. Tryk- ning af halvuldne Tøier med Kjede af Bom- uld og Islæt af Kamgarn er ofte forbunden med store Vanskeligheder, idet de Far veblan- dinger, som egne sig for Bomuld, ikke egne sig for Uld, og omvendt. Silkestoffer tryk- kes omtrent paa samme Maade som Bomulds- tøier, dog med særligt Hensyn til Silke- traadenes Eiendommeligheder. Det Samme er Tilfældet med Trykning af linnede Varer, som dog kun er af ringe Betydning, idet den kun indskrænker sig til nogle simple og billige Artikler, saasom indigoblaa Lomme- tørklæder, Sørgeartikler med sorte og hvide Mønstre, Forklæder med hvide og blaa Møn- stre etc.