Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Trykkede Varer. 894 Trykkede Varer. Til Tøitrykning benyttedes oprindelig og benyttes tildels endnu Træklodser af Ahorn- eller Pæretræ, der ere udskaarne saaledes, at Mønsteret dannes af den ophøiede Del og altsaa fremtræder i Relief; disse Klodser modtage Farve ved at trykkes imod et med Farve gjennemtrængt uldent Tøi, som er ud- spændt i en Ramme over et elastisk Under- lag. Naar Tegningen er meget compliceret og der forlanges et meget tydeligt Aftryk, danner man den med smalle Striber af tynd Messingtraad eller ved at drive fine Metal- stifter ned i Træet og udfylde Mellemrum- mene med Filt. Naar Formens Overbade bestaar alene af Traadstifter og Blikstrimler, kalder man den en Messingform. Denne Art Trykning udføres med Haanden, idet Tøiet er udspændt paa Trykkebordet, som er for- synet med en Træ- eller Marmorplade, der er belagt med et dobbelt Uldklæde. Paa Continentet er imidlertid Haandtrykket nu næsten ganske fortrængt af en Maskine, som blev opfunden af Perrot i Rouen i Aaret 1834 og som efter Opfinderen blev kaldt Perrotine. I England ere disse Maskiner ikke meget i Brug, men desto mere paa Conti- nentet indtil ind i Rusland. Paa de sædvanlige, til fire Farver indrettede Perrotiner kunne tø Arbeidere daglig trykke 400—600 Meter Tøi, imedens der hertil ved Haandtryk vilde behøves 30 à 40 Arbeidere. — For at kunne paatrykke endnu finere Mønstre, end Træ- klodser tillod, graverede man dem i Kobber- plader, hvor Mønstret altsaa fremtraadte for- dybet, og dette var Overgangen til Valse- trykmaskinen, hvor Mønstret findes fordybet paa Overfladen af en massiv eller hul, men dog tyk Kobbercylinder. Denne er anbragt liggende imellem en stor Valse, hvorover Tøiet føres, og en Farvevalse, som dypper i et Farvetrug, hvorfra den under Omdreinin- gen tager Farve og afgiver den til den gra- verede Kobbervalse, som atter, efter at det Overflødige er afskrabet med en Kniv, over- fører den i Fordybningerne siddende Farve paa det forbipasserende Tøi. Paa denne Maade blive Tøierne trykkede med én Farve; men man kan ogsaa paaføre Farveblandingerne eller Beitserne for 2, 3, ja endogsaa for 8 Farver paa engang, naar man anbringer lige- saa mange graverede Trykvalser med Tilbe- hør af Farvetrug og Afstrygeknive langsmed den halve Omkreds af Tøivalsen. Der ud- fordres selvfølgelig en høi Grad af Nøiag- tighed for at alle Valserne trykke paa Tøiet paa de rette Steder; men naar de først ere tilbørlig regulerede, afgiver hver Valse sin Farve eller Beitse paa Tøiet aldeles sikkert og regelmæssigt. 1 Manchester har man saa fortrinlige Tre- og Firefarvemaskiner, at de trykke et Stykke paa 28 Yard i 1 Minut, og i en Time trykker man Tøier med smukke Mønstre indtil en Længde af en engelsk Mil. — En egen Art Valsetryk er den saakaldte Guillochering, som bestaar i, at den hule, med Damp ophedede Valse overdrages med en Fernis, hvori Mønsteret indridses med en spids Naal og derefter ætses ind i Valsen ved at denne neddyppes i fortyndet Salpeter- syre. Tøitrykkeriet var allerede i de ældste Tider kjendt i Persien og Ostindien, og udøves dér endnu omtrent paa samme Maade som den- gang; navnlig begyndte man tidlig i Persien at paaføre de fine Caehemirstoffer Farver istedetfor at væve Mønstrene med forskjelligt farvet Garn, hvilken Imitationsmethode baade var lettere og billigere. Plinius beskriver meget nøiagtigt, hvorledes Ægypterne præ- parerede hvide Tøier, ikke med Farver, men med Stoffer, som absorberede Farverne, og hvorledes Tøierne derefter ved Udfarvning } en Kjedel, der kun indeholdt ét Farvestof, dog antoge forskj ellige Farver. I Ostindien anbragte man Beitserne med en Pensel, og som Reservage paa de Steder, hvor Tøiet ikke skulde modtage Farve, brugtes Vox. Chineserne udførte derimod Trykningen med Træklodser. I Europa fik Tøitrykkeriet først ret Fodfæste i Slutningen af det 17de Aar- hundrede og bragte snart Orienten til at staa i Skygge, idet man efter haan den opfandt de ovenfor omtalte Maskiner, som trykkede smukt, hurtigt og billigt, og idet man be- nyttede renere Materialier og indførte nye Farver og Fremgangsmaader. Det var fra Persien, at denne Industri først forplantede sig til Tyrkiet, Itaiien og Frankrig og senere til England, som nu er Hovedsædet for Kat- tuutrykkeriet, der især florerer i Manchester og Omegn samt i Glasgow. Vel indtager Frankrig den første Plads i Tøitrykkeriet med Hensyn til smagfuld Mønstertegning elegante og righoldige Far vesammenstillinger I men hvad Billigheden og Masseproductionei1 angaar har England dog ubetinget Over- vægten. 1 Frankrig har Mühlhausen siden Slut* ningen af forrige Aarhundrede været Hoved- sædet for Landets Tøitrykkeri, der ikke alene forsynede Frankrig og navnlig Paris, meB ogsaa hele Verdensmarkedet med de smag' fuldeste Mønstre i trykkede Musseliner, Kat' tuner, Indienner og halvuldne Stoffer. Ma11 beskæftigede sig der tidligere hovedsagen med Trykning af Stoffer til Damekjoler, °r de franske Mønstre vare paa Grund af dere3 smagfulde Tegninger og smukke Farvesan1' menstillinger et Forbillede for de and1® Lande og endogsaa for Englands Industri1 trykkede Kattuner. Som en Følge af d®, vexlende Moder er imidlertid Brugen 11 trykkede Kattuner til Damekjoler aftagel| meget, og denne Industri har i de sener Aar været meget trykket i Frankrig. Pe)' begynder dog nu atter at hæve sig, men 1111 _ taget en noget anden Retning, idet Trykk®j rierne for on stor Del beskæftige sig lUt‘ Trykningen af svære Bomuldsstoffer til Ga _ diner og Meubelbetræk, de saakaldte Crete1® nes (s. d.). — I England ere Trykkerier^ tildels beskæftigede paa lignende Maade; m6 da Industrien her forsyner det store Verde11 , marked, er der ogsaa samtidig en betyde/1» Virksomhed med Trykning af de sædvanlig Kjolemønstre til Kvindedragter. — I Ty8*