Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Trykkede Varer. 895 Trykkede Varer. Mnd findes der navnlig Tøitrykkerier i Ber- lin samt i flere Byer i Baiern og Baden, hvor især Lörach med Held concurrerer i franske Mønstre, idet Fabrikanterne i Mühlhausen i sin Tid, førend Frankrig maatte afstaa Elsas pg Lothringen til Tyskland, anlagde Filialer 1 denne By for at være indenfor det tyske Toldforbund. — I Schweiz er der en bety- delig Industri i trykkede Bomuldsvarer, især i Omegnen af Glams og Winterthur samt Konstanz ved Bodensøen, hvor den bekjendte, saakaldte tyrkiske Rødfarvning af Bomulds- indienner foregaar. Begrundet paa visse Eiendommeligheder hos Vandet fra Gletscherne er denne Farvning enestaaende for disse Egne og kan ikke udføres til samme Fuld- kommenhed noget andet Sted. Baade i Glas- gow, Elberfeldt og Mühlhausen har man an- stillet Forsøg i denne Retning ; men om man °gsaa er kommet Schweizerne temmelig nær, saa ere dog de saakaldte Giarner tyrkisk- røde Stoffer stedse de mest søgte. Trykke- rierne benytte mest tyrkiske og persiske Mønstre som en Imitation af de ægte Stoffer, lier anvendes til Slobrokke og stukne Senge- tæpper; Mønstertegningerne ere rige og fremtræde ofte i fuld orientalsk Farvepragt. Markedet for disse Trykvarer er ogsaa hoved- sagelig Orienten samt Italien og Kystlandene ved Middelhavet, men de forsendes ogsaa til iie fleste andre Lande. Der trykkes lige- ledes mange Gardin- og Kjolemønstre i Schweiz. En betydelig og vigtig Gren af Tøitrykke- riet er ogsaa Trykningen af brogede Kattuns- Lommetørklæder samt Hals- og Hovedtør- klæder; den er ligeledes mest coneentroret til Kanton Glarus, hvor der i Enneda, Schwanden, Stachelberg, Linthai, Mollis og Bafels findes store Trykkerier, som baade krykke tyrkistrøde og brogede Tørklæder, der paa Grund af deres Billighed og smukke Edførelse og Farvoudstyring indtage den i Ørste Plads i Verdenshandelen. I Zürich og Winterthur findes der ligeledes Trykkerier, der fremstille de samme Artikler. — Mod Hensyn til den specielle Gren af Kattun- trykkeriet, som vedrører trykkede Tørklæder, æaa ligeledes nævnes Glasgow, Berlin og Eøln, hvor der findes betydelige Trykkerier, s?m udelukkende beskæftige sig hermed; af disse ere de skotske de, som staa Schweizerne Nærmest. Trykningen af kiprede Stoffer, Satin, Mole- skin og ribsvævede Bomuldsstoffer til Mands- iklædninger er ligeledes en meget stor industri, der har sit vigtigste Sæde i Man- chester og Omegn, hvis Fabrikata dog med Hensyn til smagfulde og rene Mønstre og etl omhyggelig Trykning overgaas af Trykke- rierne i Mühlhausen og Gladbach, hvor denne Hren af Bomuldstrykkeriet er stærkt repræ- senteret som en Følge af, at man i Frankrig °g tildels ogsaa i det sydlige Tyskland hyp- pig benytter disse Stoffer til Herre-Sommer- dragter paa Grund af deres Lethed og ægte °g elegante Mønstre, samtidig med at de ere tøeget billigere end uldne Stoffer. Endnu maa nævnes en eiendominelig Art af trykkede Varer, som specielt forbruges meget af Almuen i Tyskland, nemlig det saakaldte »Blaudruck«. Dette er en Sort svært Bonmldsstout af 24—25 Tommers Bredde, der trykkes med en Indigofarve imel- lem to Valser, saaledes at to Stykker af Stoffet paa éngang passere disse og paatryk- kes Farven kun paa den ene Side, imedens de to imod hinanden vendende Sider af Tøiet ikke trykkes, hvilket sker for at spare paa den dyre Indigofarve og gjøre Trykningen billigere. Bagefter ætses Mønsteret ind paa den farvede Grund og fremtræder da hvidt paa blaa Grund, og ofte eftertrykkes Stoffet da med Grønt, Gult eller Rødt i det hvide Mønster. Disse trykkede Varer benyttes meget af Landbefolkningen i Tyskland paa Grund af deres Varighed og ægte Farvning. Düsseldorf og Hagen ere Sædet for denne Industri, som tidligere ogsaa var repræsen- teret i Hamborg, Eutin og selv her i Landet i Kjøbenhavn og Fredericia; hos os ere disse Tøier dog nu næsten gaaede af Brug, idet Landboerne sædvanlig benytte bedre Stoffer til deres Beklædning. En trykket Vare, som ligeledes tidligere brugtes meget af Land- befolkningen som et varmt og billigt Foer- stof til Mandsfrakker, er det saakaldte »Bea- ver« eller »Biber«, som trykkes saavel med Bloktryk som med Perrotine. Sædet for denne Industri er Rheydt, Gladbach og nogle andre Byer i Tyskland ; den har ogsaa været, og er endnu svagt repræsenteret her i Lan- det, navnlig i Kjøbenhavn og Ribe, men For- bruget af denne Vare er nu forsvindende imod tidligere. Da Moden i den nyere Tid har været saa- meget i Disfaveur af trykkede Damekjole- stoffer, have de trykkede uldne Stoffer ikke stor Betydning og bestaa nu mest kun af Sko- og Skammelplader, Bordter til Læne- stole og Portierer o. dsl. — Af trykkede Silkevarer kom især tidligere hyppig i Han- delen de saakaldte »Cohras«, der bleve tryk- kede i Madras med kraprøde eller gule Farver paa det af Naturen maisgule Silkestof; de brugtes navnlig meget til Herre-Lommetør- klæder, der ogsaa imiteredes flere Steder i Frankrig og England, men de ere nu uden videre Betydning. I Lyon trykkes der endnu Silkestoffer til Kjoler og Baand til Pynt, sædvanlig paa den Maade, at Mønsteret paa- trykkes Kjedegarnet før Vævningen, hvorved det viser sig noget mat og utydeligt, men de saaledes trykkede Silkevarer (saakaldet »Chine«) faa derved et eiendommeligt elegant Udseende. Ligeledes trykkes der i Lyon, ligesom ogsaa i Zürich, en Mængde lange, firkantede Silketørklæder til Brug for Damer og Børn. I Amerika trykkes der ogsaa mange Kat- tuner, som dog ikke have nogen Betydning udenfor det indenlandske Forbrug; de staa meget tilbage for de engelske, men have dog undertiden fundet Vei til Europa, naar det amerikanske Marked har været bebyrdet med en Overproduction, som det har været ønske-