Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Trykkede Varer. 8% Træ. ligt at blive af med for at holde Priserne oppe paa det indenlandske Marked. I Belgien, Østerrig-Ungarn og Rusland findes der ogsaa endel Kattuntrykkerier, som dog kun have Betydning for det indenlandske Forbrug og hidtil ikke ere fremtraadte paa Verdensmarkedet, dog med Undtagelse af de saakaldte russiske Slobrokke, der ere trykkede paa et krepvævet Bomuldsstof i firkantede Stykker ligesom Bordtæpper og med meget barokke Mønstre og en Bordt rundtom, der fraklippes for at benyttes som Forsiring ved Ærmeopslag, Lommer og Garnering; de frem- komme dog nu kun sjeldnere. Ogsaa i Italien og Spanien trykkes endel Bomuldsvarer, især Tørklæder, som ere eiendommelige for disse Nationer som Hals- og Hovedbeklædnings- artikler og derfor ikke komme i den større Handel. I Sverig findes der fiere Trykkerier for de saakaldte svenske Madapollams, navnlig i Jönköping, Malmø og Eydboholm, paa hvilket sidste Sted der ogsaa trykkes Twills, Mole- skin og Corderoys, som benyttes til Herre- dragter og som komme de gode tyske Fabri- kata meget nær; som en Følge af den høie Beskyttelse, som der i Sverig er tilstaaet denne Industri, er den istand til næsten at udelukke eller ialfald betydelig indskrænke den udenlandske Concurrence. I Danmark har der været og er vel tildels endnu Trykkerier for de forannævnte Bibers og trykkede Stouter (Blaatryk), navnlig i Kjøbenhavn, Fredericia og Ei be; men Pro- ductionen er meget indskrænket og for Blaa- tryks Vedkommende saa godt som ophørt, idet Landalmuens Fordringer ikke længere tilfredsstilles med saa tarvelige Stoffer. Ogsaa i Gulvtæppefabrikationen anvender man undertiden den ovennævnte Trykning af Mønstrene paa Kjedegarnet, navnlig ved Til- virkningen af de saakaldte »Tapestry-Tæp- per«, som ville findes nøiere omtalte under Artiklen Gulvtæpper. Trykkede Bomuldstøier og Tørklæder for- sendes i stor Mængde til Sydamerika, Vest- indien, Lilleasien, Ægypten og Landene om- kring Middelhavet, idet Sydboerne, Orien- talerne og især Negrene ynde stærke og skrigende Farver og benytte saaledes trykkede Stoffer til Turbaner, Hals- og Lommetør- klæder etc. Danmark indførte iAaret 1881 aftrykkede Varer samt Tricotage og fløilsvævede Varer af vegetabilske Stoffer (hvilke tre Kategorier ere sammendragne i den officielle Statistik) ialt 538,850 Pd., hvoraf c. 300 tusinde Pd. kom fra Tyskland, 205 fra England og 10 fra Holland. — Udførselen af de nævnte Ar- tikler udgjorde i samme Aar 32,405 Pd., hvoraf 15,537 Pd. gik til Bilandene, hoved- sagelig til Island, 11,333 Pd. til Sverig, 646 Pd. til Norge etc. Norge indførte i 1881 alene af trykkede Bomuldsvarer 385,760 Pd. til en Værdi af 964,400 Kr., samt af trykkede linnede Varer 1,012 Pd. — Udførselen af Landets Fabri- kata var kun 460 Pd. og af fremmede Varer 914 Pd. Sverigs Indførsel i 1880 af trykkede Bom- uldsvarer udgjorde 365,540 Pd. v. 1,370,775 Kr., imedens der i samme Aar udførtes 178,729 Pd. til en Værdi af 670,234 Kr. Træ er som bekjendt den almindelige i Benævnelse paa Stammerne, Grenene og Høj- derne af Træer og større buskagtige Planter. Stammerne og Grenene bestaa af Barken, Basten, Splinten, Vedet og Marven. Barken er den udvendige Skal, som bedækker Træet ellet Planten fra Eoden til Grenenes Spid- ser; indenfor denne findes Basten, og der- efter følger Splinten, som er den yngre og endnu ikke ganske faste Del af det egent- lige Kjærneved, som den omslutter som en Eing. I Midten af dette findes Marven, en mere eller mindre svampet Substants, som indeholder en stor Mængde Celler og som paa mange Steder strækker sig straaleformigt ud til Barken som de saakaldte Marvstraaler; naar disse ere brede og glinsende, som t. Ex. hos Egen og Bøgen, kaldes de Speiltrævler- Den egentlige Vedmasse bestaar af over hverandre liggende Lag eller Aarringe, som danne concentriske Einge paa Tværgjennem- snittet af en Stamme og hvis Antal angiver Træernes Alder; de yngre Aarringe ere den ovennævnte Splint, som adskiller sig fra det ældre Kjærneved ved en større Saftrigdom, Blødhed og lysere Farve, og som paa Grund af denne Kigdom paa Saft er lettere udsat for at fordærves. En i Eetning af en Stam- mes horizontale Tværsnit frembragt Snit- flade kaldes Hjernesnit; dette gaar lodret paa Vedtrævlernes Eetning, imedens et Længdesnit løber parallelt med disse, hvor- for ogsaa de fleste Træsorter ere let spalte- lige i denne Eetning. Det efter Marvstraa- lernes Løb spaltede Ved fremviser ofte paa Grund af Marvstraalevævets Glans en saakaldet Speilflade, saaledes som t. Ex. hos Bøgetræet. Naar Trævlerne af enkelte Ved- partier have et meget buet, flammet, ofte sammenslynget Løb, faar man det saakaldte masrede Træ, der paa Grund af sine smukke Aftegninger benyttes til mange Slags finere Snedker- og Dreierarbeider. Vedet, som ud- gjør Størstedelen af de træagtige Planters Stammer og Grene, behøver i Almindelighed en Tid af mindst tre Maaneder for at modnes eller opnaa en tilstrækkelig høi Grad m Haardhed. I de Egne, hvor Temperaturen efter kortere Tids Forløb end disse tre Maa- neder synker ned under Frysepunctet, vl) ingen Trævæxt mere kunne trives, idet de saftfulde Skud, der endnu ikke ere modnede, ville fryse bort. En lignende Hindring f°r Plantevæxt findes i Stepper og Ørkener; naar der ikke er tilstrækkelig Fugtighed tilstede, eller naar den ikke vedvarer længe nok ti at Vedet og Knopperne til næste Væxt- periode kunne udvikle sig, vil ingen Sko' kunne trives. Foruden disse naturlige Gr®11' ser for de høistammede Skovvæxters alniinde' lige Udbredelse findes der ogsaa et for forskjellige Træsorter meget forskjelligt Max- imum og Minimum i Temperatur, hvis Over- skridelse vil dræbe dem, og desuden har o_ saa Jordbundens Beskaffenhed og Beliggen'ie