Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

stor Indflydelse paa Trækulturen. Indenfor begge Polarkredsene findes ingen egentlige Skove, og hvad der t. Ex. i Grønland kaldes Dræer, er kun hvad vi hos os benævne Buske. Den nordlige Grænse for Trævæxten kan omtrent betegnes ved en Linie, som gaar fra nordlig Bredde i det nordvestlige Eu- r°pa igjennem 660 i Sibérien, 620 i Kam- tchatka, 610 i det nordvestlige Amerika og °7° i Labrador; kun enkelte Steder, hvor større Vandmasser i Søer og Eloder bevirke noget mildere Temperatur, og hvor tillige omgivende Bjerge afgive Læ, strækker Skov- grænsen sig lidt høiere imod Nord. Paa jjea sydlige Halvkugle af Jorden findes der kun sjelden nogen Skovvæxt paa Øerne, der ugge syd for den 50de Breddegrad. Den mmpererede Zone udmærker sig ved sine Døvtræ- og Naaletræskove; den varmttempe- jærede Zone, i Europa t. Ex. Landene om- kring Middelhavet, fremviser en stor Mængde rrævæxter med læderagtigt, glinsende og stedsegrønt Løv, saasom Laurbærtræet, Bux- J°m, Oranger etc. foruden flere Arter af Fyr og stedsegrønne Ege; men det er navnlig 'uen. tropiske Zones Skove, som frembyde en umget stor Bigdom baade paa Arter og Por- ger, saasom Palmer, Laurbærtræer, Figen- træer , Myrther, Ibentræer, Cedertræer og Ulange andre, som igjen enkeltvis bestaa af ou Mangfoldighed af særlige Arter. Ifølge Dutke ns »de danske Statsskove« kan Eu- ropas hele Skovareal med et rundt Tal an- siaas til 51,000 geographiske Kvadratmil, uvoraf Busland har c. 84,000, Østerrig 3,200, overig 2,800, Norge 2,200, Tyskland 2,200, Spanien 1,900, Frankrig 1,600, Tyrkiet 900, italien 700, England 400, Bumænien 400, ^rbien 200, Portugal 190, Grækenland 140, Schweiz 130, Belgien 100, Holland 40 og Danmark kun 32 geogr. Kvadratmil. > Danmark er saaledes et af de skovfattigste Dande i Europa, idet kun omtrent 4% pCt. Landets Overflade ere bevoxede med Skov, Uemlig c. 320,000 Tdr. Land, hvoraf c. N00,000 paa Øerne, og det er kun England, sum i denne Henseende er endnu uheldigere pillet, idet kun omtrent pCt. af Landets Veal ere bevoxede med Skov. I Henseende Skovenes Forhold til Befolkningens 'Jungde staa kun England og Holland paa ?t lavere Standpunct end Danmark, som for JAert Individ af Befolkningen kun har 0,19 ] ur. Land Skov, imedens Norge har 12, Bus- jUul over 5, Tyskland omtrent 0,60, Frank- fp 0,41 og Holland 0,12 Tdr. Land pr. In- uvid. Den langt overveiende Del af Dan- sks Skovareal indtages af Bøgen, som jterhaanden mange Steder har fortrængt ÿen, der kun sjelden forekommer som hel men som oftest blandet ind i Bøge- /°Ven. Efter Bøgen og Egen er Asketræet !?et nu i vore Skove hyppigst forekommende J0vtræ, idet Ellen, som tidligere var det Amme for vore Moser som Bøgen for vore Vker, i den nyere Tid er bleven mere en. Naaletræskovene i Danmark ere alle Ankomne ved Saaning og Plantning og : eU nyere Tid i større og større Udstræk- L Hjorth: Varelexikon. L ning. Desuden findes der i vore Skove enten enkeltvis eller i mindre Partier mange andre Træsorter, saasom Birk, Lind, Ahorn, Pop- pel, Pil etc., som alle ville findes omhand- lede under deres respective Benævnelser. Saaledes som Træet forefindes i Naturen, kan det kun sjelden benyttes, og det maa derfor først underkastes en eller anden Til- beredelse eller Forædling. Yel besidder Træets Hovedmasse en stor Modstands- kraft imod alle Paavirkninger ; men det er navnlig de deri indeholdte Safter, der for- aarsage Træets Ødelæggelse og bevirke, at det enten raadner, slaar Bevner eller an- gribes af Orm, idet disse Safter let gaa i Gjæring og angribe Træfibrene. Grundbe- tingelserne for Gjæringen og Destructionen af Træ ere dernæst Luft, Fugtighed og Varme; hvor en af disse Betingelser mang- ler, undergaar Træ enten slet ingen eller kun en meget langsom Forandring. Naar Træ befinder sig saa langt under Jordover- fladen, at det bestandig er omgivet af Fug- tighed, viser det sig næsten som uforgænge- ligt; derom vidne de bekjendte Træstammer, som findes i stor Mængde i mange af vore Tørvemoser, ligesom ogsaa de talrige, fra Bomertiden hidrørende Levninger af Egetræs Broer i Donau og Bhinen; et Exempel her- paa ere ogsaa de Pæle af Elme- og Elletræ, hvorpaa Venedig er bygget for Aarlmndreder siden. Hvor Fugtighed mangler og Varmen ikke overstiger 40° C., indtræder Gjæringen heller ikke, og Conserveringen af Træ beror saaledes hovedsagelig paa at formindske Virk- ningen af disse tre Grundbetingelser for Op- løsningen af Træorganismen. Naar Træerne ere fældede, hvilket bedst foretages om Vin- teren, da deres Vandindhold er mindst, un- derkastes de først en Tørring i Luften i længere Tid; men herved fjernes dog kun endel af de indeholdte Vanddele, imedens de gjæringsdygtige Stoffer i Saften, saasom Gummi, Harpix, Sukker, Salte, Æghvide- stofter etc., blive tilbage og optage deres chemiske Virksomhed paany, naar Træet atter udsættes for Fugtighed. Træets Vandhol- dighed er meget betydelig og kan hos de blødere Træsorter udgjøre indtil 60 pCt. af hele Vægten, hos de haardere 30—40 pCt. Omtrent Halvdelen af denne Fugtighed vil være fordampet, naar Træet har henligget i Magasiner med fri Adgang for Luften i 6—12 Maaneder efter Stammernes mindre eller større Tykkelse. Men selv det bedst luft- tørrede Træ indeholder endnu omtrent 10 pCt. Vand, og dette kan kun fjernes enten ved Ovntørring eller ved at lade Træet hen- ligge i længere Tid i opvarmede Localer. Det ovntørrede Træ har til en vis Grad tabt Evnen til atter at optage Fugtighed, da Saftbestanddelene have skiftet Natur paa Grund af Varmen og navnlig Æghvidestof- ferne ere stivnede. Da Træets Omfang for- mindskes ved Tørringen, maa denne ikke foregaa for hurtigt, da Træet ellers let slaar Bevner, og imellem de forskjeilige Lag maa der lægges Pinde, for at Luften kan indvirke overalt. Afbarkede Stammer 57 4 * ; « ! *!: idìlli ! Ïffl jii Vi i I* ! I i 1 tø; p